Gratis havetjek

Du kan kontakte et af vores medlemmer for et uforpligtigende møde i din have - det vi kalder et professionelt gratis havetjek. Sammen gennemgår I haven og finder de bedste løsninger til netop din have.

Haven skal matche dine behov

Haveejere er ikke ens, og det skal haverne heller ikke være. Børnefamilien har ikke samme behov som den passionerede rosenelsker. Den ny haveejer kan have brug for hjælp til at få struktur på ideer, funktioner og økonomi. Det kan også være, at du bare aldrig har turdet kontakte en anlægsgartner, fordi du har hørt, at det er dyrt.

107_0721_192x144.jpgAnlægsgartneren favner alle havetyper

Med gratis havetjek favner vi alle havetyper, og som rådgivere tager vi udgangspunkt i dine præmisser. Du får en professionel vurdering af mulighederne og opgaverne i haven. Anlægsgartneren kan fortælle om materialer, arbejdsprocessen og økonomien i de enkelte opgaver. Husk at en anlægsgartner arbejder med alle havens opgaver. Belægning, planter, støttemure, bassiner og hvad du måtte ønske.

Anlægsgartneren kan strukturere opgaverne

Måske vil du gerne lave noget af arbejdet selv og lade anlægsgartneren tage sig af  de fagligt svære opgaver og opgaver, der kræver maskiner og måske bortkørsel af materialer. Det kan også være, at opgaverne skal etapeopdeles over flere år. Også her kan anlægsgartneren være behjælpelig.

Alt det får du i et gratis havetjek.

Find din lokale anlægsgartner

Se eksempler på hvordan en anlægsgartner kan forvandle din have


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   DK-1903 Frederiksberg C   -   +45 33 86 08 60   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin