Lidt af en rodebunke...
... blev forvandlet på et par timer.
Kompostbunken skal tjekkes. Haven
er genopstået... og havefolket med den. Sådan føler jeg
det i hvert fald efter en dag i solskin med oprydning i
staudebedene.
Under fladtrykt ved fra sidste års stauder myldrer det op med spirer, og i haverne omkring mig har det lydt af glade børnestemmer, der slog katten af tønden eller legede gemmeleg. Set fra oven kunne man måske se også se alle os, der har ligget med rumpen i vejret og pillet i den stadig næsten stenhårde muld.
Også græsplænen fik en tur, hvor det værste sneskimmel blev revet væk. Men der venter en eftersåning senere på året, for skimlen har ramt hårdt.
Jeg kommer til at sove rigtig godt i nat efter min første forårsdag i haven.
Nåede du ikke i haven denne weekend, så fortvivl ikke. Efter vejrudsigten at dømme ser det ud til, at næste weekend også bliver haveegnet.
Du kan læse mere om sneskimmel i Spørgsmål og svar



