Haven i august
Hvis du har planer om at plante stedsegrønne planter i sin have, er det bedste tidspounkt om foråret (april - maj) eller tidligt om efteråret. Så det er nu tankerne om eventuel nye stedsegrønne planter skal tage form. Hvis du planter først i september vil de stedsegrønne planter kunne nå at etablere sig inden vinteren. Vinteren kan kan være meget hård for de stedsegrønne planter, da de til forskel fra de løvfældende træer/buske, stauder mv. gennem hele vinteren har blade/nåle, hvorfra der en stor fordampning. Derfor der det vigtigt, at planterne har fået etableret et godt rodnet inden frosten sætter ind. Plantning tidligt om efteråret har modsat plantning om foråret den fordel, at der normalt ikke forekommer længere perioder med tørke, hvor det er nødvendigt at vande, hvilket ikke altid er muligt i sommerferien. Renovering af græsplænenHvis den tørre periode sidst i juli og primo august har været hård ved græsplænen med store visne partier til følge, kan det være en god ide at give græsset en hjælpende hånd. Hvor stor en indsats du vil gøre, afhænger naturligvis af plænens tilstand. I næsten alle tilfælde bør du gøde græsplænen. Derudover kan du overveje at efterså den eller give en mere omfattende renovering med vertikalskæring, topdressing og eftersåning. Såning af græs |




