Har vi ikke alle i løbet at vinteren købt nogle tulipaner eller hyacinter på løg, Jo, det har vi vist alle!

Problemet er bare, hvad vi gør med de afblomstrede løg?

Selvfølgelig kan man bare smide dem ud, men hvis man har lidt grønne fingre, så nænner man det ikke.

Når man driver løg kunstigt frem, stresser man planten, og det påvirker planten negativt. Løgplanter er ikke en undtagelse, og de bruger i forvejen meget af den oplagrede energi fra sidste års vækst til at sætte blomst og blade. På det tidspunkt, hvor blomsten er på sit højeste, er løgplanten ved at være tømt for energi.

Efter at hyacinterne er afblomstert kan man lade den stå i et lyst i en vindueskarm indtil de visner ned eller kan plantes ud i haven til april. De vil normalt kunne overleve og i løbet af 1 til 2 år igen sætte blomster. Men de færreste af os har lyst til at have vindueskarmen fyldt med potter med høje ranglede blade, så vi går efter hurtigst muligt at få dem sendt videre ud i drivhuset eller ud i haven. Løgene vil normalt også overleve en lidt ublide medfart, hvis udfasningen fra den varme stue sker trinvist via et køligere rum, og man venter med at sende dem helt udenfor, indtil der er en frostfri og mild periode. Det er vigtigt at huske at vande og gøde potterne, hvis de stilles i drivhuset indtil en udplantning i foråret.
Samme procedure kan også anvendes for tulipaner og narcisser. Alternativt kan man lade planterne visne helt ned og så først plante løgene ud til september. Det kræver dog at løgene tørres inden de gemmes.

Inden haveredskaberne gemmes væk for vinteren, bør de rengøres og smøres. Det bedste er at spule jorden af graveredska-berne hver eneste gang de har været i brug. Men hvem får gjort det. Netop derfor er det ekstra vigtigt denne ene gang om året at rengøre og pleje haveredskaberne - noget, der i sidste ende kan forlænge deres levetid med rigtig mange år.

Og det behøver hverken at tage oceaner af tid, være besværligt eller ko-ste en formue - alt, hvad der skal til, er lidt knofedt samt enkelte, forhåndenværende midler.

Brug sand, sølvpapir og sprit
Du kan starte vinterrengøringen af dine haveredskaber med at tømme græsslåmaskinen samt de øvrige havemaskiner for benzin. Brug derefter en børste til at børste snavs, græs og lignende væk fra metaldelene.

Når det drejer sig om spaden, greben og de andre graveredskaber, skal du først børste den værste jord af. Dernæst kan du vaske dem i sæbevand og tørre dem grundigt af - eller du kan fylde en spand med sand og hive redskaberne op og ned i spanden, indtil snavs og indtørret jord er er væk. For at beskytte metallet mod rust er det en god idé til sidst at spraye eller gnide det over med olie, inden redskaberne sættes til side.

Fjern rusten
Hvis skaden er sket, og metallet er let angrebet af rust, kan du bruge rustfjerner eller benytte dig af en anden og meget nem metode: Tag no-get stanniol, krøl det let sammen, og gnid så på metaldelene, til rusten er væk.

Og så er der savene og saksene, hvor blandt andet rester af harpiks, som har sat sig fast efter fældning eller beskæring af træer, er lidt af en pestilens. For at fjerne harpiksen kan du fx bruge en klud vædet med husholdningssprit.

Mange haveredskaber i dag har skafter af kunststof, som ikke kræver vedligeholdelse af nogen art. Er skaftet af træ, er det en god idé at shine det op og give det en behandling, så du undgår, at træet bliver så tørt, at det revner. Rens først jord og snavs af skaftet, og gnid det dernæst ind i linolie med en klud.

Hvis træskaftet er fuld af afskallet maling eller lak, er det en god idé først at slibe det med sandpapir og derefter give det en ny overfladebehandling.

Spaden, skovlen og hækkesaksen kan også have brug for en omgang slibning. Sløve haveredskaber, der ikke glider let ned i jorden eller skærer med et snuptag, kan godt give unødig sved på panden og ømme muskler. En almindelig metalfil kan gøre underværker. Slib begge sider af metalbladet, og gnid til sidst metallet ind i olie.

Snart kommer de første dage med frost og sne, hvor man skal i gang med sne-rydning og saltning. Og straks kommer jeg til at tænke tilbage på sidste vinters megen sne og mangel på salt.

Generelt bruges det alt for meget salt, hvilket bl.a. skyldes en ujævn og ofte klumpvis spredning, der let kan opstå, når man spreder tørsalt med skovl. Denne gavmilde saltning er ofte endog meget skadelig for planter og er med til at ned-bryde belægningerne.

"Vejsalt fungerer som en plantegift. Når man fordeler salt med hånd eller skovl, vil man brug op til 10 gange så meget salt som nødvendigt. Et brugbart alternativ er at vande fortove og belægninger med en saltlage i stedet. Hvis 2 kg salt blandes op i 10 liter vand, kan 100 kvadratmeter glatførebekæmpes," .

Ud over planterne gør oversaltning faktisk også skade på selve jorden, som saltet siver ned i. Vejsalt ødelægger simpelthen mulden. Den gode muld får ødelagt sin "krummestruktur" af saltet, hvilket medfører, at jorden bliver pakket hårdere. Det forhindrer ilt og vand i at trænge ned til planternes rødder. Men faktisk er det slet ikke nødvendigt at bruge salt.

Der findes alternativer til salt, som ikke skader jord og planter, men "det koster selvfølgelig mere, som giver jorden næring og faktisk letter transporten af ilt og vand i jorden. Blandt an-det AVIFORM eller det danske, svanemærkede ICE & DUST-AWAY" . Alternativt kan grus eller knust leca, "Leca Safe" bruges.

Inden jeg går i gang med at pynte op til jul tager jeg altid familien med i skoven for at finde inspiration og materialer, som jeg kan bruge til at lave juledekorationer, dør- og bord-pynt af og som kan bruges til at pynte krukker med eller til at lægge på terrassen. Det jeg kikker efter er barkstykker fra f.eks. gamle birketræer, en gammel rod eller en stor hvid svamp, som findes på gamle træer under nedbrydning, som kan bruges som underlag for juledekorationen. Derudover kikker jeg også efter mos, kogler, gamle grene som er begroet med lav og små svampe, som jeg kan tørrer i ovnen inden brug.

Også en tur i haven kan bidrage med materialer til julepynten. Her tænker jeg på bøgegrene med blade, kristtorn (gerne med brogede blade), cypres, thuja, enebær, grene fra troldhassel, taks, grene med frugter fra roser, slåen, tjørn, glasbær, kogler og de flotte orange jødekirsebær. Når jeg samlet alle disse materialer, behøver jeg kun at købe starinlys og ler, inden jeg kan lave de mest fantastiske dekorationer.

Flere og flere vælger at få lagt rullegræs. Men ikke alle steder er det en god ide, da det meste rullegræs, man kan købe, er bedst egnet til almindelig havejord og fuldt sollys.
Ønsker man derimod en græsplæne, der kan vokse i skygge, på fugtig jord, på sandjord eller på en tung lerjord, bør man måske vælge at så græsset i stedet. Og til manges overraskelse tager det med den rigtige indsats ikke meget længere tid.
Jeg har selv en græsplæne, som ligger meget i skygge. Efter sidste vinter var græsplænen stort set visnet væk pga. sneskimmel. Da jeg skulle have fest i haven 1. maj, var jeg tvunget til at få lavet en ny plæne i en fart. Plænen blev sået den 3. april, og allerede den 25. april kunne jeg slå plænen første gang. Den 1. maj havde jeg slået græsset 3 gange, og den kunne tages i brug.
Og hvordan kunne det lade sig gøre, vil mange nok spørge? Specielt i lyset af, at 3. april er lidt tidligt af så græs, da jordtemperaturen ikke er særlig høj. Svaret er, at jeg brugte en særlig græsblanding, der indeholdt frø, der både kan spire ved lave temperaturer og spire hurtigt - i løbet af bare 8 dage. Derudover dækkede jeg den nysåede plæne med en tynd dug, som holder både på fugten og varmen.

Det bedste tidspunkt at så græs er medio april til maj og august til september.

Tilmeld dig Danske Anlægsgartneres nyhedsbrev

Den gamle syren trænger til en grundig beskæring, og vi er fristede til at vente til grenene er bare - og så har vi også lært, at man beskærer om vinteren. Men det gælder bare ikke alle planter.

Vedplanter har faktisk bedst af at blive beskåret om sommeren, hvor de er i vækst. På dette tidspunkt kan planterne nemlig lettere transportere fenoler, som er stoffer, der beskytter mod svampeangreb, ud til det sted, hvor en gren er skåret af. I august har planten desuden produceret nok energi til erstatning for den energi, den brugte på at danne nye skud. Så altså: Det er nu, saksen eller saven skal frem. 

Ved at beskære træer og buske mens de har blade, kan man også bedre afgøre, hvor meget der skal beskæres for at få sol på terrassen mv.

Argumentet for at beskære om vinteren er, at man bedre kan se grenstrukturen - og til dels også at der om vinteren ikke er så meget andet at lave i haven.

Har du større eller komplicerede beskæringsopgaver, kan det være en god idé at tage en anlægsgartner med på råd.

Find din lokale anlægsgartner

'Stendødt' græs den 30/6 Det kan være svært at gå rundt og se på en trist, brun græsplæne, når det ikke har regnet i en længere periode. Men vandmanglen er ikke nogen katestrofe for græsplænen. Den er god til at komme sig og bliver som regel hurtigt grøn igen, når der atter kommer regn.

De fleste græsarter, der bruges i græsplænen, kommer oprindelig fra græsstepper, hvor de er vant til at kunne udstå længerevarende tørke. I tørketid går græsset i dvale, og selv om det visner over jordoverfladen, er der stadig energi i rødderne og nye knopper under jordoverfladen. Når der atter kommer vand, kommer græsset ud af dvaletilstanden, og steppen bliver hurtigt grønt igen.

Mens græsplænen således godt kan tåle en længere tørkeperiode, kan det være fornuftigt nok at svinge vandkanden over for eksempel krukker med blomster samt grøntsagerne i køkkenhaven.

Træn planterne til lavt vandforbrug

Bortset fra blomster og grøntsager er der normalt ikke det store behov for at vande haven. Dog kan nyplantede nye træer og buske have brug for lidt vand for hjælpe dem i gang. Men når de først har etableret sig, er det en rigtig dårlig ide at gå og sjatvande i tide og utide, da planterner så ikke tvinges til at søge efter vand via rodvækst. Eller sagt på en anden måde: de vænner sig ikke til at skulle klare sig selv.

Tilmeld dig Danske Anlægsgartneres nyhedsbrev

Buksbom købes ofte barrodet Når de fleste træer og buske er ved at være sprunget ud, er det sidste chance for at plante barrods løvtræer/buske. Ofte bliver jeg spurgt om, hvad jeg vil anbefale, at købe: planter med klump/i potte eller barrodsplanter? For det meste anbefaler jeg at  købe de billigere barrodsplanter, da de, når de bliver håndteret korrekt (rødderne må ikke udtørres eller udsættes for frost inden plantning), etablerer sig næsten lige så godt som klumpplanterne. Dette gælder også store træer fra planteskolerne, da de er forberedt til denne flytning. Dog er eg og birk svære at etablere som barrodsplanter og bør derfor altid plantes med klump.

Flytning af barrodede planter

Når man flytter/planter løvfældende træer og buske, er det vigtigt at lave et stort plantehul, hvor der er plads til alle rødderne, uden at de bøjes - plantehullet bør altid værre større end roden. Derudover bør både bund og siden i hullet løsnes, så rødderne kan vokse ud i den omgivende jord. En anden vigtig ting, man skal være opmærksom på under plantningen, er, at planten ikke kommer til at stå dybere, end den har stået før, og den øverste rod må ikke dækkes af mere end 5 cm jord.

Ny jord frarådes 

Pas på med at udskifte jorden i plantehullerne med anden jord som sphagnum, indkøbt plantejord osv. Ideen med at give planten en bedre jord er god nok og kan være til fordel for planten på kort sigt, men på længere sigt kan det betyde, at rødderne kun vokser i den "nye jord" og ikke vil vokse ud i den omgivende jord. Plantehullet kommer herved til at virke som en slags potte, som på et tidspunkt bliver for lille til planten. Det bevirker, at planten stopper sin vækst eller går ud. I stedet kan en dårlig jord forbedres ved iblanding af forskellige slags jordforbedring som sphagnum, kompost eller staldgødning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Kirsebærlaurbær med frostskadede blade I år oplever mange af os frostskader på alle typer af kirsebærlaurbær.

Men fortvivl ikke!

Kun i meget sjældne tilfælde er frostskaderne så voldsomme, at hele planten fryser bort. Har man ikke lyst til at se på de brune bladrande og hele brune blade, kan man skære bladene eller hele grene af.

Det er bedst at skære blade eller grene af sidst i april, inden planterne sætter nye skud. De nye skud vil så på sigt erstatte de ødelagte områder.

I sensommeren står de fleste kirsebærlaurbær forhåbentlig igen smukt med deres  friskgrønne, blanke blade.

 Nogle kirsebærlaurbær ser stadig helt friske ud

I løbet af vinteren kommer der en del små knoldede klatter på græsplænen. Det er ikke efterladenskaber fra mår eller lignende. Det er derimod ormene, der minder os om, at de stadig er aktive nede i den kolde muld, og at de skam er renlige dyr, der ikke ønsker den slags nede i gangene.

Ormenes rengøringsaffald får som regel lov at ligge, når vi hverken slår græs eller færdes så meget på plænen. Det kan give en noget ujævn græsplæne, hvis det ikke bliver fjernet inden foråret, hvor græsset begynder at vokse ovenpå de små tuer.

Riv derfor græsplænen en gang sidst på vinteren, hvis du gerne vil have golfgreen-agtige forhold.