Modsat hvad mange tror, kan man sagtens beskærer rhododendron og endda en meget kraftig tilbageskæring. Så hvis ens rhododendron er blevet for stor er det bare om at finde beskærer-saksen/saven frem. Hvordan man så skal gribe beskæringen an afhænger af om man ønsker at reducere plantens størrelse eller blot ønsker at den ikke bliver meget større end den er. Det bedste tidspunkt for beskæring af de stedsegrønne rhododendron er når de blomstre, da de fleste først sætter nye skud efter blomstringen. De afskårne blomstrende grene kan man så glædes over i en vase eller bruge til at give bort som en buket.

 Da rhododendron's normalt er kuppelformet i sin vækstform, sidder størstedelen af bladene i kanten af planten, hvilket bevirker, at man ikke kan undgå at fjerne mange eller måske næsten alle blade, hvis målet at minimere størrelsen; hvorved planten kommer til at fremstå meget bar. Så hvis rhododendronen skal reduceres i størrelsen, anbefaler jeg altid, selvom det virker meget drastisk, at klippe/save alle grene af ca. 30 - 40 cm overjorden. Resultatet er ikke kønt, da den tilbageværende stub ofte står tilbage uden et blad. Men bare vent, efter nogle uger bryder nye grønne skud frem og i løbet at sommeren vil "stubben" næsten blive skjult at nye blade. Og i løbet et par år den igen være smuk og tæt i formen. Dog vil den normalt ikke blomstre det første par år efter nedskæringen, da energien brugs på vækst.

Ønsker man derimod kun at bevare rhododendronens nuværende form, kan det gøres ved at men hvert år klipper de længste skud (ca. 1/5 af alle skud) tilbage, ind bag bladene på de kortere skud. På sigt vil denne form for beskæring give en tættere busk, som vil blomstre hvert år.

En af tiden helt store trends indenfor havebrug er anlæg af køkkenhaver, hvor man kan dyrke sine egne sunde afgrøder og supplerer husholdningen med hjemmedyrket grønt. Den øgede lyst til at dyrke egne afgrøder skyldes en række forhold: tidens fokus på sund mad, et ønske om at børnene får indsigt i produktionen af mad, og så også et udslag af krisen - mulighed for at spare lidt på husholdningsbudgettet.
Men inden man kaster sig over "projekt køkkenhave" bør man være opmærksom på, at anlæg af en køkkenhave specielt det første år kræver en særlig indsats inden man kan høste en masse friske hjemmedyrkede grøntsager. En af de ubehagelige overraskelser er frøukrudt. Den fine, kultiverede muldjord kan pludselig være dækket af enten brændenælder, græs eller andet ukrudt. Dette skyldes, at der i næsten enhver jord ligger tusindvis af frø gemt, som kun venter på de rette betingelser for at kunne spirer. Hvilket de får, når den gamle græsplæne fjernes og jorden gennemgraves. Frøene har ligget i dvale indtil de får lys, vand og varme. Så derfor gælder det om, at man fra start er flittig med lugejernet og klør fem. Jo før, du får fjernet ukrudtet, jo nemmere er det, fordi ukrudtet ikke når at sprede nye frø.

Med den sol og varme vi har fået i april og maj er der rigtigt kommet gang i have-arbejdet og mange har været på plante-skolen for at få inspiration til haven. Hvilket altid er spændende og fornyende. Men pas på med ikke kun at falde for planter, der blomstre netop nu. Hvad så med resten af året? Dette er en klassisk fælde, da vi alle med forårets kommet får virkelyst og lyst til fornyelse. I stedet vil jeg anbefale, at man enten besøger plante-skolen på forskellige tidspunkter af året eller laver en "have"-huskeseddel, hvor man løbende skriver ned, hvilke planter man på sigt ønsker skal blomstre i haven måned for måned.

Udover ovenstående vil jeg, når man skal sammensætte et staudebed, anbefale at udvælge nogle farver - enten ved hjælp af farvekort eller garnrester som matcher stauderne, der vælges til haven. Med farvekortene i hånden bliver det således lettere at vælge nye stauder, der passer til de eksisterende. Udover farverne skal man naturligvis også være opmærksom på, både hvilken jord man har i sin have, og om nye stauder kan vokse på en sådan jord.

Hvert forår bliver jeg spurgt, hvordan undgår man mos i græsplænen? 

Personligt har jeg ikke problemer med mos i plænen, da det for det meste er grønt, blødt at ligge på og kræver ikke klipning. Men når dette er sagt, ved jeg også godt, at "mosplænen" ikke er hensigtsmæssigt hvor græsplænen bruges til andet end at se på - tåler ikke slid og bliver i tørre perioder brun og kedelig. Her tidligt på foråret har mosset pga. blandt andet skygge og manglende vækst i vinterhalvåret taget overhånd på mange plæner.

Vil man undgå mos i græsplænen, gælder det som udgangspunkt om at skabe optimale vækstvilkår for græsset. Hvilket gøres ved at sikre en tæt bestand af græsplanter via eftersåning, hvor der opstår bare pletter, jævnlig tilførsel af gødning og ved at holde jordens ph-værdi mellem 6,5 og 6,8.
Har man mos i plænen fjernes det lettest i april efter nogle tørre dage, hvor mosset "slipper". Hvilket let kan erkendes ved at mosset bliver lyst. 
Vil man gerne forebygge, at mosset tager over i vinterperioden, kan man efterlader græsplænen godt lang i efteråret, hvilket gør det sværere for mosset at etablere sig, da det lange græs dækker jorden, så der ikke kommer lys til jordoverfladen, hvorpå mosset gror.
Har man en have med meget skygge, kan det være meget svært at undgå mos.

Med lyset og varmen i april begynder græsset for alvor at gro, når jordtemperaturen er over 6 - 8 grader. For at forebygge at ukrudt ikke etablerer sig og udkonkurrerer græsset, kan man fordel forbedre vækstvilkårene for græsset. Hvilket gøres ved at rive plænen igennem for at fjerne dødt plantemateriale.

Med års mellemrum og hvor man går meget kan det være en rigtig god ide at lufte/løsne vækstlaget med henblik på at give græsset bedre vækstbetingelser. Mindre græsplæner kan løsnes ved at træde en greb ned i plænen med 5 - 10 cm mellemrum. Er plænen større kan der bruges en maskine til arbejdet (vertidræn).

Efterfølgende eftersåes plænen og gødes plænen.

Har man bygget et nyt hus eller har man været nød til at fjerne en gammel udlevet hæk, vil de fleste gerne have en ny hæk eller hegn, som kan afskærme haven. Valget afhænger ofte af, hvad man ønsker at bruge haven til. Mur eller plankeværk levner mest plads og er som regel også tættere end hækken, især om vinteren. Haven bliver mere privat. Når mange i dag foretrækker plankeværker, tror jeg at det skyldes, at man får en afskærmet have fra dag et.

"Alligevel foretrækker jeg normalt hæk frem for plankeværk. Ikke kun fordi de gi-ver et mere grønt og frodigt udtryk. Men også fordi forskellige hække i et kvarter går bedre sammen end forskellige plankeværker med deres ofte meget varierende farver og strukturer. Hække giver en bedre helhed. Og så holder hækkene meget længere og er uden grafittiproblemer. Den årlige klipning tager heller ikke meget mere tid end den overfladebehandling som plankeværket kræver med mellemrum. Raftehegnet er i denne sammenhæng at foretrække. Det holder 15 år helt uden vedligeholdelse og træet er ubehandlet så det kan brændes eller komposteres bagefter."
"For mig er den ideelle grænse til naboerne dog en anden, nemlig en fælles be-plantning af buske og småtræer. Den tager meget plads, men gør også at haven føles større fordi man ikke fornemmer at der er et skel. Denne idé kan udvides hvis beplantningen giver indkig på tværs af flere haver - samtidig med at man bevarer en afskærmet privat have. Det kan godt lade sig gøre. Man får en helt anden oplevelse med mere lys og luft og en følelse af ikke at befinde sig i et indelukke. Denne mulighed er også fremme i forbindelse med sommerhusområder, bl.a. med det sigte at genrejse sommerhusområdernes skjulte landskab."

Når jeg kører eller går gennem et ny boligkvarter med parcelhuse eller kommer forbi en nyanlagt have, undre det mig ofte, hvorfor mange har valgt at belægge størstedelen af forhaven, mens det grønne, planterne er fraværende. Jeg ser tit i disse år at haven fyldes med parkerings-pladser, dobbelte carporte og betonsten. Ofte er carport og skur en integreret del af huset så bygningsmassen bliver meget stor. Det er dog sjældent særligt smukt, og forhaven virker tit gold og øde. Og når de parkerede biler flyttes fra gaden og ind i haven, bliver trafikken samtidig hurtigere på vejen."

"Jeg synes derfor at parkeringen eller en del af den burde ske på vejen. Men selvom man måtte vælge at have parkering på egen grund, vil jeg mene, at det er muligt at gøre forhaven grøn og frodig. Man kan f.eks. parkere under opstammede træer og mellem hække. Hvis der er flere parkerings-pladser, kan de mindre brugte være befæstet med græsarmering. Indkørsel og parkeringsareal behøver heller ikke nødvendigvis være én stor belægning. To rækker fliser i køresporene kan gøre det, sådan som man ofte så det førhen. Så slipper man også for de uundgåelige kørespor, men man får selvfølgelig heller ikke den samme fleksible anvendelse som en stor belægningsflade giver.

Har vi ikke alle i løbet at vinteren købt nogle tulipaner eller hyacinter på løg, Jo, det har vi vist alle!

Problemet er bare, hvad vi gør med de afblomstrede løg?

Selvfølgelig kan man bare smide dem ud, men hvis man har lidt grønne fingre, så nænner man det ikke.

Når man driver løg kunstigt frem, stresser man planten, og det påvirker planten negativt. Løgplanter er ikke en undtagelse, og de bruger i forvejen meget af den oplagrede energi fra sidste års vækst til at sætte blomst og blade. På det tidspunkt, hvor blomsten er på sit højeste, er løgplanten ved at være tømt for energi.

Efter at hyacinterne er afblomstert kan man lade den stå i et lyst i en vindueskarm indtil de visner ned eller kan plantes ud i haven til april. De vil normalt kunne overleve og i løbet af 1 til 2 år igen sætte blomster. Men de færreste af os har lyst til at have vindueskarmen fyldt med potter med høje ranglede blade, så vi går efter hurtigst muligt at få dem sendt videre ud i drivhuset eller ud i haven. Løgene vil normalt også overleve en lidt ublide medfart, hvis udfasningen fra den varme stue sker trinvist via et køligere rum, og man venter med at sende dem helt udenfor, indtil der er en frostfri og mild periode. Det er vigtigt at huske at vande og gøde potterne, hvis de stilles i drivhuset indtil en udplantning i foråret.
Samme procedure kan også anvendes for tulipaner og narcisser. Alternativt kan man lade planterne visne helt ned og så først plante løgene ud til september. Det kræver dog at løgene tørres inden de gemmes.

Inden haveredskaberne gemmes væk for vinteren, bør de rengøres og smøres. Det bedste er at spule jorden af graveredska-berne hver eneste gang de har været i brug. Men hvem får gjort det. Netop derfor er det ekstra vigtigt denne ene gang om året at rengøre og pleje haveredskaberne - noget, der i sidste ende kan forlænge deres levetid med rigtig mange år.

Og det behøver hverken at tage oceaner af tid, være besværligt eller ko-ste en formue - alt, hvad der skal til, er lidt knofedt samt enkelte, forhåndenværende midler.

Brug sand, sølvpapir og sprit
Du kan starte vinterrengøringen af dine haveredskaber med at tømme græsslåmaskinen samt de øvrige havemaskiner for benzin. Brug derefter en børste til at børste snavs, græs og lignende væk fra metaldelene.

Når det drejer sig om spaden, greben og de andre graveredskaber, skal du først børste den værste jord af. Dernæst kan du vaske dem i sæbevand og tørre dem grundigt af - eller du kan fylde en spand med sand og hive redskaberne op og ned i spanden, indtil snavs og indtørret jord er er væk. For at beskytte metallet mod rust er det en god idé til sidst at spraye eller gnide det over med olie, inden redskaberne sættes til side.

Fjern rusten
Hvis skaden er sket, og metallet er let angrebet af rust, kan du bruge rustfjerner eller benytte dig af en anden og meget nem metode: Tag no-get stanniol, krøl det let sammen, og gnid så på metaldelene, til rusten er væk.

Og så er der savene og saksene, hvor blandt andet rester af harpiks, som har sat sig fast efter fældning eller beskæring af træer, er lidt af en pestilens. For at fjerne harpiksen kan du fx bruge en klud vædet med husholdningssprit.

Mange haveredskaber i dag har skafter af kunststof, som ikke kræver vedligeholdelse af nogen art. Er skaftet af træ, er det en god idé at shine det op og give det en behandling, så du undgår, at træet bliver så tørt, at det revner. Rens først jord og snavs af skaftet, og gnid det dernæst ind i linolie med en klud.

Hvis træskaftet er fuld af afskallet maling eller lak, er det en god idé først at slibe det med sandpapir og derefter give det en ny overfladebehandling.

Spaden, skovlen og hækkesaksen kan også have brug for en omgang slibning. Sløve haveredskaber, der ikke glider let ned i jorden eller skærer med et snuptag, kan godt give unødig sved på panden og ømme muskler. En almindelig metalfil kan gøre underværker. Slib begge sider af metalbladet, og gnid til sidst metallet ind i olie.

Snart kommer de første dage med frost og sne, hvor man skal i gang med sne-rydning og saltning. Og straks kommer jeg til at tænke tilbage på sidste vinters megen sne og mangel på salt.

Generelt bruges det alt for meget salt, hvilket bl.a. skyldes en ujævn og ofte klumpvis spredning, der let kan opstå, når man spreder tørsalt med skovl. Denne gavmilde saltning er ofte endog meget skadelig for planter og er med til at ned-bryde belægningerne.

"Vejsalt fungerer som en plantegift. Når man fordeler salt med hånd eller skovl, vil man brug op til 10 gange så meget salt som nødvendigt. Et brugbart alternativ er at vande fortove og belægninger med en saltlage i stedet. Hvis 2 kg salt blandes op i 10 liter vand, kan 100 kvadratmeter glatførebekæmpes," .

Ud over planterne gør oversaltning faktisk også skade på selve jorden, som saltet siver ned i. Vejsalt ødelægger simpelthen mulden. Den gode muld får ødelagt sin "krummestruktur" af saltet, hvilket medfører, at jorden bliver pakket hårdere. Det forhindrer ilt og vand i at trænge ned til planternes rødder. Men faktisk er det slet ikke nødvendigt at bruge salt.

Der findes alternativer til salt, som ikke skader jord og planter, men "det koster selvfølgelig mere, som giver jorden næring og faktisk letter transporten af ilt og vand i jorden. Blandt an-det AVIFORM eller det danske, svanemærkede ICE & DUST-AWAY" . Alternativt kan grus eller knust leca, "Leca Safe" bruges.