HedeDanmark
Sanderumgaard under
renovering
Når du nyder en tur i den grønne skov, besøger en smuk slotshave
eller er i zoologisk have, tænker du nok ikke over, hvem der står
bag plantning af træer, pasning af store græsarealer eller
opbygning af kunstige habitater. Ofte er det HedeDanmark. Firmaet
passer blandt andet den skovprægede park ved Schackenborg Slot, de
har lavet dekorationer til det nye flodhesteanlæg i Københavns Zoo
og renoveret slotsparken ved Sanderumgaard på Fyn.
140 års erfaring med skov- og landskabspleje
HedeDanmark a/s blev stiftet som selvstændigt aktieselskab 1.
januar 2004, først under navnet Hedeselskabet Skov og Landskab A/S,
men fra 1. maj 2006 ændredes navnet til HedeDanmark, men erfaringen
går helt tilbage til Hedeselskabets stiftelse i 1866. HedeDanmark
er i dag en international virksomhed med stort fokus på bevaring af
vores naturværdier og naturressourcer.
Sanderumgaard slotshave
Et af HedeDanmarks seneste store projekter er renoveringen af
Sanderumgaards slotspark på Fyn. Renoveringen er finansieret af
Fonden Realdania, som også finansierer renoveringen af otte andre
slotshaver i Danmark med det formål at bevare en del af vores
kulturarv. Plejen af de store parker er en dyr affære, og derfor
forfalder en del slotsparker.
16.000 stauder
Renoveringen af Sanderumgaards slotspark gik i gang i august
2009. I vinteren lå arbejdet stille, men kulden blev dog udnyttet
til at få kørt materialer over isen til de små øer i slotshaven. I
foråret 2010 blev der blandt andet plantet 16.000 stauder i parken,
som blev indviet den 25. maj. Se billeder fra Sanderumgaard her
Flere store opgaver, tak
Tage Schjødte var projektleder på renoveringen af Sanderumgård.
Han blev udlært som anlægsgartner i 2003 og har senere uddannet sig
til jordbrugsteknolog i landbrug og anlæg. Siden 2008 har han været
drifsleder på HedeDanmarks driftscenter på Fyn.
"Det, der tiltrækker mig mest, er at arbejde med grønne områder,
som folk gerne vil
have ser pæne ud. De
sætter stor pris på det arbejde, vi laver. Mange gange kan vi også
se en stor forskel på det, vi laver, fra vi møder om morgenen, til
vi kører hjem til fyraften. Det er en stor glæde at se det, vi har
solgt til en kunde, blive til virkelighed."
Renoveringen af Sanderumgaard slotspark er en af de største
opgaver Tage Schjødte har arbejdet på, og den har givet ham lyst
til at kaste sig over flere opgaver af samme slags.
Se HedeDanmarks hjemmeside
Grundlæggeren følger med fra væggen
Hvis grundlæggeren af anlægsgartner firmaet Sven Bech A/S, Axel
Bech, kunne følge med i, hvor meget Michael Dall og
medarbejderne går op i firmaets historie, ville han nok være
stolt. Allerede i indgangen til anlægsgartnerfirmaets domicil
i Gentofte tager historien imod i form af en gammel trillebør med
gamle redskaber. I mødelokalet er der flere gamle malerier og
diplomer. Under interviewet viser en af de ansatte seneste klenodie
til trillebøren frem: En gammel pumpe. Både Axel og hans søn Sven
Bech er væk, men deres ånd lever.
Michael Dall
Erfaring og nytænkning i smuk forening
Anlægsgartnerfirmaet har i dag 50 ansatte. To har været i
firmaet i 40 år. Desuden en masse unge medarbejdere, for der er
stor søgning til gartnerfaget. Gammelt håndværk som bygning af
kampestensmure holdes i hævd, mens den digitale verden præger
administrationen, hvortil timesedler kan sendes ind via
nettet. De ansatte er specialister på hver deres
område.
"Vores folk arbejder med det, de er bedst til. Det betyder, at
firmaets kunder ikke nødvendigvis møder den samme person i hele
projektet. De møder den person, der er bedst til et bestemt stykke
arbejde," siger Michael Dall.
Samme firma siden 9. klasse
Et magnoliatræ plantes i nyanlagt have
Michael Dall søgte selv til gartnerfaget i en ung alder.
Allerede i folkeskolen begyndte han at arbejde for Sven Bech A/S i
ferier og weekender. Dengang ville han gerne være
skovarbejder.
"Men det ensomme liv i skoven er jeg nok for social til," mener
Michael Dall.
Da den tre år ældre bror, Henrik, begyndte at uddanne sig til
gartner, blev lillebror inspireret til at gå samme vej. I dag udgør
de 2/3 af ejerne af Sven Bech A/S. Lars Jensen, som har udlært de
to brødre, ejer den sidste tredjedel.
Håndværk med karakter
Sven Bech A/S samarbejder med Håndværkets Evalueringscenter om
at forbedre forholdet mellem kunde og håndværker. Alle firmaets
kunder får mulighed for at rose eller rise efter endt opgave.
Kundernes ris bruges til hele tiden at forbedre arbejdets kvalitet.
Firmaets holdning er, at en have ikke forlades, før kunden er
tilfreds.
Se Sven
Bech A/S hjemmeside
Tilpasning til lokalområdet
Det 43 år gamle anlægsgartnerfirma, Per Hansen A/S, blev i
maj 2009 overtaget af Allan Ptak. I mange år har
anlægsgartnerfirmaets fokus været på entreprenørarbejder. Det er
den nye ejer ved at ændre på. Firmaet skal tilbage til de 'gamle
dyder' som haveanlæg, træfældning og vinterpasning af sommerhuse.
Privatkunderne er atter i fokus - både de fastboende og de mange
sommerhusejere.
Kloakmestereksamen
For at kunne yde endnu bedre service over for kunderne er Allan
Ptak ved at tage en kloakmestereksamen. På den måde
kan anlægsgartnerfirmaet fra 1. juli 2010 ikke alene
klare anlægsopgaver, men samtidig udføre kloakarbejde og
reparationer, som kræver autorisation.
Allan
Ptak
Vinteropgave fra oven
Normalt ligger anlægsgartnerforrretningen lidt stille om
vinteren. Så gælder det om at finde alternative opgaver. Denne
vinter kom opgaven fra oven i form af sne. Per Hansen A/S har haft
en meget travl januar og februar med at køre sne væk og er derfor
kommet rigtig godt fra start i 2010.
Ny afdeling på Lolland
Per Hansen A/S har udover afdelingen i Nykøbing Falster i
september 2009 åbnet en afdeling med fire ansatte i Søllested på
Lolland. Afdelingen er åbnet for at kunne dække Vest-Lolland
bedre.
Se Per Hansen A/S hjemmeside
Drømmejob siden barndommen
Peter Møller Jensen er til daglig ansvarshavende og
ejer af anlægsafdelingen i Gug Anlæg og Planteskole uden for
Aalborg. Han er en af de mange danske anlægsgartnere, som er med
til at forskønne danske haver. Og det ligger til familien. Både
hans far og farfar arbejdede som anlægsgartnere. Hans onkel er
planteskolegartner og har til daglig ansvaret for
planteskoleafdelingen og er i dag Peters kompagnon.
Planteskole erstattede folkeskole
Peter Møller Jensen har aldrig været i tvivl om, at også han
ville den vej. I dag er han 37 år og har været anlægsgartner siden
1992. I 8. klasse blev Peter meget skoletræt. Men det betød
faktisk, at han allerede på det tidspunkt kunne begynde at
realisere sin drøm om at blive anlægsgartner. Han fik nemlig tilbud
om kun at gå i skole seks timer om ugen , hvis han til gengæld
arbejdede på sin fars planteskole. Peter Møller Jensen slog til og
smøgede ærmerne op. Det var en billet til friheden. En billet der
skulle indløses med hårdt arbejde.
Anlægsgartner med begejstring
Peter Møller Jensen klarede det hårde arbejde, og
barndomsdrømmen om at blive anlægsgartner gik i opfyldelse. I
dag har Peter Møller Jensen 25 ansatte. Han har svært ved at
skjule sin begejstring over alt det, arbejdet som anlægsgartner
indebærer af kundekontakter, nye ideer og skaberglæde.
"Jeg farer jo rundt hos kunderne, som om det er min egen have. Det
er ikke noget, jeg lader som om, for jeg bliver grebet af
det. Og så vælter det frem med forslag," siger
anlægsgartneren fra Gug Anlæg og Planteskole. En af hans store
passioner er vandbassiner.
Se Gug Anlæg og Planteskoles hjemmeside