Tjek på stilen
- om belægninger der passer til dit hus
Fliser
og brosten til hus fra 1920'erne Der er kolosalt mange
belægningsmaterialer at vælge imellem. En god tommelfingerregel er
at vælge en belægning, der passer til husets byggestil og
historie. Til et gammelt stråtækt hus hører f.eks. pigsten, brosten
og rustikke klinker. Til et hus fra 1920'erne kommer simple fliser
med, mens pigstenene går ud. Det betyder ikke, at man skal bruge de
materialer, der fandtes, da huset blev bygget, men former,
proportioner og dimensioner skal passe. Moderne
belægningssystemer i specielle former passer godt til nye
huse.
Tag højde for farver og struktur
Her følger belægningen husets farve Inden for
den kulturhistoriske ramme spiller farver og overfladestruktur også
en stor rolle. Belægningens farve skal passe til huset. Det duer
f.eks. ikke med en kold rød betonsten til et hus i varme røde
mursten. Her bør farvevalget snarere være over i det grå, sorte
eller beige. Måske gult hvis der ikke er for meget drøn på. Mønstre
med farvekombinationer er naturligvis også muligt, enten i samme
materiale eller ved at bruge forskellige materialer hvor man
samtidig opnår en strukturforskel.
Prisen spiller en stor rolle
Betonbrosten vælges ofte pga
prisen Det handler også om prisen, selvfølgelig. Brosten og
naturstensfliser er dyrere end betonbrosten, og betonbrosten er
det almindelige valg, der bruges til alt. Men det er nok ofte et
valg, der er mere styret af prisen end af udseendet. Betonbrosten
er billige og forsøger at ligne gammeldags belægninger af store
brosten. De har vist sig at være en stensikker succes.
Løst underlag er mindre holdbart
Løse materialer som grus, stenmel og perlesten kan bruges til de
fleste huse, men man skal tage højde for, at der kan være vejrlig,
hvor de ikke fungerer optimalt. Til de belægninger, der skal bruges
meget og konstant, holder en fast belægning bedre.
Skal du have lavet nye belægninger i indkørslen eller på
terrassen, så tag en anlægsgartner med på råd. Find din lokale anlægsgartner
her
Læs mere om belægningstyper i den nye pjece 'Overflader på
betonsten og fliser' fra Dansk Beton. Find den her