Spørgsmål og svar
Måske har du samme problem som andre
haveejere? Her på siden kan du læse de sæsonaktuelle
spørgsmål, Danske Anlægsgartnere har fået.
I menuen til venstre kan du søge i
en lang række andre spørgsmål.
Nedklipning af ligusterhæk
Vores gamle ligusterhæk på næsten to meter
er efterhånden blevet temmelig åben forneden. Kan den blive god
igen, hvis vi klipper toppen af?
Det er ikke nok blot at klippe en halv eller hel meter af
hækken. Selvom I
klipper den en meter ned,
vil den fortsat være åben forneden. Der kommer ganske vist mange
nye skud, men kun på øverste 30 cm. I skal altså klippen den ned
til 15-30 cm over jorden; så kan de nye skud kun komme helt fra
bunden og dermed har I grundlaget for en ny tæt hæk - forudsat at
hækken er i god vækst i forvejen. Klip den nyopvoksede hæk på
siderne allerede fra første år, så bliver den tæt.
Spindemider
Jeg har en masse hvide spind i et træ, se
vedlagte foto. Hvad er det, der har angrebet træet? Og hvad skal
jeg gøre ved det?
Det er et kraftigt angreb af larver og
spind fra spindemider, som delvis kan være forårsaget af det lune
og tørre vejr gennem foråret. Normalt bekæmper man ikke denne type
angreb. Laverne forsvinder igen, og så vil træet skyde på ny.
Kraftig regn og blæst kan reducere problemet.
Normalt vil den eneste anbefaling være at - forudsat
træet/busken er lille - feje spindet væk med en kost, så
beskyttelsen af spind omkring laverne ødelægges. Det kan også åbne
for at fugle kan tage laverne. En kraftig spuling med koldt vand
kan desuden reducere mængden af spind.