Fra ler til havejord
Hvordan omdanner jeg den hårde, lerede jord omkring mit nybyggede hus til ordentlig havejord?
Når du skal forbedre jorden, er første skridt at tage en
jordprøve for at fastslå jordens surhed (ph) og indholdet af
næringsstoffer.
En stiv og tung lerjord kan blive mere medgørlig ved at tilføre
kalk, som skørner jorden. Det kan også hjælpe at blande groft grus
i det øverste vækstlag, men der skal ofte store mængder grus til at
få en smuldrende overflade. Et 10 cm tykt lag, som blandes med de
øverste 15 cm jord, vil dog nok kunne mærkes. Har du derimod en
meget let sandjord, kan du forbedre jorden ved både at tilføre
lerjord og humus/muld i de øverste 15 cm.
Der kan tage flere år at opnå den ideelle havejord. Men der er
ingen grund til at fortvivle. Enhver jordtype kan forbedres og give
grobund for havens planter. Og heldigvis kan mange planter vokse på
vidt forskellige jordtyper.
Næsten alle jordtyper fra den lette sandjord til den tunge lerjord
vil have gavn af at få tilført organisk materiale i form af
enten staldgødning eller kompost - særligt velegnet er
"champignonmuld".
Det kan være en idé at tage en anlægsgartner med på råd, hvis du
skal anlægge en helt ny have.
Find din lokale anlægsgartner
Til toppen