At nyanlagte græsplæner har problemer med bortledning af vand,  er et klassisk tilbagevendende problem. Det støder vi jævnligt på i konsulenttjenesten hos Danske Anlægsgartnere. Da det er meget almindeligt både at fræse jorden og bruge harpet (sorteret) muld, er det normalt, at nyanlagte plæ­ner er vandli­den­de (ikke kan slippe af med vandet) den første tid. I løbet af et til to år vil krumme- og po­re­struk­turen (jordens evne til at smuldre og lede vand igennem) normalt gendan­nes som følge af frost/tø, regn­or­mes aktivitet og græssets vækst. Er jordens gød­nings­­til­stand ikke optima­l, kan den­ne proces fremmes med kalk og gødning. Kalken fremmer ikke kun græsvæksten, men også krummestrukturen i jorden.
Grundlæggende kan vandproblemerne skyldes, at jorden er kørt sammen i byggeproces­sen, både den underliggende råjord og selve vækstlaget. For­klaringen kan dog også være, at vækstlagets krummestruktur er ødelagt, eller at der simpelthen er faldet mere regn, end jorden kan nå at opsuge. For at afdække årsagen er det nødvendigt at lave nogle praktiske undersøgelser. Du bør overveje, om du skal tage en anlægsgartner med på råd  i denne proces.

Begynd med at grave nogle huller i græsplænen til cirka 70 cm dybde. Hvis både vækstlaget og den underliggende råjord er let at grave i, er årsagen til vandproblemerne højst sandsynligt ikke komprimering. I modsat fald er det en jordløs­ning der skal til, hvilket forudsætter en total omlægning af plænen.
Kan du udelukke komprimering, må du gå videre til den næste prøve. Tag en hånd­fuld jord af vækstlaget, tryk den sammen. Hvis prøven kan rulles ud til en pølse, der er under 4 mm tyk, kan jorden karakteriseres som lerjord (lerindhold over 10%), som vandet kun vanskeligt trækker væk fra. Lav samme prøve af råjorden.
Hvis din græsplæne er anlagt på lerjord, kan problemet løses ved dræning eller ved at anlægge overfladen med fald mod en grøft, brønd eller lignende. Det kræver, at du omlægger græsplænen.
Hvis det kun er det bearbejdede vækstlag, der er vandmættet, er årsagen til vandproble­mer­ne, at jordens krummestruktur (jordens evne til at smuldre) er ødelagt i forbindelse med, at jorden er bearbejdet. Det kan den tit væ­re, hvis den ud­lagte vækstjord har været har­pet (sorteret), eller hvis den er blevet fræset før såning.
Du bør overveje, om du skal tage en anlægsgartner med på råd  i denne proces.

Find din lokale anlægsgartner

Det lyder som sneskimmel. Efter sneen er smeltet, er rigtig mange græsplæner angrebet af sneskimmel. Sneskimmel er  en svampesygdom, som udvikles optimalt, når græsset er langvarigt dækket af sne. Svampen har den særlige egenskab, at den kan vokse ved temperaturer helt ned til minus 6°C. Ved 0°C trives den så fortrinligt, at den kan skade græsset i voldsom grad. Under snedækket har svampen perfekte forhold til at kunne udvikle sig, da sneen isolerer og holder temperaturen omkring 0°C samtidig med, at græsset svækkes på grund af manglen på lys. Dermed er grunden lagt til, at der kan opstå store skader. Er græsplænen først angrebet af sneskimmel, kan græsset ikke reddes. Det eneste, man kan gøre, er at fjerne det døde græs ved rivning - hvilket er lettest i en periode med tørt vejr. Derefter kan de bare pletter jord eftersås med græs, dog tidligst i april. Ønsker man at forebygge sneskimmel, kan man slå græsset tæt sent om efteråret og fjerne det afslåede græs og andet dødt materiale.