Den gode havejord er løs og smuldrende. Den er mørk, næsten sort af muld/humus (mere eller mindre omsatte planterester), og hver gang du roder lidt, træffer du regnorme. Sten er sjældne, og jordknolde smuldrer så let, at også de bliver sjældne. Sådan kan du opleve det, hvis du besøger en gammel køkkenhave. Det er en noget anderledes oplevelse at begynde i en ny have eller på en byggegrund, som man vil gøre til have. Måske er jorden hård og sammenkørt med klumper af ler. Eller den er lysegrå/gul af sand. Eller noget derimellem.
Muldjorden og dens beskaffenhed har den allerstørste betydning for de fremtidige planter i haven. Der skal være både luft og fugtighed i en stor dybde. Overskydende vand skal kunne sive bort, og der skal være næring til havens planter.

Bjørneklo giver problemer, fordi plantens saft fremkalder eksem. Derfor skal du være "over" planten, hvis du vil fjerne risikoen for eksem.
Den mest effektive måde at komme bjørneklo til livs på er, at du rodstikker den tidligt på sæsonen. At rodstikke betyder groft sagt, at du hugger planten over under jordoverfladen, eksempelvis med en spade. Det nytter ikke noget at bekæmpe bjørneklo med buskrydder, når den er vokset til, for så vil frøene bare spredes. Der er eksempler på, at professionelle har måttet tilkaldes for at sprøjte bjørneklo væk f.eks. i børnehaver, fordi alle andre muligheder var udtømt.

Planter taget med hjem fra udlandet (såkaldte invasive planter) er farlige for naturen, fordi de udkonkurrerer deres danske artsfæller. De fremmede planter bliver spredt rundt i landet under f.eks. transport til og fra sommerhuse, kolonihaver og lign. Når de invasive planter først har bidt sig fast, kan de være meget svære at komme til livs. Manglende kendskab gør ofte, at haveejere kommer til at sprede planterne yderligere i stedet for at bekæmpe dem, fordi frøene frigøres under forsøget på at udrydde dem.
På grund af høj mobilitet hos bl.a. havefolket kan de invasive planter sprede sig meget hurtigt - også langs veje og i parker, hvor de ikke hører hjemme, og hvor de er med til at begrænse biodiversiteten.
Nogle eksempler på invasive planter er japansk pileurt, rynket rose, canadisk gyldenris og bjørneklo.

http://www.skovognatur.dk/DyrOgPlanter/invasivearter/Reguleringen/ [Love og regler om invasive planter]

Indtil aflevering er der ingen tvivl: den udførende skal udskifte alle planter, der enten er døde eller mistrives.
Efter aflevering omfatter garantien ikke alt. Garantien dækker ikke, hvis de opståede "mangler"/skader skyldes forkert eller mangelfuld vedligeholdelse/brug, eksempelvis manglende vanding og ukrudtsbekæmpelse. Da det kan være svært at finde årsagen til en eventuel misvækst, vil det være kunden, der skal løfte bevisbyrden for, at der var mangler ved de leverede planter, eller at anlægsgartneren har sjusket med plantningsarbejdet - til eksempel at planten er plantet for dybt, plantehullet er lavet for lille osv.
Da det kan være svært for ikke professionelle at vurdere, om de leverede planter er i live/af god kvalitet, anbefaler vi altid, at kunden straks efter udspring eller på det tidspunkt (typisk maj),  hvor planterne burde være sprunget ud, tager kontakt til anlægsgartneren. Manglede udspring skyldes sjældent mangelfuld vedligeholdelse.

Læs om anlæggartnernes garantiordning

Hortensia skifter ofte farve fra rød til blå og tilbage igen. Specielt sorterne Hydrangea macrophylla og Hydrangea serrata skifter farve. Disse farveskift er dels betinget af jordvandets surhedsgrad, og dels af om der er aluminiumioner tilstede i jordvandet. Er jordvandet kun lidt surt (pH 5,5-6) holdes den rødlige farve. Er jordvandet mere surt med pH under 5,5, kan der opløses aluminium i det, og så bliver hortensiablomsterne blå.

Hvis man ønsker at beholde den blå farve, skal man først sikre, at pH holdes under 5,5. Hjælper dette ikke på farven, kan man prøve at tilføre aluminium. Aluminium kan tilsættes som tørret, pulveriseret, sur lerjord (f.eks. dekorationsler) .

En hurtigere virkning fås ved at drysse et gram alun (aluminiumssulfat) pr. kvm. rundt om den enkelte hortensiabusk. Hvis man drysser det ud to gange med et halvt års mellemrume, f.eks. forår og efterår, holder den blå farve i årevis. I handlen fås også poser med blandinger specielt beregnet på at holde/gøre hortensier blå.

For at gøre en jord sur kan man opblande den med sphagnum. Er planterne plantet, kan sphagnum lægges ovenpå jorden under buskene. Alternativt kan jorden tilføres svovlsuramoniak.

Ønsker man modsat, at hortensiaerne skal være lyserøde, tilsættes kalk, og der bruges ingen sphagnum.

Når den sidste blomst falder af, så vent med at klippe de lange blomsterstængler af - giv dem tid til at visne. Ofte viser det sig nemlig, at orkideen endnu ikke er helt færdig med at blomstre, og så kommer der et lille sideskud på stænglen. Den nye blomst kommer for det meste, hvor den næstnederste blomst sad. Men er stænglen først brun og indtørret kan den skæres af.

For at få den afblomstrede orkide til at sætte nye blomster, kan man med fordel tilføre lidt gødning i en periode, hvorefter man vander noget mindre. Husk altid at vande med regnvand. Måske kun hver 14. dag indtil man kan se begyndelsen på en ny blomsterstilk. Det værste, man kan gøre med orkideer, er at give for meget vand - der må aldrig stå vand i potten.

De seneste år er orkideer blevet meget almindelige. Specielt Phalaenopsis er meget populær. Den er meget nemt at passe, kræver kun lidt vand og har en meget lang blomstring.

Mange betragter orkidéer som eksotiske planter fra de tropiske egne af verden, men de vokser også i Danmark, hvor der findes ca. 35 arter.
Alle danske orkidéarter gror i jord, som varierer fra næsten rent kridt til tørvemos, der hører til det sure miljø. Orkideer er sjældne og mange truet, fordi deres naturlige levesteder bliver færre og færre. De 35 arter af orkideer er fredet. Plettet gøgeurt er en af vores smukke orkideer, der blomstrer i juni-juli. Det er en spinkel, men robust plante, der bliver fra 15 til 50 cm høj. Plettet gøgeurt findes fortrinsvis i Jylland, men ses dog også på Sjælland.