De viste blommer er højst sandsynlig angrebet af larver af blommeviklere. Blommeviklere lægger deres æg på helt nyudviklede frugter. Larven er blegrød og op til 12 mm lang. Angrebne frugter kan kendes på, at der sidder hapiksagtige klumper på frugterne, samt på at frugterne modner før ikke angrebne frugter og falder af. Derfor bør man altid være særlig opmærksom, inden man spiser de første modne blommer -  f.eks. ved at halvere blommen med en kniv. Men når så høsten kulminerer, er det stort set ikke muligt at finde angrebne blommer.

Angreb af blommeviklere er normalt ikke noget, man bekæmper, da det er med til at tynde ud i frugtsætningen. Men for at minimere fremtidige angreb, bør angrebne frugter destrueres inden larverne forlader dem.  Ønsker man alligevel at bekæmpe  viklerne, kan de bekæmpes ved sprøjtning umiddelbart efter blomstring med pyrethum.

Generelt må det konstateres, at 2010 bliver et meget dårligt frugt-år. Forklaringen kan tilskrives den lange vinter, hvor nattefrost mange steder helt hen i maj måned ødelagde frugtsætningen/blomstringen mange steder. Mest udtalt i de indre dele af landet, mens det for de kystnære egne ser lidt bedre ud. Desuden har det kolde forår haft indflydelse på biernes aktivitet med manglende bestøvning til følge.

Smælderlarver gør størst skade i kartoffel, gulerod, rødbede og andre rodfrugter. Men principielt kan de æde af rødder på alle former for planter. Især græsmarker rummer et stort antal smælderlarver. Hvor græsmarker opdyrkes falder bestanden af smælderlarver efterhånden. Fordi egentlig bekæmpelse ikke er mulig, er smælderlarver et problem, man er nødt til at affinde sig med i en kort årrække. Antallet af larver reduceres, når jorden kultiveres mekanisk. Størst effekt opnås i tørre perioder i vækstsæsonen fra maj til og med august. Hvis du kan affinde dig med, at jorden til næste år holdes sort, det vil sige kultiveret fra foråret indtil udgangen af august, er det formentlig den mest effektive løsning. Ærter og bønner angribes dog i mindre grad af smælderlarver og kan være et godt alternativ til kartoflerne.

Grenede og uregelmæssige rødder skyldes ofte, at jorden er for leret eller stenet. Gulerødder trives bedst i en let og porøs jord. Hvis guleroden møder modstand på sin vej ned i jorden, har den tendens til at stoppe væksten, forgrene sig eller på anden måde blive misdannet.

Sørg for, at jorden er godt løsnet og porøs, inden du sår dine gulerødder. Det er en fordel at blande skarpt grus i jorden samt tilføre kompost, hvis der er tale om en leret jord.