Det er et kraftigt angreb af larver og spind fra spindemider, som delvis kan være forårsaget af det lune og tørre vejr gennem foråret. Normalt bekæmper man ikke denne type angreb. Laverne forsvinder igen, og så vil træet skyde på ny.

Kraftig regn og blæst kan reducere problemet.

Normalt vil den eneste anbefaling være at - forudsat træet/busken er lille -  feje spindet med en kost, så beskyttelsen af spind omkring laverne ødelægges. Det kan også åbne for at fugle kan tage laverne. En kraftig spuling med koldt vand kan desuden reducere mængden af spind.

De viste blommer er højst sandsynlig angrebet af larver af blommeviklere. Blommeviklere lægger deres æg på helt nyudviklede frugter. Larven er blegrød og op til 12 mm lang. Angrebne frugter kan kendes på, at der sidder hapiksagtige klumper på frugterne, samt på at frugterne modner før ikke angrebne frugter og falder af. Derfor bør man altid være særlig opmærksom, inden man spiser de første modne blommer -  f.eks. ved at halvere blommen med en kniv. Men når så høsten kulminerer, er det stort set ikke muligt at finde angrebne blommer.

Angreb af blommeviklere er normalt ikke noget, man bekæmper, da det er med til at tynde ud i frugtsætningen. Men for at minimere fremtidige angreb, bør angrebne frugter destrueres inden larverne forlader dem.  Ønsker man alligevel at bekæmpe  viklerne, kan de bekæmpes ved sprøjtning umiddelbart efter blomstring med pyrethum.

Valnødblade med brune rande Umiddelbart vil jeg tro, der er tale om bladpletsyge (Marssonina juglandis), som er en svampesygdom, der både angriber blade og frugter hos valnød. Angreb kan være mere eller mindre omfattende - fra ganske få brune pletter til hele blade, som fremstår brune.

Om valnøddetræer er specielt angrebne i år, ved jeg ikke. Bladpletsyge er meget almindelig hos valnød, men det konkrete tilfælde er voldsommere end normalt.

For at minimere risikoen for også at få omfattende angreb næste år, bør nedfaldne blade og frugter fjernes, da svampen overvintrer.

Mange spørger om dræbersnegle og efter en meget våd august måned er der også rigtig mange af dem. Dræbersneglene har vokset sig store og tykke, da de stort set har kunnet være aktive hele døgnet og alle dage. I tørt og solrigt vejr er sneglede tvunget til at gemme sig fugtige steder i haven og først kommer ud om aftenen, når duggen af faldet. Så hvis man vil undgå mange dræbersnegle til næste år, er det på høje tid at gå en tur i haven og få bekæmpet de store snegle, som p.t. er i gang med at parre sig og lægge æg.

Når først æggene er lagt, er de svære at finde. Heller ikke de små snegle, som bliver udklækket i løbet af efteråret, er nemme at finde og bekæmpe. Så det er nu kampen skal stå.

Er æggene først lagt og de små snegle udklækket, kan man kun forsøge at bekæmpe snegle ved at minimerer mængden af steder, hvor de kan overvintre - fjern alle visne blade og planter, og alt hvad der står og ligger at sten, krukker, brædder også videre.

Hvis dit foderbræt er placeret på en pæl, stamme eller oppe i et træ, skal du forhindre rotterne i at kravle om ad pælen eller stammen. Mit forslag vil være at anbringe et rør eller et stykke blankt metal på ca. ½ meter omkring pælen eller stammen, for på det glatte metal kan rotterne ikke få fodfæste. 

En anden mulighed er at bruge den metode, man tidligere brugte på skibes fortøjningstove for at hindre rotter i at gå om bord. Det var en rund plade med et hul i midten, hvor tovet gik igennem. Pladen kunne rotterne ikke komme over.