Skip to main content

Syn og skøn eller faglig vurdering?

Der er forskel på om der er brug for syn og skøn eller en faglig vurdering.

Syn og skøn

Syn og skøn bruges mest i forbindelse med retssager eller hvis to parter er enige om at løse en uoverensstemmelse via en frivillig skønsforretning.

Syn- og skønsmændene har en stor faglig viden og tager udgangspunkt i 2023-udgaven af Normer og Vejledning for Anlægsgartnerarbejde (NOVA). Sagerne kan handle om alt fra belægningsarbejder, støttemure, græsarealer og prissætning af beskadigede træer.

Danske Anlægsgartnere har et landsdækkende korps af veluddannede folk stående klar til at varetage opgaven.

Bestil en syn- og skønsmand

Send en anmodning til Danske Anlægsgartnere, hvor du som minimum angiver et skønstema. På den måde kan vi finde den rette person til opgaven.

Pris for udpegning af skønsmand: 1.500, – inkl. moms.

Anmodningen sendes til: info@dag.dk

Faglig vurdering

Hvis du har en tvist med en anlægsgartner og har brug for en faglig vurdering af kvaliteten af det udførte arbejde, er du velkommen til at kontakte undertegnet.

Er anlægsgartneren medlem af Danske Anlægsgartnere, vil det være gratis at få hjælp til løsning af tvisten. Er anlægsgartneren ikke medlem af Danske Anlægsgartnere vil du/I skulle betale for en faglig vurdering, som ikke vil have nogen retsvirkning i forhold til anlægsgartneren, da den faglige vurdering som udgangspunkt vil blive betragtet som et partsindlæg, da indlægget er bestilt og betalt af den ene part i sagen. Dog vil en faglige vurdering ved fremsendelse til anlægsgartneren ofte får anlægsgartneren til at overveje om sin stilling. Hvis anlægsgartneren ikke vil udbedre påpegede fejl og mangler ved det udførte, vil den faglige vurdering være til stor hjælp for advokaten ved stævning af anlægsgartneren. Som kan bruges til både udformning af stævningen og efterfølgende formulering af skønstemaer.

Har du brug for hjælp? Så kontakt:

Kim Tang