Gå til hovedindhold
Vintersnebolle er den eneste stedsegrønne plante, der kan pryde vinterhaven med sin blomstring. Foto: af Relativity. 

Vinterblomstrende planter

Vi er cirka halvvejs igennem efteråret, og vinteren lurer allerede i kalenderen, selvom det stadig er lunt.

Som alle ved er den danske vinter i sandhed lunefuld, og det er de færreste træer og buske, som kan trives under de forhold.

Nogle gør dog, og man bør altid sørge for at have stedsegrønne planter og måske en enkelt blomstrende busk eller træ i sin vinterhave. De mest almindelige er kejserbusk, vinterblomstrende kirsebær, julerose og vinterjasmin og du kan stadig nå at plante! Disse er alle løvfældende og er oplagte at plante nu, mens det er ved at være lidt for sent til de stedsegrønne.

Vintersnebollen

Der findes også mere sjældne vinterblomstrende planter og her kan man nævne vintersnebolle Virburnum tinus. 

Vintersnebolle er den eneste stedsegrønne planter, der blomstrer om vinteren. Den tåler godt nok ikke temperaturer under 10 grader, men under heldige forhold blomstrer den uafbrudt fra oktober til maj, og så dufter den oven i købet.

Har du en lun vokseplads eller bor tæt på kysten, kan vintersnebolle klare sig. Den trives i halvskygge og er derfor også velegnet til udestuen.