Naturen er sund ligesom natur

SUNDHED. Naturen er god for mennesker, men det er haven også, konkluderer Elsa Eskesen der i sit afgangsprojekt ser på haven med forskerøjne og viser hvordan sundhedspotentialet kan frigøres
(foto og illustration: Elsa Eskesen)

Den private have har et stort potentiale som resti­tu­erende rum hvis vi tør se ud over standardløsningerne og i stedet designer efter den enkelte haveejers specifikke behov og ressourcer. Det konkluderer jordbrugsteknolog og havearkitekt Elsa Eskesen på baggrund af sit arbejde med afgangsprojektet ‘Haven som sundhedsskabende rum’ på Skovskolens parkdiplomud­dannelse.

Forskning inden for grønne områder og sundhed har primært fokuseret på store grøn­ne områder, parker, landskaber, skove, kort sagt ‘naturen’. Den private have har ikke haft samme bevågenhed selv om   haven netop er det rum hvor mange danskere tilbringer mest tid i grønne omgivelser.

„På parkdiplomuddannelsen kunne jeg godt mærke at jeg var lidt en enegænger med mit fokus på den private ha­ve,“ forklarer Elsa Eskesen som arbejder som havearkitekt i Anlægsgartnerfirmaet Andre­as ApS. „Og der var ikke megen forskning at læne sig op ad hvilket jeg syntes var bemærkelsesværdigt. Så jeg spurgte mig selv: Kan man sige det samme om en privat have som om natur? Er der belæg for det?“

Dykket ned i forskningen

For at finde svar på sit spørgsmål er Elsa Eskesen dykket ned i den internationale forskning, herunder en omfattende rapport fra 2020 (Howarth, m.fl.) der har gennemgået evidensen for havers betydning.

Rapporten bekræfter at det ikke kun er den vilde natur der har en sundheds­frem­men­de effekt. Haver og havearbejde kan i høj grad forbedre sundhed og trivsel for både syge og raske personer.

Det understøttes af Elsas egen empiri. I hendes spørgeundersøgelse blandt 27 haveejere svarer hele 74% at de føler sig „mere rolig og mindre stresset“ efter at have været i haven. Ingen af respon­den­terne svarede negativt på det­te spørgsmål.

Den restora­tive effekt vi kender fra naturen, er altså i høj grad til stede i vores egne baghaver.

Elsa Eskesen har bl.a. lænet sig op ad otte såkaldte ople­velses­værdier: underholdning & service, fælled, artsrig, fredfyldt, kulturhistorisk, rumligt, vildt og fristed. De er videreudviklet af forskere fra Københavns Institut for Geovi­den­skab og Naturforvaltning på baggrund af tidligere svensk forskning.

Værdierne bruges normalt til at vurdere store parker og ligger bag eksempelvis udviklingen af universitetets Helseskoven Octovia, men Elsas projekt skalerer dem ned til havens størrelse og den individuelle haveejers præferencer.

Skalerer til havestørrelse

For en haveejer kan eksempelvis ‘fælled’ blive til den åbne græsplæne hvor børnene spiller bold mens ‘kulturhistorisk’ kan handle om at plante en bestemt rose der minder om barndommens have.

Ved at identificere hvilke af disse værdier der betyder mest for den enkelte, kan havearkitekten skabe et rum der føles personligt og trygt.

Det er en tilgang som fagfolk der udfærdiger haver til andre, godt kan læne sig op ad, mener studielektor på Skovskolen Maja Møller der desuden var vejleder på Elsa Eskesens afgangsprojekt.

„Det er første gang vi ser den dybe forskning anvendt på den lille have, og det giver hende som fagperson meget stof til eftertanke og refleksion. Man kan sagtens tage sådanne frameworks og arbejde med den skala som haven er. Elsa tager oplevelsesværdierne og skalerer dem ned til havens størrelse. Det giver hende et lag af forståelse som ligger dybere, og som giver hende mulighed for at forstå hvad hendes målgruppe egentlig har brug for selv om de måske tror de vil noget andet. Denne forståelse er afgørende for at kunne designe haver der ikke blot er æstetisk tiltalende, men som også resonerer med haveejerens dybere behov og ønsker,“ siger Maja Møller.

Det handler kort sagt om at oversætte de abstrakte værdier til konkrete designele­menter der understøtter den ønskede oplevelse. For eksempel hvis en haveejer værdsætter „ro og fordybelse“, kan designet inkludere afskærmede siddepladser, vandelementer eller beplantning der tiltrækker fugle og insekter hvilket skaber en sanselig og beroligende atmosfære. Omvendt hvis „socialt samvær“ er i højsædet, kan fokus være på store terrasser, udendørs køk­kenfaciliteter og åbne græsarealer til leg og aktiviteter.

Nydelse eller sur pligt

Haven har positive effekter på menneskers sundhed og trivsel ligesom naturen har, og det fysiske arbejde kan også have en god indvirkning. Men tilbage står en væsentlig udfordring: at mange folk ganske enkelt ikke orker havearbejde.

„Det er paradoksalt at næsten alle haveejere ønsker sig en vedligeholdelsesfri have. Mange føler haven som et pres og en sur pligt. Det svar og ønske går igen og igen uanset om jeg er ude som havearkitekt eller jeg interviewer dem i forskningsøje­med. Men det giver mening at udfordre, for netop det fysiske arbejde i haven giver væsentlige sund­hedseffekter, og når man går folk lidt på klingen, så gider de jo heller ik­ke tilbrin­ge hele sommeren i en liggestol i haven,“ pointerer Elsa Eskesen.

Modsat i den offentlige park har den private haveejer ansvaret for at vedligehol­de det grønne område, og det er den væsentligste forskel i forhold til de otte oplevelsesværdier, som grundlæggende er ‘gratis’ i et grønt område hvor du ik­ke selv skal luge, vande og slå græsset. Derfor skal man som anlægsgartner, havearkitekt eller landskabsarkitekt der designer private haveanlæg, ta­ge modstanden mod havearbejde alvorligt.

Prøv at forstå haveejeren

„Det handler om at tale og lytte og prøve at forstå den en­kelte haveejers præferencer og antagelser og ressourcer og så finde faglige løsninger,“ siger Elsa Eskesen. „Hvis folk eksempelvis siger at de ikke gider at have staudebede fordi det er besværligt og kræver en masse lugning, så er det jo for­di de ikke har oplevet et staudebed med ren jord, og hvor planterne er sat tæt nok.“

„De orker måske ikke at kravle rundt på knæ og luge mellem fliserne, og det kan jeg virkelig godt forstå. Men så kan man måske etablere en kant om græsplænen så græsset ikke breder sig til bede og belægning. Og en god bunddækkende beplantning kan jo gø­re underværker i haver hvor ejeren ikke har lyst til at luge,“ forklarer Elsa Eskesen.

Hvis haven samtidig er opdelt i forskellige oplevelsesrum, er der mulighed for at opdele arbejdet i etaper, og dermed lettere nå i mål med den opgave man har sat sig for. Arbejdet bliver mere overskueligt når det er delt op i afgrænsede områder eller opgaver. Derefter har man måske mulighed for at være i ét rum i haven og slappe af og nyde det udførte arbej­de mens man ikke kan se resten af haven og bliver mindet om det man endnu ikke har nået.

Unik som et menneske

En central pointe i Elsas arbej­de er erkendelsen af at der ikke findes én universel opskrift på den ‘sunde’ have. Hvor forskningen i offentlige parker ofte leder efter generelle mønstre, fokuserer Elsa på den private haves intime skala hvor haveejerens personlige holdning, æstetik og daglige rytme afgør om haven bliver en kilde til glæde eller dårlig samvittighed.

„Det handler om at afkode de dybere behov der ligger bag de umiddelbare ønsker. Haven er i sin essens et personligt frirum, et sted hvor den enkelte kan finde ro, inspiration eller udfoldelse på egne præmisser,“ forklarer Elsa Eskesen.

Dette frirum kan antage mange former: fra den vilde, naturlige oase der inviterer til fordybelse og observation af naturens gang, til den stramt designede, arkitektoniske have der skaber en følelse af orden og kontrol.

„Det afgørende er at haven afspejler eje­rens indre landskab og fungerer som en forlængelse af personligheden. Det er her man kan trække sig tilbage fra hverdagens krav, genoplade batterierne og fin­de en dybere forbindelse til sig selv og omgivelserne. Den­ne subjektive oplevelse af frihed og tilhørsforhold er fundamentet for havens sund­heds­skabende potentiale,“ forklarer Elsa Eskesen.

„Det handler om at finde de opgaver som folk godt vil lave i haven, og som er anderledes end det de laver foran computeren. Det er en pause hvor tankerne kan flyve. Det skal give mening for folk. Arbejd med det som du elsker i haven, og så er du mere motiveret til at arbejde,“ siger hun.

Individuel motivation

For én person er det den meditative ro ved at luge et staudebed der er afgøren­de. For en anden er det stoltheden over en veltrimmet græsplæne. For en tredje er det glæden ved at se fugle i et vildt krat. Netop denne forståelse af den individuelle motivation er nøglen til at skabe en sund­hedsfrem­men­­de have. Hvis haven på den måde er indrettet til den konkrete haveejers ægte præferencer og ressourcer, vil det havearbejde som trods alt ikke kan undgås helt, føles lettere at kaste sig over, og dermed opnås en af de største sund­hedsfrem­men­de effekter: fysisk havearbejde.

Og den positive effekt er ikke kun fysisk, pointerer Elsa i opgaven på baggrund af både egen spørgeundersøgelse og andre rapporter om haver og betydningen af havearbejde:   „Mange mennesker i dag har et arbejde hvor det er svært helt konkret at se resultatet. Men i haven er arbejdet fysisk og konkret, og man kan måle og veje hvor langt man er nået, og hvor tung spanden med ukrudt er blevet. Det belønner vores hjerne os for, og vi får en god oplevelse.“

Herre i egen have

Når man har tilbragt hele livet i den grønne branche, kan folks afvisende tilgang til havearbejde derfor virke uforståelig, men Elsa Eskesen påpeger at man­ge haveejere ganske enkelt ikke aner hvad de skal stille op med en have.

„Jeg tror at folk i høj grad opgiver og føler havearbejdet som en sur pligt fordi de ikke ved at de er herre i egen have. For nogle er det så fremmed at arbejde i en have at de ikke ser mulighederne. Hvis der nu er en belægning fuld af græs, så kravler de rundt på knæene og luger den hele tiden, og det ville jeg da også blive træt af det,“ fastslår Elsa Eskesen og tilføjer: En del af øvelsen er også at få folk til at forstå at de gerne må ændre haven. Det er deres have, så den – og det tilknyttede havearbejde – skal naturligvis være tilpasset dem.“

KILDER

• Elsa Eskesen: Haven som sundhedsskabende rum. Afgangsprojekt, Skovskolen, parkdiplomuddannelse 2026.
• Michelle Howarth, Alison Brettl­e, Michael Hardman, Michelle Maden (2020): What is the evidence for the impact of garden and gardening on helth and wellbeing? BJM Journals.