Beskidte børn leger bedst

Marjo Välimäki, lederen af institutionen på Poutapilvi-Puimuri, hjælper Mikael (th) og Eero (tv) med at finde æbler på legepladsen. Foto: Liisa Takala / Theguardian.com.

Finske forskere har vist at naturlige legepladser med jord, mos og vilde planter kan styrke børns immunforsvar på én måned

Tænk på en typisk legeplads i en dansk daginstitution: sand, asfalt, betonfliser, grus, faldunderlag af gummi, et par gynger og måske en sandkasse. Det er sikkert, det er nemt at vedligeholde. Og skidt for børnenes helbred ifølge finsk forskning der ikke er helt ny, men hidtil ukendt i Danmark.

I et forskningsstudie fra 2020, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, introducerede de finske forskere skovjord, tørveblokke (klyner) og vilde planter på 10 legepladser i urbane daginstitutioner der før primært var befæstede, og lod i øvrigt børnene lege som de plejede. Sundheden hos 75 børn i alderen 3–5 år blev derefter målt.

Varieret bakterieflora

Efter blot 28 dage så forskerne tydelige ændringer i bybørnenes sundhed, målt på jordprøver, blodprøver, hudanalyser og afføringsprøver. Børnene i de naturomlagte institutioner havde fået en rigere og mere varieret bakterieflora på huden og i tarmen. Deres immunsystem havde rykket sig i en sundere retning: mere dæmpning af unødige immunreaktioner og mindre inflammation.

Det mest slående resultat: tarmbakterierne hos de børn der legede på skovbundsdækkede legepladser, lignede tarmbakterierne hos børn der går i skovbørnehave og dagligt er i naturen.

Et år senere kunne de måle at børn der legede i grønne omgivelser, havde færre sygdomsfremkaldende bakterier, såsom streptokokker på deres hud, og deres tarmflora viste reducerede niveauer af clostridium-bakterier som er forbundet med inflammatorisk tarmsygdom, colitis, og infektioner som sepsis og botulisme.

„Gårdarealerne på alle daginstitutioner bør omdannes til grønne arealer fordi det vil forbedre reguleringen af børnenes immunsystem på blot én måned,” siger Aki Sinkkonen, seniorforsker på naturressourceinstituttet på Helsinkis Universitet.

Ikke designet til sterilitet

Vores immunsystem er ikke designet til at være sterilt. Det har brug for at møde en bred vifte af mikroorganismer såsom bakterier, svampe, små jordorganismer for at lære at skelne mellem farlige og sygdomsfremkaldende og ufarlige organismer. Hudkontakten med disse organismer styrker immunforsvaret når et barn roder rundt i skovbunden.

Problemet er at bybørn bruger størstedelen af deres tid på overflader af asfalt, gummi og plastik. Det er miljøer der er både mikrobielt fattige og ensformige. Forskerne kalder det et ‘uopdragent immunsystem’ — et immunforsvar der ikke har fået nok træning og derfor kan begynde at overreagere over for ufarlige ting som pollen, mælk eller støv.

Lege i biodiverse miljøer

„Det er fuldstændig uforståeligt at vores børn i dag leger på arealer der hovedsageligt består af asfalt, sand og faldunderlag af gummi. Vi bør passe på vores børn og tilpasse det naturlige miljø så alle børn har mulighed for at lege i biodiverse miljøer for at beskytte den naturlige udvikling af deres immunsystem,” siger Marja Roslund.

Forskningen afviser dog ikke fornuftig almen hygiejne. Det er stadig vigtigt at børn lærer at have respekt for flora og fauna, at vaske hænder og ikke putte alt i munden. Selv om lidt skidt og snavs kan styrke immunforsvaret, er det stadig med måde når vi taler oralt indtag. Jord, insekter og bløddyr som snegle kan indeholde alvorlige parasitter.

Ikke kun immunsystemet

Studiet viser også at naturlige miljøer inviterer til mere varieret bevægelse. Børn klatrer, balancerer, graver og hopper på uforudsigelige måder på naturligt terræn. Og pædagoger rapporterer at børnene leger mere kreativt og koncentreret i naturlige omgivelser.

I Danmark har der været naturbørnehaver siden 1952. Et norsk studie fra 2019 viser også at børn som går i skovbørnehave, er langt mere aktive og bedre motorisk udviklede end legepladsbørn.

Hvepse og kirsebærsten

Selv om mange godt ved at naturen er sund for krop og sind, dokumenterer den finske forskning at levende grønne miljøer generelt er sunde for børns immunforsvar.

Alligevel er der eksempler på at naturelementer ønskes ændret, reduceret eller ligefrem fjernet. I 2023 var der en del medieskriverier og debat om et kirsebærtræ ved Idrætsbørnehuset på Ingemannsvej, Frederiksberg, hvor et 7-årigt barn måtte opereres under fuld narkose efter at havde fået kirsebærsten galt i næsen.

Der er kommuner, f.eks. Aarhus og Horsens, som har deciderede politikker om ikke at plante vækster på offentlige arealer som de finder problematiske på grund af pollen eller fordi de er frugtgivende og kan tiltrække hvepse. Samtidig er der også kommuner som er gået bort fra disse politikker igen for at øge biodiversiteten.

Skribent: Kasper Foldager er landskabsarkitekt og fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere.

Kilder: Roslund M.I. et al. (2020). Biodiversity intervention enhances immune regulation and health-associated commensal microbiota among daycare children. Science Advances, 6(42). Theguardian.com. Weforum.org. Outdoorplaycanada.ca.

FAKTABOKS Tre tiltag til en sundere og mere naturnær legeplads:

1. SKOVBUND OG MOS. Udskift gummifliser og grus med jord, tørv, mos og blade. Selv små arealer gør en forskel. Undgå træ- og barkflis der kan indeholde sundhedsskadelige skimmelsporer. Sand kan også være problematisk da katte foretrækker at defækere i løst sand og derved kan sprede parasitten Toxoplasmose, Toxoplasma gondii.

2. VILDE ZONER. Lad et hjørne af legepladsen være lidt vild med planter, sten, insektliv og naturlig variation i terrænet. Lav insekthoteller sammen med børnene.

3. PLANTER OG KOMPOST. Lad børn dyrke, grave og kompostere. Det giver daglig kontakt med jord og organisk materiale. Dyrkning af køkkenhave kan også have en positiv indvirkning på børns forhold til grøntsager og krydderurter.