Skræmmeskilte forhindrer adgangen til naturen

Ny undersøgelse viser at der kan være 700 til 800 barrierer i en dansk gennemsnitskommune Op til 700 til 800 barrierer kan der være for vores adgang til naturen i en gennemsnitlig kommune. Det giver op mod 70.000-80.000 barrierer i naturen alt i alt. De kan både være lovlige og ulovlige. Omkring 20% af dem er ulovlige skræm­­me­skil­te som ‘Privat vej’, ’Færdsel på eget ansvar’. Ved kyster­ne er det 32%. Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, finansieret af ‘Udlodnings­midler til Friluftsliv’ der administreres af Friluftsrådet. Forskerne konkluderer at den største barrie­re er ulovlige skræm­me­skilte. Og de begræn­­ser friluftslivet, siger Frank Søn­dergaard Jensen der som professor på Københavns Universitet var med i undersøgelsen: „Når man støder på skilte som ‘privat vej’, ‘adgang forbudt’ og ‘hunden bider’, så føler man sig utryg, usikker og uvelkommen. Det vil kræve at man kender reglerne fuldstændig til bunds for at kunne vurdere om man kan være ligeglad og gå turen alligevel,“ siger han. Gennem feltun­der­søgelser har forskerne kortlagt barrie­rer i naturen og langs kysten. Det er sket gennem en feltundersøgelse i 74 felter a 4 km2 fordelt i 31 kommuner lan­det over og 104 km kyst fordelt på 36 felter i 23 kommuner. Det viser sig at der generelt er flest barrierer i områder med flest mennesker, f.eks. i sommerhusområder og i bynære områder. Det gælder og­så antallet af skræmme­skilte. I kortlægningen skelnes der mellem fire slags barrierer:

• Skilte. Det kan være forbudsskilte (‘motorkørsel forbudt’), skræm­meskil­te (‘privat vej’) samt an­visnings­skilte (‘til stranden’). Skiltene omfatter 58% af alle barrierer.
• Menneskeskabte fysiske forhindringer som bomme, kæder låger og hegn. De omfatter 35% af barriererne.
• Naturlige fysiske forhindringer som væltede træer, opvækst og vand. De omfatter 6% af barriererne.
• Større trafikanlæg som jernbaner, motorveje og kystsikring. De omfatter beskedne 0,3% af barriererne.

Nedlagte veje og stier skaber også barrierer, men indgår ikke i registreringerne Det er ikke bedømt om de registrerede barrierer er lovli­ge eller ej. Det er svært at afgøre på stedet selv for specialister, men det er fast klage­nævnspraksis at skræm­meskil­te er ulovlige. Forbudsskilte kan være det. Det afsløres heller ikke hvorvidt barri­e­rerne opleves som barrierer, men alle påvirkes ikke lige meget af f.eks. skræm­meskilte. “Det er en ganske stor opgave hvis kommunerne skal ud og tjekke så mange forhold. Først skal man finde dem, og derefter skal man arbejde med dem for at finde ud af om det er lovligt eller ulovligt, eventuelt udstede påbud og så vide­re. For at gøre opgaven mere overkommelig og sikre størst effekt kunne man tage udgangspunkt i skræm­meskil­te­ne,“ anbefaler Søn­der­gaard Jensen. Dem er der 150 af i en gen­nem­­snitskommu­ne. I rapporten foreslås også at skilte skal registreres så man kan se om de er ulovlige og derfor ignorere eller anmelde dem. Niels-Christian Levin Hansen, formand for Friluftsrådet: “Det er et stort problem for friluftslivet at der er så mange forhold som kan skabe tvivl hos borgerne om hvad man må og ikke må, så det er vigtigt at der bliver gjort noget for at rette op på det.“ KILDE Frank Søndergaard Jensen, Lasse Baa­ner, Helle Tegner Anker, Anton Stahl Olafsson, Ole Hjorth Caspersen, Søren Præstholm (2020): Barrierer for of­fent­lighedens adgang til naturen – regler, feltundersøgelser og afgørelser 2019. Institut for Geovi­denskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Billedtekst Forbudsskilt opsat af Naturstyrelsen. I dette tilfælde et lovligt skilt i overensstemmelse med lovgivningen. Foto: Friluftsrådet.