Marker og den gode natur

Ikke alle ser biodiversiteten som den eneste naturværdi, viser ny undersøgelse

Hele 90% af danskerne siger at naturen betyder meget for dem, og at vi har en god natur i Danmark. Over 70% opholder sig enten dagligt eller ugentligt i naturen. Men samtidig forbinder kun 8% af os god natur med biodiversitet og artsrigdom, og hele 47% ser også landbrugsmarker som natur.

Det fremgår af undersøgelsen ‘Danskernes natursyn — Nature Perception Report’. Den er gennemført som en spørgeundersøgelse af YouGov i juni 2025 blandt godt 1000 danskere. Undersøgelsen er udført for Upstream Partners og fonden Planetary Responsibility Foundation.

Ud af de 47% der mener at landbrugsland er god natur, mener over halvdelen af dem at der ikke mangler god natur i Danmark. For nogle kan marklandskabet altså opleves smukt og naturligt, men set i biodiversitetens perspektiv er intensivt landbrug nærmest en biologisk ørken.

Undersøgelsen peger videre på at 65% af danskerne ønsker mere vild natur uden menneskelige indgreb, og de fleste er enige om at det er vigtigt at beskytte verdens mest sårbare naturområder. Blandt dem der kender til biodiversitet, støtter 74% større områder hvor naturen kan udvikle sig frit.

„Der er stor forskel på hvad befolkningen opfatter som god natur, og hvad naturen faktisk kræver for at trives. Hvis vi i fremtiden skal forstå den natur der omgiver os, og vores påvirkning af den, kræver det en mere nuanceret og udvidet forståelse af hvad natur er,” skriver Thilde Nørgaard Holm fra Upstream Partners.

Baggrunden for undersøgelsen er at vi — med Den Grønne Trepart — står over for en stor omlægning af store arealer til nye naturområder. Danskerne har et af verdens højeste fodaftryk på naturen ifølge WWF Verdensnaturfonden.

Kilder: Danskernes natursyn — Nature Perception Report. Upstream Partners for fonden Planetary Responsibility Foundation og YouGov 2025. Thilde Nørgaard Holm (2025): Danskernes natursyn. Byplan Nyt. Dansk Byplanlaboratorium 2026.

I grøn faglig sammenhæng er en rabat en stribe eller aflangt bælte af jord eller plantning langs en vej eller anden belægning eller op til en lodret begrænsning som en mur, et plankeværk eller et stakit.

Rabatten er en del af det man med en teknisk fællesbenævnelse kalder sidearealer der bl.a. også omfatter trug og grøfte. I den historiske vejbygning var rabatten arealet mellem den befæstede kørebane og grøfterne, et areal der også kunne give plads til materialeoplag af skærver og grus.

Og hvis rabat derfor kan lyde af noget kedeligt og underordnet, skal man ikke tage fejl, for vi kender også udtrykket staude- eller blomsterrabat der har en anderledes fin og fornem klang.

Rabat har som nok vel bekendt også en anden betydning, nemlig et afslag i prisen for en vare eller tjenesteydelse der gives til f.eks. storkunder, medlemmer af en bestemt forening o.l.

Rabat i denne betydning kender vi fra det tyske ‘Rabatt’ og tyskerne har det igen fra det franske ‘rabbat’ som kommer fra ‘rabattre’, at slå af i prisen. Det franske ord stammer igen fra det latinske ‘re’ plus ‘ab’ samt ‘battuere’, at slå.

Ordet rabat er også geografisk navn, nemlig for den marokkanske hovedstad Rabat. Her er betydningen dog en hel anden, nemlig det arabiske ord for en fæstning. Rabat blev anlagt som en ribat (kloster, fæstning) Ribat al-Fath i 1150 og var støttepunkt under kampene mod de kristne. Byen har været Marokkos hovedstad siden 1912.