Københavns Kommune bruger korkgranulat som infill eller anvender græs uden infillNørrebroparkens kunstgræsbane udskiftes med en non-infill bane. Foto: Kultur- og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune.
Københavns Kommune er i sommer begyndt at skifte sine kunstgræsbaner så toplaget ikke mere er plaststrå med gummigranulat som infill. I stedet er det enten plaststrå med korkgranulat som infill eller plaststrå helt uden infill.
Det sker for at stoppe spredning af mikroplast, herunder gummigranulat, til det omgivende miljø. Dermed vil kommunen imødekomme EU’s forbud om at udfase mikroplast i kunstgræs frem mod 2032.
Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder p.t. primært med to banetyper. Den ene er kunstgræsbaner med ‘performance infill’ af naturmaterialet kork. Den anden er ‘non-infill’-typen der ikke har et fyldmateriale der forbedrer banernes spilegenskaber. Grønt Miljø har spurgt kommunen om toplaget af plaststrå er det samme uanset det er til infill eller non-infill, men har ikke fået svar.
Kork som infill er ifølge forvaltningen en dyrere løsning end gummigranulat, men anses for at være mere miljøvenlig da kork er et naturligt materiale der ikke truer miljøet. Lokale og Anlægsfonden har støttet projektet med at skifte til kork, en ret ny teknologi.
Udskiftningen af kommunens kunstgræsbaner er begyndt med tre anlæg. Det ene er Sundby Stadion der får en ‘performance infill’ der kan leve op til DBU’s krav for herrernes 1. divisionsfodbold. Det samme gælder Ryparken, en af kommunens ældste kunstgræsbaner. Det tredje anlæg er i Nørrebroparken. Det får en non-infill bane som skal tilgodese både foreningsidræt og selvorganiseret brug.
„Med materialer som kork og non-infill bevæger vi os i en ny retning. Vi følger udviklingen tæt og arbejder hele tiden for at finde løsninger der både er gode for dem der skal spille på dem, og for miljøet,“ siger Mads Kamp Hansen der er plan- og tilskudschef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Anlægsarbejdet løber indtil september 2025. Kultur- og Fritidsforvaltningen planlægger herefter at skifte 4 til 6 baner om året frem til 2032 så alle kommunens kunstgræsbaner lever op til reglerne.
Forvaltningen har allerede gjort sig blandede erfaringer med non-infill-baner som ikke bruger granulat, men kræver en anden form for vedligeholdelse og giver en lidt anderledes spiloplevelse.
De nuværende baner med gummigranulat har i mange år været populære fordi de giver gode spilleegenskaber og lang levetid, oplyser forvaltningen. Men selv om den i mange år har etableret granulatsikring og sluser, havner det sorte granulat ofte uden for banen. Det hænger fast i fodboldstøvler, strømper og tøj, spredes rundt og kan ende i kloak, natur og i hjemmet som mikroplast.
