Forståelse af diagnoser giver plads til flere på arbejdet

Flere og flere unge søger ind i anlægsgartnerfaget med diagnoser som ADHD, autisme eller angst. Det stiller krav, men åbner også muligheder

På anlægsgartneruddannelsen har en betydelig andel af eleverne i dag en diagnose, og der er ingen tvivl om tendensen når man taler med landets anlægsgartnermestre. De nye ansatte kommer med flere og flere diagnoser som giver både dem og virksomhederne udfordringer i hverdagen.

Udfordringer kan der heldigvis være enkle og konkrete løsninger på hvis man altså ved hvad man har med at gø­re, understreger anlægsgart­nermester Leif Thrysøe.

„Der er et problem mellem unge med diagnoser og håndværksmestre som ikke forstår hvad de taler om. Der er nærmest en eksplosion i udviklingen, og det er ikke en forbigående tendens. Skolerne for­tæl­ler os at halvdelen af deres elever har en bogstavforkor­telse. Det betyder at arbejdspladserne ikke længere bare kan forvente at alle ansatte retter ind og gør tingene på én måde,“ siger han.

„Systemerne vi har bygget op over 50 år, er for stive til de her mennesker. Vi er som håndværksmestre alt for foku-­seret på at det skal køre snorlige, og at folk skal være ens og forstå alt på den samme måde. Sådan kommer det ikke til at køre i fremtiden. Vi er nødt til at tilpasse os den enkelte medarbejder, og det kræver jo at vi forstår, hvad de tumler med,“ siger Leif Thry­søe der ejer anlægsgart­ner­virksom­he­den Træmanden.

Talent har mange former

Også anlægsgartnermester Claus Hahne fra Den Lille Anlægsgartner i Horsens fastslår at de mange diagnoser ikke er noget arbejdspladserne længere kan tillade sig at ignore­re. Det er en investering i fremtidens arbejdskraft og en anerkendelse af at talent har mange former, mener han.

„Dem som tør gøre dette og være åbne for udfordringen og inddrage fleksibiliteten, står stærkt. Der bliver også lagt mærke til det blandt kunder og samarbejdspartnere. Det kan bruges til at booste virksomheden. For det her er et vilkår vi ikke bliver ‘færdige’ med. Det bliver kun større. Om fem år er det måske flertallet af medarbejderne der har en diagnose fordi voksne også får diagnoser nu. Kan vi ikke håndtere det, kan vi ikke rekruttere, og så er vi dårligt stillet,“ siger han.

Arbejdets grønne ro

En af de ting som skubber til udviklingen, er at anlægs­gart­nerfaget har en tendens til at tiltrække folk med diagnoser, forklarer ph.d. og psykoterapeut Christina B. Jagd.

„Arbejdet i det grønne og med natur, haver og parker byder på mere ro end et kontor eller en forretning. For en hjerne der tager sanseindtryk mere ufiltreret ind, kan det grønne virke afslappende og mindre energikrævende,“ forklarer hun.

Sammen med flere medlemmer af Danske Anlægsgartne­re har hun udviklet et kursus som skal give fagskolelærere, mestre og lærlingean­svarlige på anlægsgartnerar­bejdsplad­ser viden om de forskellige diagnoser, indsigt i de dyna­mikker der er på spil og ikke mindst konkrete redskaber og praktiske løsninger der kan gøre en forskel i hverdagen.

Ikke rocket science

Christina B. Jagd opdeler de hyppigste diagnoser i ADHD og autisme på den ene side og angst på den anden. ADHD (og andre diagnoser herunder) og autisme er medfødt mens en angstlidelse er opstået i løbet af livet, forklarer hun.

„ADHD og autisme er medfødte hjernevarianter,“ fortsætter hun. „Det er ikke en sygdom, men en anderledes måde at være i verden på. Angst er derimod noget andet. Det er ikke medfødt, men en tilstand man kan behandle. Ofte opstår angst som en følgesvend til udiag­nosticeret ADHD eller autisme fordi man konstant har skullet kæmpe for at passe ind i et samfund der er indrettet til den ‘normale’, altså den neur­otypiske, hjerne.“

Christina B. Jagd forklarer at ingen kræver eller forventer at mester eller lærlingeansvar­lig skal være certificerede behandlere i dagligdagen, men at der stadig er meget man kan gøre:

„Det er heldigvis ikke rocket science. Det er ting der er til at forstå, og som virker i den konkrete situation. Derfor er det godt for arbejdsgivere og kollegaer at kunne navigere i det så man ikke bare er mystificeret og render ind i nogle uheldige situationer. Vi vil ger­ne undgå at folk bliver frasor­teret, eller at folk sygemelder sig fordi det er svært at funge­re i et arbejde som med få tiltag ellers sagtens kunne fungere glimrende både for virksomheden og den enkelte.“

Den forkerte farveorden

Claus Hahne og Leif Thrysøe har begge prøvet at stå med ansatte som pludselig blev udfordret i situationer hvor andre ansatte ikke have nogle problemer. Begge har de ageret efter bedste evne.

Eksempelvis har Leif Thrysøe en ansat som pludselig fungerer vildt godt efter at være kommet på deltid. En anden har så meget brug for struktur og retningslinjer at han ikke kan få kundens adresse som sms på turen eller have kugle­pennene i forkert farveorden. Men begge ser frem til at blive klædt bedre på med det nye kursus. Ikke mindst for at kun­ne tage snakken i det daglige.

„Det er vigtigt at man er åben. Man skal ikke putte med det. Det er vigtigt at sige hvil­ke udfordringer man har. Men for at vi ordentligt kan håndtere at den ansatte åbner sig, kræver det jo at vi rent faktisk forstår hvad vedkommende siger, og hvad løsningen kunne være,“ siger Claus Hahne.

Åbenhed giver resultater

Uanset hvor meget man har hørt om diagnoser, er stigmatisering stadig en realitet, fastslår Christina B. Jagd, og de fleste unge tøver med at være åbne om deres diagnose af frygt for at blive frasorteret.

„Der er ingen tvivl om at mange oplever en stigmatisering i samfundet. De hører sætningen: „Er disse bogstavforkortelser ikke noget alle får? Har alle unge ikke diagno­ser nu om dage?“ Derfor vil mange ikke sige det. Men åben­hed er tit en forudsætning for at kunne lave de nødvendige tilpasninger,“ fastslår Christina B. Jagd.

Samtidig understreger hun at tiltagene ikke er alle mulige underlige og uforståelige særregler som resten af medarbejderstaben får svært ved til at finde hovedet og hale i.

„De fleste af disse tilpasninger virker faktisk for næsten alle medarbejdere og er heldigvis metoder der gavner på en almindelig, stresset hverdag for rigtig mange andre. Det er ikke absurde eller helt anderledes tiltag. Det er egentlig tiltag som giver meget god mening – lidt struktur på arbejdsopgaverne, en tjekliste med hvad man skal have med fremfor at blive sendt ud på et lager og selv skulle tage hvad man eventuelt får brug for. Det er et et lille tiltag der kan gøre meget stor forskel.“

Plads til superkræfter

Denne form for individuel tilpasning er nøglen, for det handler om at ska­be nogle rammer der gør det muligt for den enkelte medarbejder at fungere, fastslår Leif Thrysøe.

„Vi skal jo ikke ind og være behandlere. Men det er ærgerligt at se unge mennesker mistrives fordi de ikke passer ind i de traditionelle rammer. Især når der findes redskaber og lidt forskellige vaner til at håndtere det hele langt bedre. Og det er os som ledere der skal gå forrest og være ovenpå og ganske enkelt bruge et minut mere pr. medarbejder.“

Claus Hahne supplerer: „Det er vigtigt at se på styrkerne i det fremfor begrænsninger­ne. Alle kan noget, uanset hvad de kommer med. Når vi får vendt den om, kan vi virkelig bruge deres styrker. Nogle kan bare køre igennem helt stringent, nogle kan regne det ud i hovedet, men ikke på papir. Det handler om at bruge deres forskelligheder effektivt.“

Videnskabeligt faktum

Det er ikke bare positive ord fra chefen, men et videnskabeligt faktum at mange med diagnoser har særlige evner som virksomheden kan have stor gavn af at få skabt plads til, pointerer Christina B. Jagd.

„Når en person med ADHD brænder for arbejdet, så har de dét vi kalder hyperfokus. Her er man ekstremt fokuseret og ekstremt effektiv. Det er en styrkeside. Så du kan sagtens være en person som performer virkelig godt, men har brug for mere fleksible arbejdstider eller nedsat tid. Disse ting kan sagtens sameksistere. En anden styrkeside er at de er rigtig gode til at finde på innova­tive løsninger og tænker ud af boksen. Mange neurodi­ver­gen­­te er eminente opfinderne, for at tænke i nye baner er noget som den neurodivergente hjerne er virkelig god til,“ siger Christina B. Jagd.

Hun fortæller at også autis­terne kan have evner ikke alle ansatte uden diagnoser har. „Autister har en anden styr­ke­side som vi ikke ser på samme måde med ADHD, og det er mønstergenkendelse. De kan se hvad der går igen. Bliver de bedt om at løse en opgave, vil mange kunne genkende mønstre fra tilsvarende opgaver de tidligere har været på. Den autistiske hjer­ne er meget god til mønstergenkendelse, og det kan være en stor fordel, også som anlægsgartner.“ 

*** Konkrete tiltag i hverdagen

Pointer og tiltag om ADHD, autisme og angst på arbejdspladsen Et nyt kursus skal bygge bro mellem lærlinge og ansatte med diagnoser og mestre­ne og arbejdspladsen ved at formidle den nødvendige viden og redskaber til at håndtere en ny generation af medarbejdere. Kurset er udviklet af en grup­pe medlemmer af Danske Anlægsgartnere og psykoterapeut og ph.d. Christina B. Jagd der her opridser nogle lavprak­tiske løsninger der kan gøre underværker i hverdagen. Det er naturligvis kun et udsnit af pointerne og tiltagene om diagnoser på arbejdspladsen og skal blot ses som en indflyvning i problematikken. ADHD og autisme: Struktur, visualisering og rammer For ansatte med ADHD og autisme er struktur og tydelighed afgørende. „Når vi taler om ADHD og autisme, er struktur og tydelighed og skriftlighed og især visuel kommunikation ret vigtig,“ oplyser Christina B. Jagd. „Der vil være mange beskeder der vil funge­re meget mere støttende for folk hvis de får det på en liste, og der er en klar struktur.“ Hun kommer med et eksempel: Skal man ud på en opgave, har man som person med ADHD eller autis­me tit brug for at vide: Hvor foregår arbejdet? Er der andre på opgaven? Hvad er det præcise start- og sluttidspunkt? Altså helt konkret oplysninger om rammer. En arbejdsgiver siger måske: ‘Bare kør, så sender jeg adressen, og der kommer nok en makker på opgaven. Du får info undervejs’. „Det fungerer måske for de fleste, men man­ge neurodivergente vil virkelig mangle noget rammesæt­ning,“ siger Christina B. Jagd. Tjeklister er centrale, siger hun: „Det kan være en enorm hjælp med en konkret liste hvor der står hvad man skal pakke bilen med. Det fungerer godt, og måske kan den ansatte selv lave lister på sigt, men i starten er det en stor støtte og hjælp som ik­ke koster alverden i tid, men er praktisk, jordnær og tydelig.“ Vigtigt er det at forstå at mennesker med ADHD og autisme har en lavere stresstærskel og er mere påvirkelige af sanseindtryk, forklarer Christina B. Jagd. „Har man en ADHD- eller au­tismehjerne, tager man alle sanseindtryk meget mere ufil­treret ind – lys, lyd, lugt. Du kan typisk ikke skelne mellem baggrundsstøj og anden støj. Det er voldsomt stressen­de og trættende for hjernen. Derfor vil man oftere ‘crashe’ fordi man bruger mere ener­gi på at være i verden. Her kan det væ­re nødvendigt med hyppigere pauser, tid alene eller i hvert fald starte på nedsat tid.“ For personer med autisme er behovet for struktur, tydelighed og forudsigelighed markant. Det vil alle sige ja tak til. „Personer med autisme har typisk særlige vanskeligheder når der opstår uforudsigelighed og pludselige ændringer af en arbejdsopgave,“ siger  Christina B. Jagd. „Derfor er det vigtigt at kommunikere klart og i god tid hvis der sker ændringer i planen.“ Angst: Afgræns problemet, og skab en plan Modsat ADHD og autisme er en angstlidelse ikke medfødt og kræver en anden tilgang. Men det er vigtigt at angst er noget som arbejdspladsens lærlingeansvarlige og mester har indsigt i fordi de fleste instinktivt vil prø­ve at hjæl­pe en ansat med angst på en måde som ikke virker, forklarer Christina B. Jagd. „De fleste vil sige til den ansatte: „Arh, det sker ikke, bare tag det roligt, det skal du ikke tænke på.“ Det er den almindelige måde at berolige på, og det virker slet ikke. Hvis det virkede, havde personen selv løst det,“ siger hun og poin­te­rer at man i stedet eksempelvis skal afgrænse problemet. „Når man oplever en lærling eller en ansat som ofte er meget bekymret, eller helt ude af den, så handler det om at finde ud af: Hvornår er det et problem? At få det afgrænset. For en person med en angstlidelse har ikke angst i alle situationer. Det er specifikke situationer. Måske i frokostpausen fordi det er svært at være i smalltalk, eller når man står alene om en arbejdsopgave og ikke kan spørge nogen, eller når man skal håndtere en af de store maskiner. Derfor er første skridt at finde ud af hvornår det bliver et problem.“ Når problemet er afgrænset, kan man la­ve en konkret plan, forklarer Christina B. Jagd: „Man kan tale med personen og spør­ge hvordan kan det blive nemmere for dig, altså konkrete ting som kan gøre personen mere tryg i situationen. Hjælpen består i at hjælpe personen ud af kom­fortzo­nen på en støttende måde.“ Hun fortsætter: „Balladen er at folk med angstlidelse ikke selv tager skridtet. De undgår situationerne. De opbygger en undgåel­sesadfærd for ikke at havne i specifikke si­tu­ationer der udløser deres angst. Det kræver tit at de får hjælp til at tage nogle skridt, og nogle gange kan hjælpen til at stoppe katastrofetænkning være konkret. Det kan være at man kan vise hvordan maskinen virker, man kan sammen gennemgå en opgave, eller man kan følges ind i fro­koststuen, sidde sammen og starte snakken hvis det er det sociale som trigger. Man skal i hvert fald ikke bare sige ‘lad væ­re med at tænke på det,’ for det kan de ikke.“

***

KURSUS (OBS! Kun for medlemmer af Danske Anlægsgartnere) ‘Når diagnosen rammer arbejdspladsen’ afholdes den 5. marts i Roskilde (Vilvorde) og den 18. marts i Aarhus (JU). Se mere på dag.dk/kalender. Underviser: Christina B. Jagd, psykoterapeut, coach og ADHD-vejleder. Indehaver af Stress- og Psykoterapeutisk Klinik og firmaet Lev Dine Værdier.