Det faglige sproghjørne: RABAT

En rabat i den allerfineste kategori, nemlig i Landbohøjskolens Have.

I grøn faglig sammenhæng er en rabat en stribe eller aflangt bælte af jord eller plantning langs en vej eller anden belægning eller op til en lodret begrænsning som en mur, et plankeværk eller et stakit.

Rabatten er en del af det man med en teknisk fællesbenævnelse kalder sidearealer der bl.a. også omfatter trug og grøfte. I den historiske vejbygning var rabatten arealet mellem den befæstede kørebane og grøfterne, et areal der også kunne give plads til materialeoplag af skærver og grus.

Og hvis rabat derfor kan lyde af noget kedeligt og underordnet, skal man ikke tage fejl, for vi kender også udtrykket staude- eller blomsterrabat der har en anderledes fin og fornem klang.

Rabat har som nok vel bekendt også en anden betydning, nemlig et afslag i prisen for en vare eller tjenesteydelse der gives til f.eks. storkunder, medlemmer af en bestemt forening o.l.

Rabat i denne betydning kender vi fra det tyske ‘Rabatt’ og tyskerne har det igen fra det franske ‘rabbat’ som kommer fra ‘rabattre’, at slå af i prisen. Det franske ord stammer igen fra det latinske ‘re’ plus ‘ab’ samt ‘battuere’, at slå.

Ordet rabat er også geografisk navn, nemlig for den marokkanske hovedstad Rabat. Her er betydningen dog en hel anden, nemlig det arabiske ord for en fæstning. Rabat blev anlagt som en ribat (kloster, fæstning) Ribat al-Fath i 1150 og var støttepunkt under kampene mod de kristne. Byen har været Marokkos hovedstad siden 1912.