Bar jord, tilpassede arter og såning til tiden

Forsøg viser at også Roskilde Golfklubs lerede rough kan blive ganske naturrig

Hvis man vil have størst mulig biodiversitet ved at så i golfbanens rough, skal man forberede bar jord, matche arter og artsblanding til den lokale jordtype og time såningen til fugtige perioder.

Det viser et flerårigt forsøg som DLF og Roskilde Golfklub har gennemført på lerjord med fire blandinger: Dansk vildeng, Margurit mix, Engblanding til lerjord og Sommerfugleblanding, i alle tilfælde med både en- og flerårige arter. Af deres hver 18 til 28 arter var det dog kun under halvdelen der bagefter kunne registreres, men der var stor forskel afhængig af såmetoden, og det meget tørre klima spillede også en stor rolle.

„Med det rigtige såbed og de rigtige forhold kan golfbaner blive stærke levesteder for vilde plantebestøvere — til glæde for både natur, golfspiller og andre,” skriver Anne Mette Dahl Jensen og Jan Eriksen i Greenkeeperen marts 2026.

De fastslår også at direkte såning i græs ikke virker i næringsrig tung jord. Og at forskellen mellem et ‘falsk såbed’ og sort jord er mindre end ventet og i øvrigt stærkt vejrafhængigt.

Forsøgets opbygning

Fire blomsterblandinger var med i forsøget: Dansk Vildeng (28 arter), Margurit (18 arter), Engblanding til lerjord (23 arter) og Sommerfugle (21 arter). Tre såmetoder blev udført i 2022: 1) Såning i sort jord efter falsk såbed (pløjning 15. juli, let rivning 1. og 13. august, såning 15. august). 2) Direkte såning i græs efter slåning (slåning og såning 15. august). 3) Såning i sort jord uden falsk såbed (pløjning og såning 15. august).

I alle tilfælde var det en tung lerjord hvor hver af de fire blandinger blev sået i 6 brede og cirka 50 meter lange striber. I de tre sæsoner blev vegetationen slået med le i efteråret af klubbens lelaug. De følgende tre sæsoner blev planterne registreret af frivillige fra golfklubbens natur- og miljøudvalg i 1 m²-plots efter Ravnkær-metoden.

Direkte såning i græs

Direkte såning i græs efter slåning gav en svag etablering. Den etablerede græsmåtte gjorde det svært for frøene at få lys, vand og plads. Metoden kan derfor ikke anbefales til flerårige blomsterblandinger når målet er høj artsrigdom.

Sort jord og falsk såbed

Der var ingen markant forskel i antallet af etablerede planter når man sammenligner blandingerne i sort jord uden falsk såbed og sort jord efter falsk såbed. Overraskende nok var der endda mere ukrudt i det falske såbed. Det kan skyldes den varme tørre sommer 2022 hvor ukrudtsarterne spirede hurtigt. Med andre ord er et falsk såbed ikke nødvendigvis bedre end en ren pløjning og såning — det afhænger af vejret.

Favoriserer robuste arter

På den tunge lerjord klarede ‘Margurit mix’ og ‘Engblanding til lerjord’ sig bedst. Arter der klarer sig bedre i mere mager jord, f.eks. gul snerre, blåhat og hulkravet kodriver, havde sværere ved at vinde fodfæste. Her kan man overveje en forudgående udmagring, men det tager tid at udpine jorden. For at få størst mulig artsrigdom skal blandingen matches med lokal jordtype og næringsstatus.

Artsbilledet skifter

I andet og tredje registreringsår (2024 og 2025) kunne man se en klassisk succession hvor få flerårige arter dominerede. I ‘Sommerfugleblandingen’ var det røllike og humlesneglebælg. I ‘Dansk vildeng’ var det rundbælg, hvid okseøje og røllike. I ‘Engblanding til lerjord’ var det hvid okseøje og røllike.

Enårige prydarter som kornblomst, hjulkrone, atlask, hør og brudeslør giver farve første år, men forsvinder hvis der ikke sker frøsætning og forstyrrelse af jorden. Hvis man ønsker en fortsat blomstring, kan man indlægge små årlige såfelter i rotation eller forstyrrelse for at give de enårige arter en niche.

Tør og varm sommer

Resultaterne skal vurderes ud fra at etableringsåret 2022 havde en meget tør og varm sommer hvor der først i september kom normal nedbør. Det understreger at såningens timing i forhold til jordens fugt er afgørende for succes.