Beskyt træerne når du bygger

BYGGEPLADS. En træbeskyttelsesplan er kernen i svensk håndbog med en dansk tilpasning

Vi har i Danmark normer og standarder, guider og håndbøger om træer og deres skoling, plantning, værdisæt­ning foruden beskæring og anden pleje. Men vi har ikke noget om at beskytte eksisterende træer ved nybyggeri – selv om det er en almindelig og udsat situation for eksisterende træer.

Det har man derimod i Sverige med ‘Trädkontorets hand­bok för skydd av träd vid bygg­nation’ fra 2025. Håndbogen er udarbejdet af Frida Bruhn, Gustav Nässlan­der, Johan Östberg, Ör­jan Stål og Ro­xana G. Mog­had­dam fra det rådgivende firma Trädkon­to­ret. Håndbogen er baseret på den svenske standard ‘Träd­vård – Arbete vid träd, plantering och udfö­rande’ (SiS 990002:2025).

Den svenske håndbog er nu lanceret i en dansk udgave, ‘Trækontorets håndbog for træbeskyttelse ved byggeri’. Den er oversat og tilpasset danske forhold af Erik Isager Dubiel og Eyal Pe­leg fra Trækontoret, et søsterselskab til det svenske Trädkontoret.

Håndbogens fokus er at beskytte træerne i alle byggeriets faser, og det centrale middel er en træbeskyt­telses­plan.

Man kunne jo godt lade stå til, acceptere at de eksisteren­de træer blev skadet og bagefter kompensere ved at plante nye små træer. Det er bare ik­ke nok. Store træer leverer økosystemtjenester og kronedække i et omfang som små træet slet ikke kan, næsten uanset hvor mange der plantes. „Bevaring af eksisterende træer bør derfor være en høj prioritet i alt byggeri,“ hedder det i den danske håndbog.

Den henvender sig dem der planlægger, projekterer eller udbyder projekter hvor beskyttelse af træer er aktuelt. Den gennemgår hvad en træ­beskyttelsesplan indeholder, og hvordan processen ser ud. Det sker med et detaljeret procesdiagram der lægger vægt på at træet beskyttes i alle byg­geriets faser: planlægning, projektering, udførelse og efterarbejde. Det understøttes med en sideløbende case.

Eyal Peleg understreger at håndbogen kan bruges uanset hvilken standard man i øvrigt bruger. Det skyldes at håndbogen ikke siger noget om hvordan træerne skal beskyttes, men mere ser på bag­vedlig­gende processer.

Planlægningsfasen

Planlægningen er første fase. For eksisterende træer betyder det at man registrerer træerne på og ved byggepladsen.

Nogle parametre skal doku­menteres: stam­mediame­ter, slægt, placering, vitalitet, rod- og rodhalsska­der, sandsynlige rodskader, stammeskader, kronskader og bevaringsværdi.

Nogle parametre bør registreres, nem­lig art, kronedia­meter, risiko­vur­dering, sandsynlighed for kollaps og særlig beva­ringsvær­di

Man bør også se om der hviler en eventuel juridisk beskyttelse på stedet og om projektet indebærer ændringer i terræn og topografi som kan påvirke træernes vitalitet.

Med i registreringen er de eksisterende træers bevarings­værdi. Her kunne man have brugt modellen Vat19, men i stedet anvendes Trækontorets egen metode inspireret af en britisk standard. Her klassificeres træerne i tre kategorier.

Den ene er social værdi der omfatter træernes rolle som symbol, mødested eller andre rekreative værdier foruden træernes bidrag til reguleren­de øko­systemtjenester så som tem­pe­raturregulering eller håndtering af regnvand.

Den anden er biologiske værdier der baseres på forekomst af biologisk interessante strukturer som hulheder, råd og slimflåd. Træer der er defineret som særligt beskyttede, i f.eks. lokalplaner, bør altid få højeste score i den­ne kategori.

Den tredje kategori er kulturhistorisk værdi der er knyttet til træernes rolle i det historiske landskab eller miljø. Formelt beskyttede og fredede træer bør altid få den højeste score i denne kategori.

Hvert træ kan få værdien fra 1 (bedst) til 4 (dårligst) i de tre kategorier. Det samme træ kan have høj værdi i én kategori og lav i en anden. Det er da den højeste der afgør træets samlede bevaringsværdi.

Registreringen omfatter også fastlæggelse af træbeskyt­telses­område. Udgangspunktet er et skønnet træbe­skyt­telses­område som er kro­nens ud­bredelse plus 4 meter. Det kan fastsættes ud fra luftfoto eller ved besigtigelse.

Laver man ikke en rodkort­lægning, forbliver træbeskyt­tel­sesområdet kronens udbredelse + 4 meter mens man med en rodkortlægning afgrænser det egentlige træ­be­skyttelsesområde med afsæt i rodnettets udbredelse.

Hvis man laver en rod­kort­læg­ning kan træbeskyt­telses­områ­det være mere nuanceret og muliggøre senere tekniske løsninger tættere på træet. En rodkortlæg­ning kan f.eks. bestå i at man graver små huller at afsøge hvor de større rødder begynder. Man kan og­så foretage en tørstofsug­ning der nøje afslører hvor rødderne er.

Formålet med at udpege et træbeskyttel­sesområde er at kortlægge de steder hvor træ­er og bebyggelse kan kom­me i konflikt. Metoden må tilpasses træerne og træet, men idéen er i alle tilfælde at nå røddernes reelle udbredelse. Derfor må man gå længere ud end den ofte anvendte drypzone.

Projekteringsfasen

I projekteringsfasen kortlæg­ges hvilke tiltag der kræves for at byggeriet inden for beskyt­telsesområdet kan gennemføres uden at skade træerne. I denne fase laver man også sel­ve træ­be­skyttel­sesplanen. Her er der brug for en træsagkyn­dig med kompetencer i træ­ple­je, f.eks. en cer­tificeret ar­borist eller andre fagfolk med dokumenterede kompetencer.

Afhængig af området kræves forskellige beskyttel­sesfor­anstaltninger. Overfladiske rødder i et græsareal skal beskyttes anderledes end rødder der har udviklet sig under en vej. Derfor er der to klasser.

Klasse A indebærer at området skal friholdes. Der må ikke foregå transport, oplagring eller anlægsarbejde uden de tekniske løsninger der er fastlagt i træbeskyttelsesplanen.

Klasse B anvendes på eksisterende veje. Her må man kø­re med køretøjer i samme tra­fikklasse som befæstelsen er dimensioneret til, og oplagring kan ske så længe vejen er intakt. Fjernes toplaget, ændres forudsætningerne, og så er kravene som i klasse A.

Man skal derefter fastlægge værdien af træer der er i risiko for at blive skadet. Denne væ­r­disætning, der kan udføres med Vat19-modellen, er basis for senere kompensationer eller erstatninger. Man kan også undtage bestemte indgreb i aftale­grund­laget, og man kan indbygge en plejeplan (vanding, jorddække mv.) for at hjælpe de træer der indsatsen til trods påvirkes af byggeriet.

Kommet hertil kan man nu -som en del af aftalegrundlaget – tegne sin træbeskyttelsesplan hvor man kan se hvor der er beskyttelsesområde, i hvilken klasse og hvor man skal gribe til de tekniske muligheder.

Udførelsesfasen

I udførelsen er der flere tekniske muligheder som kan beskytte træerne i træbeskyttel­sesområdet, men den sagkyndige skal godkende arbejdet.

• Man kan anvende hegn der er svære et flytte, bl.a. ved at skrue sektionerne sammen.
• Man kan supplere hegnet med stammebeskyttelse af brædder for at afbøde slag- og trykskader. Brædderne samles med f.eks. båndjern der ikke må gnide mod træet.
• Man kan anvende jernplader der forebygger traktose, men når pladerne fjernes bør jorden kontrolleres for komprimering og om nødvendigt løsnes. Man kan bruge tykke lag bark eller flis med samme mål.
• Gravning i træbe­skyt­telses­om­rådet kan tillades, men det skal være skånsomt med begrænsede rodska­der. Mindre udgravninger håndgraves. Tør­stofsug­ning bruges ved større arbejder.
• Fritgravede rødder skal holdes fugtige. Det kan være nød­vendigt at vande og dæk­ke dem med f.eks. presenning, byggeplast eller geotek­stil.
• Ved jordarbejder tæt på træ­er kan man anvende en såkaldt gravekasse med sider af rodspuns. Det gør udgravningen smallere så man reducerer udgravningens bredde. Det er især velegnet til dybere udgravning af rør.
• Man kan flytte hele træer af en vis størrelse hvis det ikke er muligt at arbejde inden for træbeskyttelsesområdet uden risiko for at træet skades.

Kompensation og kontrol

Hvor en vis skade er accepteret af den træsagkyndige – eller der sker utilsigtede skader – skal der beskrives kompensa­ti­onsforanstaltninger. Det kan f.eks. være særlige vækstsub­strater, gødskning, ekstra vanding eller jorddække med bark eller flis, bare ikke lige op ad træet så barken kan skades. Det kan også være tale om større foranstaltninger som jordløsning på større arealer eller udskiftning af hele vækstbedet via tørstofsugning.

Under arbejdet kan uforudsete forhold gøre det nødvendigt at kontrollere træerne og revidere træbeskyttelsespla­nen. Det anbefales at den træsagkyndige foretager løbende pladsbesøg, bl.a. fordi det ikke altid ved den afsluttende besigtigelse kan afgøres om de enkelte arbejdsgange har fulgt planen. Ved særligt kritiske arbejdsgange som tørstofsugning eller gravning bør den sagkyndige også være til ste­de, anbefales det.

Processen slutter med at man gennemgår ko­n­trolarket der følger med træbeskyttel­sesplanen og skræddersys til hvert projekt. Kontrolarket fastslår om træ­be­skyttel­sespla­nen er blevet fulgt.

Hvis træerne er skadet, skal der ske en erstatning på grundlag af værdisætningsmo­dellen Vat19 eller efter den beslutning der blev taget i planlægningsfasen.

Det er som oftest entreprenøren der skal sørge for dokumentationen. Den træsagkyn­dige står for en mindre del, herunder godkendelsen af det endelige kontrolark. 

KILDER

Trækontoret (2026): Trækontorets håndbog for træbeskyttelse ved byggeri. En praktisk guide til arbejde med træbeskyttelse. 44 s. Oversat og bearbejdet til danske forhold af Erik Isager og Eyal Peleg.

Frida Bruhn, Gustav Nässlander, Johan Östberg, Örjan Stål og Roxana Ghiaei Moghaddam (2025). Arbete vid träd. Skydd av träd vid plantering och utförande.