Det nye stenlandskab
På Langbjerg i Mols Bjerge ligger stenene formentligt som de blev efterladt efter sidste istid. Foto fra bogen.
Nané Køllgaard Pedersen udforsker et nyt og gammelt emne i en billedrig bog der mest fokuserer på at genoprette stenstrøninger
Den lille gård jeg voksede op på, var rig på stendiger. Det største lå i det gamle sogneskel og var rig på store kampesten der lignede grundfjeld som brød gennem marken. Efter regn blev de hurtigt tørre, og i solen blev de hurtigt varme. Det kriblede med smådyr. Det var et godt sted at lege. Men en dag var hele diget borte. Alle stenene endte midt i 60’erne i molerne i den nye færgehavn på Odden.
Et tab, ikke bare for mig, men også for naturen, landskabsoplevelsen og biodiversiteten. Og et eksempel blandt tusinder i en proces der startede lige efter istiden.
Emnet er taget op af Nané Køllgaard Pedersen i sin nye bog ‘Nye stenlandskaber, sten i naturgenopretning’ der har fokus på at genindføre sten i det danske landskab for at give landskabet mere karakter og variation.
Da isen fortrak mod nord, var hele landskabet oversået med et mylder af sten med mange forskellige typer, former og størrelser. Stenene i overfladen blev ikke liggende. De var siden bondestenalderen i vejen for et effektivt landbrug, og de kunne bruges som ressource til fortidens gravhøje og eftertidens hus- og vejbyggeri.
Kun enkelte steder kan man finde noget der ligner fortidens stenstrøninger. Stenene ligger gerne hvor de var sværest at fjerne, og hvor terrænet gjorde størst modstand mod opdyrkning. Forfatteren opregner 18 eksempler, men der er givet langt flere.
Det er en billedrig og spændende fagbog Nané Køllgaard Pedersen har samlet — både med egne indlæg og indlæg fra forskere og fagfolk hvor geologer og biologer træder mest frem. De udfolder den geologiske og glacialmorfologiske baggrund og de rige biologiske lune nicher som stenene skaber for flora og fauna.
Der opregnes 12 genopretningsprojekter, og der udledes en række principper for hvordan man kan skabe kunstige stenstrøninger der ser naturlige, meningsfulde og autentiske ud, og hvor man opnår den ønskede biodiversitet.
Man kan spørge hvorfor de kunstige stenstrøninger skal se oprindelige ud hvis den biologiske fordel er den samme. Her er argumentet at stenstrøningerne også bidrager til den kultur- og naturhistoriske fortælling om landskabet.
Nané Køllgaard Pedersen (red.): Nye stenlandskaber. Sten i naturgenopretning. NK Landskab ApS, 2026. 160 s. 225 kr. Ved køb: Send navn, adresse og telefonnummer til nane@nklandskab.dk.
I Lerbjerg Skov er 4 ha i 2024 fritlagt ved afskrabning så stenstrøningen er blevet mere tydelig. Foto fra bogen.