Opdyrkning, rydning, indgreb, dræning, opfyld, jordarbejde. Der er nok over 800 årlige sager om natur- og miljøkriminalitet, der skal styr på og forebygges.
En naturlig tilgroet skrænt ved Vejle Fjord blev fældet af lodsejeren som fik fjordudsigt fra sin villa. Der var bare lige dét ved det at skrænten og bevoksningen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen hvor terrænet er fredet. Så det endte i år med en bøde på 100.000 kr. til lodsejeren. Tidligere i sommers oplyste JydskeVestkysten, at en lodsejer slap for politianmeldelse selv om personen sidste år begik et overgreb mod den beskyttede natur på sin jord og overtrådte både vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.
Det er to nye eksempler på naturkriminalitet hvor natur ulovligt udsættes for skader eller ødelæggelser. Det oplyser fagforeningen DM på Dm.dk og Naturmonitor. Men der kan på landsplan være tale om flere hundrede sager.
Skal adresseres effektivt
„Vi kan høre fra vores miljøteknikere ude i kommunerne at der sker en stigning i de ulovlige indgreb i den beskyttede natur,“ siger Janne Gleerup, forperson for DM. „Når det sker oftere og oftere, og sagerne samtidig bliver mere alvorlige, er det vigtigt at vi bliver ved med at skærpe opmærksomheden på at vi er nødt til at gøre noget. Det er jo indgreb der kan skade biodiversiteten og vandmiljøet, så det er vigtigt at vi får adresseret det effektivt.“
Foreningen anbefaler at kommuner og andre myndigheder systematisk indberetter overtrædelser til relevante styrelser. Samtidig mener foreningen at der bør etableres mulighed for udtræk af politianmeldelser på natur- og miljøområdet. Så kan myndighederne bedre følge udviklingen og vurdere problemet.
Opråbet kommer efter at Folketinget i 2025 vedtog en ny politireform der vil give politiet nye ressourcer til at efterforske natur- og miljøkriminalitet, bl.a. via en ny efterforskningsenhed. Folketinget vedtog i 2025 også en strafreform der vil skærpe straffene for natur- og miljøkriminalitet med 100% og fængselsstraf i grove tilfælde. Endelig vedtog Folketinget i 2026 en handlingsplan om håndtering af bygge- og anlægsaffald.
De tre reformer blev dog ikke lovfæstet fordi Folketingsvalget kom imellem. Men det er de på vej til nu, blot med Maria Reumert Gjerding som miljøminister frem for Magnus Heunicke. I den nye lov er der dog samtidig mulighed for at give langt større bøder.
Brug for en opgradering
Der opdages flere former for naturkriminalitet. Det kan være ulovlig opdyrkning, rydning af vegetation, indgreb i beskyttet natur, dræning, opfyldning eller anden ændring af vandforhold eller ulovlig jordbearbejdning eller terrænændring. Sådan lød i hvert fald de hyppigst konstaterede overtrædelser da Naturmonitor i sommer lavede en rundspørge blandt kommunerne om naturkriminalitet.
En af dem der har oplevet øget naturkriminalitet er Sten Bøgild, miljøtekniker i Kolding Kommune i 19 år. Overgreb på naturen sker oftere, og de er blevet grovere. I Kolding Kommune har der været 30 sager på 2,5 år, i snit én sag pr. måned. Skaleres det til landsplan giver det over 800 sager om året, vurderer han.
Sten Bøgild kommer med et eksempel fra sin kommune hvor 170 træer langs et vandløb blev fældet ulovligt og solgt som træflis. Sagen blev politianmeldt, men førte kun til en bøde på 5.000 kr. „Når du laver store fysiske indgreb og fjerner 170 træer på én gang, har det store konsekvenser for alt fra flagermus, fugle og insekter, og det ændrer også negativt på tilstanden i vandløbet,“ siger han.
Brug for en ny mentalitet
Han mener også at der er brug en ny mentalitet. „Hvis man kigger på fødevarekontrollen er der no mercy. Hvis du kommer til at undlade at skrive noget om allergener med småt, så falder hammeren,“ siger Bøgild der støtter tanken med et større overblik.
„Vi skal kende omfanget af problemet, og politianmelde de værste syndere. Desuden skal vi i gang med mere oplysningsarbejde ude hos lodsejerne. Jeg vil meget hellere bruge tiden på at lave forebyggende arbejde end på at lave politianmeldelser,“ forklarer Sten Bøgild.
Janne Gleerup, forperson for DM lægger vægt på at vi får et retvisende billede af problemets omfang, karakter og udbredelse. „Det skal ikke træde i stedet for god dialog, vejledninger og lokale løsninger, men udviklingen går den forkerte vej, og derfor er vi nødt til at få et nationalt overblik.“ Også for at dem som decideret bryder loven kan få den rette straf, tilføjer hun.
Velkendt i skovbranchen
Dansk Skovforening har flere gange peget på miljøkriminalitet i skovene. Bl.a. vokser antallet af sager hvor der efterlades byggeaffald i skovene.
Direktør Anders Frandsen forklarer at hvis man som skovejer - eller lodsejer i det hele taget - oplever at ens areal har været udsat for skader på grund af publikum, kan man søge erstatning hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV. Skaden skal dog anmeldes til politiet senest otte dage efter at skaden er opdaget.
Selv om der betales erstatning f.eks. for ulovligt byggeaffald, er det dog ikke givet at sagerne opklares. „Det kræver ofte mange ressourcer at efterforske bagudrettet, og vi kan i hvert fald se at det nok ikke har højeste prioritet hos politiet. Vi har dog sager hvor skovejeren kan anvise hvem gerningsmanden er. Og her kan det være frustrerende og føles retsløst at der ikke gøres noget ved sagerne,“ siger Anders Frandsen.
Han støtter de nye forslag, men anbefaler også at specialenheden i miljøkriminalitet bør hjælpe hele politistyrken med at afdække miljøkriminalitet fordi den indgår i den samlede, daglige prioritering af politiets opgaver.
Måske mere papirarbejde
DM’s forslag om øget rapportering og indberetning i kommunerne kommer i en tid hvor kommunerne i forvejen er presset på miljøområdet.
Men ifølge Janne Gleerup er problemet med naturkriminalitet for alvorligt til at det ikke skal prioriteres at registrere og indberette. „Det helt centrale er at der er de fornødne ressourcer så man kan oprette sagerne og forfølge dem. Det er altså et ressourcespørgsmål,“ siger hun.
Janne Gleerup oplever dog også at stadig flere af foreningens medlemmer udsættes for chikane og trusler i den slags sager. Det skal ledelsen være opmærksom på så medarbejderne får hjælp hvis det foregår, „så vi ikke ender med at sagerne smuldrer fordi det bliver for vanskeligt, og fordi omfanget af kriminaliteten bliver usynliggjort.“
Sten Bøgild i Kolding Kommune mener også at ekstra papirarbejde er værd at tage med når det handler om at bekæmpe naturkriminalitet, også selv om det skaber mere papirarbejde. Men flere sager skaber ikke kun mere papir, de skaber også mere fokus.
„Hvis man eksempelvis kun fangede 30 vanvidsbilister om året, ville det ikke få så stort fokus. Men tallet er langt højere, og Rigspolitiet ved nøjagtigt hvor mange der sigtes for vanvidsbilisme. Man er nødt til at vide præcist hvad omfanget af problemet er for at gøre noget ved det,“ siger han.
Naturmonitor har spurgt justitsminister Nicolai Wammen (S) hvornår den særlige politienhed til efterforskning bliver nedsat, og om ministeren vil oplære den øvrige politienhed til at håndtere miljøkriminalitet. Ifølge ministeren er den særlige politienhed endnu ikke nedsat, men han håber at melde nærmere ud i efteråret. Den konkrete organisering fastlægges endeligt når den er forelagt forligskredsen.
Af Søren Holgersen
Gå i dybden og læs hele artiklen "Opråb fra kommunal miljøtekniker: Alt for meget miljøkriminalitet bliver ikke straffet" på dm.dk HER.