Gå til hovedindhold

Log ind for at få fuld adgang

Log ind på din konto for at få fuld adgang til hjemmesidens indhold, alle artikler under Grønt Miljø og meget mere.

...eller opret dig her Glemt adgangskode?

Har du fået læst de seneste artikler?

Naturkriminaliteten blomstrer

Naturkriminaliteten blomstrer


En naturlig tilgroet skænt Vejle Fjord blev fældet af lodsejeren som fik fjordudsigt fra sin villa. Men skrænten og bevoksningen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen hvor terrænet er fredet. Foto: Henrik Gregersen.


Opdyrkning, rydning, indgreb, dræning, opfyld, jordarbejde. Der er nok over 800 årlige sager om natur- og miljøkriminalitet, der skal styr på og forebygges.

En naturlig tilgroet skrænt ved Vejle Fjord blev fældet af lodsejeren som fik fjordudsigt fra sin villa. Der var bare lige dét ved det at skrænten og bevoksningen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen hvor terrænet er fredet. Så det endte i år med en bøde på 100.000 kr. til lodsejeren. Tidligere i sommers oplyste JydskeVestkysten, at en lodsejer slap for politianmeldelse selv om personen sidste år begik et overgreb mod den beskyttede natur på sin jord og overtrådte både vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.

Det er to nye eksempler på naturkriminalitet hvor natur ulovligt udsættes for skader eller ødelæggelser. Det oplyser fagforeningen DM på Dm.dk og Naturmonitor. Men der kan på landsplan være tale om flere hundrede sager.

Skal adresseres effektivt

„Vi kan høre fra vores miljøteknikere ude i kommunerne at der sker en stigning i de ulovlige indgreb i den beskyttede natur,“ siger Janne Gleerup, forperson for DM. „Når det sker oftere og oftere, og sagerne samtidig bliver mere alvorlige, er det vigtigt at vi bliver ved med at skærpe opmærksomheden på at vi er nødt til at gøre noget. Det er jo indgreb der kan skade biodiversiteten og vandmiljøet, så det er vigtigt at vi får adresseret det effektivt.“

Foreningen anbefaler at kommuner og andre myndigheder systematisk indberetter overtrædelser til relevante styrelser. Samtidig mener foreningen at der bør etableres mulighed for udtræk af politianmeldelser på natur- og miljøområdet. Så kan myndighederne bedre følge udviklingen og vurdere problemet.

Opråbet kommer efter at Folketinget i 2025 vedtog en ny politireform der vil give politiet nye ressourcer til at efterforske natur- og miljøkriminalitet, bl.a. via en ny efterforskningsenhed. Folketinget vedtog i 2025 også en strafreform der vil skærpe straffene for natur- og miljøkriminalitet med 100% og fængselsstraf i grove tilfælde. Endelig vedtog Folketinget i 2026 en handlingsplan om håndtering af bygge- og anlægsaffald.

De tre reformer blev dog ikke lovfæstet fordi Folketingsvalget kom imellem. Men det er de på vej til nu, blot med Maria Reumert Gjerding som miljøminister frem for Magnus Heunicke. I den nye lov er der dog samtidig mulighed for at give langt større bøder.

Brug for en opgradering

Der opdages flere former for naturkriminalitet. Det kan være ulovlig opdyrkning, rydning af vegetation, indgreb i beskyttet natur, dræning, opfyldning eller anden ændring af vandforhold eller ulovlig jordbearbejdning eller terrænændring. Sådan lød i hvert fald de hyppigst konstaterede overtrædelser da Naturmonitor i sommer lavede en rundspørge blandt kommunerne om naturkriminalitet.

En af dem der har oplevet øget naturkriminalitet er Sten Bøgild, miljøtekniker i Kolding Kommune i 19 år. Overgreb på naturen sker oftere, og de er blevet grovere. I Kolding Kommune har der været 30 sager på 2,5 år, i snit én sag pr. måned. Skaleres det til landsplan giver det over 800 sager om året, vurderer han.

Sten Bøgild kommer med et eksempel fra sin kommune hvor 170 træer langs et vandløb blev fældet ulovligt og solgt som træflis. Sagen blev politianmeldt, men førte kun til en bøde på 5.000 kr. „Når du laver store fysiske indgreb og fjerner 170 træer på én gang, har det store konsekvenser for alt fra flagermus, fugle og insekter, og det ændrer også negativt på tilstanden i vandløbet,“ siger han.

Brug for en ny mentalitet

Han mener også at der er brug en ny mentalitet. „Hvis man kigger på fødevarekontrollen er der no mercy. Hvis du kommer til at undlade at skrive noget om allergener med småt, så falder hammeren,“ siger Bøgild der støtter tanken med et større overblik.

„Vi skal kende omfanget af problemet, og politianmelde de værste syndere. Desuden skal vi i gang med mere oplysningsarbejde ude hos lodsejerne. Jeg vil meget hellere bruge tiden på at lave forebyggende arbejde end på at lave politianmeldelser,“ forklarer Sten Bøgild.

Janne Gleerup, forperson for DM lægger vægt på at vi får et retvisende billede af problemets omfang, karakter og udbredelse. „Det skal ikke træde i stedet for god dialog, vejledninger og lokale løsninger, men udviklingen går den forkerte vej, og derfor er vi nødt til at få et nationalt overblik.“ Også for at dem som decideret bryder loven kan få den rette straf, tilføjer hun.

Velkendt i skovbranchen

Dansk Skovforening har flere gange peget på miljøkriminalitet i skovene. Bl.a. vokser antallet af sager hvor der efterlades byggeaffald i skovene.

Direktør Anders Frandsen forklarer at hvis man som skovejer - eller lodsejer i det hele taget - oplever at ens areal har været udsat for skader på grund af publikum, kan man søge erstatning hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV. Skaden skal dog anmeldes til politiet senest otte dage efter at skaden er opdaget.

Selv om der betales erstatning f.eks. for ulovligt byggeaffald, er det dog ikke givet at sagerne opklares. „Det kræver ofte mange ressourcer at efterforske bagudrettet, og vi kan i hvert fald se at det nok ikke har højeste prioritet hos politiet. Vi har dog sager hvor skovejeren kan anvise hvem gerningsmanden er. Og her kan det være frustrerende og føles retsløst at der ikke gøres noget ved sagerne,“ siger Anders Frandsen.

Han støtter de nye forslag, men anbefaler også at specialenheden i miljøkriminalitet bør hjælpe hele politistyrken med at afdække miljøkriminalitet fordi den indgår i den samlede, daglige prioritering af politiets opgaver.

Måske mere papirarbejde

DM’s forslag om øget rapportering og indberetning i kommunerne kommer i en tid hvor kommunerne i forvejen er presset på miljøområdet.

Men ifølge Janne Gleerup er problemet med naturkriminalitet for alvorligt til at det ikke skal prioriteres at registrere og indberette. „Det helt centrale er at der er de fornødne ressourcer så man kan oprette sagerne og forfølge dem. Det er altså et ressourcespørgsmål,“ siger hun.

Janne Gleerup oplever dog også at stadig flere af foreningens medlemmer udsættes for chikane og trusler i den slags sager. Det skal ledelsen være opmærksom på så medarbejderne får hjælp hvis det foregår, „så vi ikke ender med at sagerne smuldrer fordi det bliver for vanskeligt, og fordi omfanget af kriminaliteten bliver usynliggjort.“

Sten Bøgild i Kolding Kommune mener også at ekstra papirarbejde er værd at tage med når det handler om at bekæmpe naturkriminalitet, også selv om det skaber mere papirarbejde. Men flere sager skaber ikke kun mere papir, de skaber også mere fokus.

„Hvis man eksempelvis kun fangede 30 vanvidsbilister om året, ville det ikke få så stort fokus. Men tallet er langt højere, og Rigspolitiet ved nøjagtigt hvor mange der sigtes for vanvidsbilisme. Man er nødt til at vide præcist hvad omfanget af problemet er for at gøre noget ved det,“ siger han.

Naturmonitor har spurgt justitsminister Nicolai Wammen (S) hvornår den særlige politienhed til efterforskning bliver nedsat, og om ministeren vil oplære den øvrige politienhed til at håndtere miljøkriminalitet. Ifølge ministeren er den særlige politienhed endnu ikke nedsat, men han håber at melde nærmere ud i efteråret. Den konkrete organisering fastlægges endeligt når den er forelagt forligskredsen.

Af Søren Holgersen 

Gå i dybden og læs hele artiklen "Opråb fra kommunal miljøtekniker: Alt for meget miljøkriminalitet bliver ikke straffet" på dm.dk HER.


Asbestaffald er her tippet af i en skov i Dronninglund Storskov. Skovrider i Naturstyrelsen Nordsjælland Falck Maag fortæller til Naturmonitor at der er mange arealer hvor det er relativt nemt at komme af med sådan noget uden at det opdages. Regningen for en typisk oprydning er ifølge Naturstyrelsen Nordsjælland 5.000-25.000 kr. alt efter forhold og mængde. Foto: Dansk Skovforening.


FAKTABOKS: Miljøkriminalitet for mange milliarder

Miljøkriminalitet er blandt de mest udbyttegivende kriminalitetsformer i verden. Det konkluderes i en en ny rapport fra Hvidvasksekretariatet der er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet. Se selv på hvidvask.dk.

Hvidvasksekretariatet vurderer i rapporten at hvidvask af midler der stammer fra miljøkriminalitet, udgør en betydelig trussel i Danmark, og at risikoen er størst på områder for svindel med affald og jord.

Rapporten henviser til tal fra den internationale organisation Financial Action Task Force som anslår at udbyttet fra miljøkriminalitet på globalt plan er i størrelsesordenen 700-1.800 milliarder kr. årligt.

Miljøkriminalitet i Danmark består bl.a. af overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven, fiskeriloven, kemikalieloven, skovloven og landbrugsloven. Det er den type sager som regeringen med et nyt lovforslag vil slå hårdere ned på.


Tag gratis læretid i udlandet

Tag gratis læretid i udlandet


Emil Nøjgaard Petersen tilbragte størstedelen af sin læretid under sin uddannelse til anlægsgartner i Norge. Reglerne er nu ændret, så ordningen er endnu mere tillokkende. Foto: Roskilde Tekniske Skole - Vilvorde


UDDANNELSE. Mester får alt refunderet, og siden 1. juli har lærlingen selv kunnet få skattefrit tilskud til at dække udgifter til bolig og rejse.

En planteskole i Italien, en anlægsgartner på Færøerne eller en golfbane i Skotland. Lærlinge kan tage en del af deres læretid i en virksomhed i udlandet, og som udgangspunkt overalt i verden, bortset fra lande på Udenrigsministeriets orange og røde liste. Det gælder, uanset om lærlingen har en dansk læreplads eller ej.

Ordningen hedder OPU (oplæring i udlandet). Mange kender den måske fra tidligere som PIU (praktik i udlandet), men med nye regler pr. 1. juli 2026 er ordningen langt mere attraktiv, fortæller Jonas Brændgaard Nielsen, international counsellor på Roskilde Tekniske Skole.

„Det er vedtaget i Folketinget, at man vil femdoble antallet af lærlinge, der tager en del af deres læretid i udlandet. Fordelen for lærlingen er, at man har sin danske løn med. Den danske arbejdsgiver får refunderet den fulde overenskomstmæssige løn, også feriepenge, fritvalgskonto og pension og så videre. Betaler man mere end overenskomsten, får man dog ikke mere end overenskomstens satser refunderet. Ordningen er altså lavet om, så den nu er helt gratis for mester. Det er fedt, og at lærlingen har lønnen med sig, er en god gulerod.“

Får selv skattefrit tilskud

Uden læreplads bliver lærlingen ansat og aflønnet af den udenlandske virksomhed. Har lærlingen en læreplads, er det mester, der vurderer, om værtsstedet kan lære lærlingen det, han eller hun skal. Uden læreplads er det skolen.

„Er vi som skole i tvivl om et sted, tjekker vi hjemmesider og ringer, og i yderste konsekvens kan vi arrangere en tur derud. Det kan mester faktisk også, og så kan han få dækket halvdelen af udgifterne. Det skal ikke være hele firmaet, men det må gerne være flere end én.“

Skolerne har ikke nødvendigvis en liste med forslag klar, selvom mange kender et godt udenlandsk praktiksted eller to. Så det er som udgangspunkt altid eleven selv, der skal finde den udenlandske praktikvært, med mindre mester kender en god partner og anbefaler denne til eleven, forklarer Jonas Brændgaard Nielsen.

Over 9.000 kr. første måned

Uanset om den unge har læreplads eller ej, for de et månedligt tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB. Der er tale om en standardsats, som afhænger af landet.

”Skal du fx til Sverige, får du cirka 9.000 kr. ekstra. Med dem skal du dække bolig, rejse og forsikring, også arbejdsskadeforsikring, og man skal huske, at pengene heldigvis kommer oven i lærlingelønnen,“ siger Jonas Brændgaard Nielsen.

De godt 9.000 kr. gælder første måned. I anden til fjerde måned er satsen cirka det halve og falder, jo længere man er afsted. Er man afsted over et år, stiger satsen dog igen (se faktaboks).

Andre måder at være faglig på

Men man skal naturligvis tage af sted - eller sende sin lærling afsted – på grund af den store oplevelse og mulighed for at lære nye sider af sig selv og faget at kende og ikke på grund af pengene, understreger Jonas Brændgaard Nielsen.

„Mange lærlinge synes, det er fedt med to måneder, hvor de laver noget helt andet. Kommer alle de planter, man importerer, fra en planteskole i Italien, kunne det være sjovt at komme derned. For mester er det noget at brande sig på, og samtidig er der måske lidt dødt i januar og februar i virksomheden. Og det er jo begrænset hvor sjovt det er for lærlingen at feje og vaske biler. Så kan lærlingen i stedet komme ud i verden og måske komme hjem med ny viden. Vi havde for eksempel en, der i Italien lærte særlige teknikker til beskæring af vinplanter, som ikke mange kender herhjemme. Der kan selvfølgelig være ting, der bliver gjort meget anderledes derude, men til gengæld lærer man noget, som ikke står på listen i Danmark. Så må man indhente det faglige efterslæb senere, og det kan man som regel sagtens planlægge sig ud af,” forklarer han.

Fra 30 dage og opefter

Opholdet skal vare mindst 30 dage. Normalt er det to-fire måneder mellem skoleperioderne, så det er standardlængden af turene, men i princippet er der intet til hinder for, at lærlingen tager hele sin læretid i udlandet. Dette er dog mest en teoretisk mulighed, mener Jonas Brændgaard Nielsen, som vurderer, at man har brug for en solid del af sin læretid under danske forhold trods alt. 

Af Lars Thorsen

KILDER

  • Jonas Brændgaard Nielsen, international counsellor, Roskilde Tekniske Skole. Interview oktober 2026.
  • dk: Oplæring i udlandet.
  • dk: Tilskud til oplæring i udlandet efter 1. juli 2026, med og uden dansk læreplads.
  • dk: AUB for arbejdsgivere.
  • AUB: Satser for tilskud til ophold 2026.
  • Grønt Miljø 8/2017 s. 24 og 6/2018 s. 56.

FAKTABOKS: SÅDAN KOMMER LÆRLINGEN AF STED

Opholdet skal vare mindst 30 dage hos samme arbejdsgiver. Der gives ikke tilskud til lande med orange eller rød rejsevejledning fra Udenrigsministeriet.

Med dansk læreplads registrerer mester udlandsopholdet i AUB’s selvbetjening på virk.dk. Uden læreplads gør skolen det. Det sker tidligst seks måneder før start. Derefter får lærlingen besked i Digital Post og søger selv opholdstilskuddet på borger.dk.

Lærlingen søger opholdstilskud i OPU-overblikket senest første oplæringsdag. Tilskuddet er skattefrit.

Månedlig sats i Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Færøerne er 9.050 kr. i 1. måned, 4.550 kr.

Skal man være afsted længere, er satsen 4.550 kr. i 2. til 4. måned, 3.050 kr. i 5. måned og 1.550 kr. i 6. til 12. måned. Efter 12 måneder stiger satsen igen, fra 1.550 til 2.610 kr.

Rejser til jobsamtale eller prøveoplæring kan dækkes, højst tre gange og højst 10.000 kr. i alt.

Arbejdsgiveren kan få halvdelen af udgifterne til rejse, ophold og kost dækket, når virksomheden opsøger et oplæringssted i udlandet, højst 15.000 kr. pr. kalenderår. Der søges mindst 14 dage før afrejse.

Kilde: Borger.dk, virk.dk og AUB.

Skæv elm i Nordirland er årets træ i Storbritannien

Skæv elm i Nordirland er årets træ i Storbritannien


Elmen blev plantet midt i 1800-tallet i en elmerække der skulle give læ i gaden. Foto: Woodland Trust.


En 150 år gammel storbladet elm, der vokser næsten vandret på strandpromenaden i Newcastle i Nordirland, har trodset både kystvinden og elmesygen og er netop kåret som ”UK Tree of the Year”.

Det såkaldte ”Bendy Tree” i Newcastle, County Down, har vundet Woodland Trusts konkurrence om årets træ i Storbritannien. Træet fik 30 procent af stemmerne i en offentlig afstemning mellem ti finalister, og det er første gang, et træ fra Nordirland vinder.

Årets tema var ”Against the odds” (mod alle odds, red), og vinderelmen (Ulmus glabra) har trodset en del. Den blev plantet omkring midten af 1800-tallet i en række elme, der skulle give læ for byens hovedgade. De øvrige blev fældet ved en byfornyelse i 1980’erne, og efter mere end 150 år i det hårde kystklima vokser det sidste træ nu næsten vandret på promenaden. Samtidig har det overlevet elmesygen, der i sit andet udbrud ødelagde størstedelen af Storbritanniens cirka 30 millioner elme, efter at svampen uforvarende var blevet ført ind fra Nordamerika i 1960’erne.

„Når man ser på dette forbløffende og bizarre træ, er der ingen tvivl om, hvad det har været igennem,“ siger May Chemais, der leder Woodland Trusts registrering af gamle træer, ifølge ITV News.

Blandt finalisterne var også en anden elm, ”Preston Twin” i Brighton. Den er omkring 400 år gammel, muligvis verdens ældste engelske elm, og har overlevet elmesygen takket være kommunens pleje.

Danmark optræder ikke blandt deltagerne i den europæiske udgave, European Tree of the Year, men der findes lokale kåringer. I Kolding Kommune kan borgerne indstille og stemme om Årets Træ, og i 2026 vandt blodbøgen ved Vonsild Kirke med 21,7 procent af stemmerne.

I Danmark forsvandt de fleste store elme i epidemien i 1980’erne og 90’erne. Derfor rammer elmesygen nu mest unge, mindre træer, og når de dør, lægger man ikke så meget mærke til det, som når et stort, gammelt træ går ud. Sådan beskrev Grønt Miljø situationen i femte blad i 2024. De gamle, sunde elme fra før epidemien findes i dag efter redaktørens iagttagelser primært i Vendsyssel. lt

KILDER

  • Woodland Trust: Tree of the Year shortlist, pressemeddelelse juli 2026.
  • ITV News: ’Bendy’ wych elm in Northern Ireland wins Tree of the Year contest, 8.10.2026.
  • The Guardian: Bendy elm still standing against all odds crowned UK tree of the year, 8.10.2026.
  • Kolding Kommune: Tæt opløb om titlen som Årets Træ 2026 i Kolding, pressemeddelelse 17.6.2026.
  • Treeoftheyear.org.

Secret Link