Gå til hovedindhold

Log ind for at få fuld adgang

Log ind på din konto for at få fuld adgang til hjemmesidens indhold, alle artikler under Grønt Miljø og meget mere.

...eller opret dig her Glemt adgangskode?

Har du fået læst de seneste artikler?

Roskilde Kommune fik Brolæggerprisen 2026

Roskilde Kommune fik Brolæggerprisen 2026

Det prisbelønnede torveprojekt Hestetorvet forener grønne løsninger med solidt brolæggerhåndværk. Foto: Jakob Søndergaard Frederiksen.


Brolæggerlaugets pris blev tildelt for fornyelsen af det historiske byrum Hestetorvet

Roskilde Kommune har fået Brolæggerprisen 2026 for transformationen af et historisk byrum. Torsdag den 22. oktober modtog borgmester Tomas Breddam (A) Brolæggerprisen 2026 på kommunens vegne for fornyelsen af Hestetorvet. Prisen uddeles af Brolæggerlauget til projekter, personer eller initiativer der ifølge lauget udvikler, styrker og synliggør faget.

I motivationen fremhæver dommerkomitéen at Roskilde Kommune modtager Brolæggerprisen 2026 for at kombinere udviklingen af en grøn og levende bymidte med et nedsat klimaaftryk og samtidig værne om brolæggerfagets kerneværdier.

Skal styrke bylivet

Claus Johnsen, oldermand i Brolæggerlauget, uddyber over for kommunen: „Med fornyelsen af Hestetorvet har Roskilde fået et grønnere og mere funktionelt byrum. Samtidig har I bevaret noget væsentligt, nemlig stedets historie og identitet. Det er fagligt en professionel og overbevisende tilgang der sparer materialer og reducerer projektets CO₂-belastning.“

Transformationen af Hestetorvet skal ifølge kommunen bidrage til at styrke bylivet i Roskilde bymidte. Samtidig har kommunen som bygherre prioriteret genanvendelse gennem hele projektforløbet. Borgmester Tomas Breddam er glad for at kommunens ambitioner anerkendes med Brolæggerprisen:

„Vi er stolte over at vi opfylder prisens formål med at udvikle, styrke og synliggøre brolæggerfaget. Og vi er glade for at prisen anerkender løsninger der viser vejen for fremtidens belægninger og byrum,“ sagde Tomas Breddam ved overrækkelsen.

Hele 80% er genanvendt

Den nye belægning på Hestetorvet består primært af eksisterende chaussésten, bordurfliser og granittrappetrin som er taget op og genanvendt i nye mønstre og funktioner. Sammenlagt er cirka 80% af den tidligere belægning genanvendt.


Belægningen på Hestetorvet består primært af genbrugte granitmaterialer som i forbindelse med renoveringen er anvendt i nye mønstre og funktioner. Foto: Masu Planning.


Derudover er eksisterende bund- og bærelag i vid udstrækning bevaret og genanvendt hvilket har reduceret behovet for tilførsel af nye materialer og mindsket projektets samlede klimaaftryk.

Øget rekreativ værdi

Masu Planning er hovedrådgiver og ansvarlig for det nye Hestetorv. Sune Oslev, landskabsarkitekt og partner i Masu Planning, forklarer:

„Som bygherre har Roskilde Kommunes fokus på genanvendelse sat ambitiøse rammer for projektet. Samarbejdet med hovedentreprenøren Scheller, Hougaard & Petersen har derfor både handlet om at anlægge et nyt byrum, men også om at tilpasse arbejdsgange og logistik så vi kunne bibeholde flest mulige af de eksisterende ressourcer. Et godt samarbejde med kommunen og entreprenøren har gjort det muligt at nedsætte klimaaftrykket uden at gå på kompromis med ønsket om mere begrønning og øget rekreativ brugsværdi.“

Fortæller en historie

Jens Poulsen Schmidt, produktionschef hos hovedentreprenøren, Scheller, Hougaard & Petersen A/S, fremhæver ligeledes projektets cirkulære tiltag: „ Vi oplevede fra starten en åbenhed over for at gøre tingene lidt anderledes end normalt. Når man vælger at bevare og genanvende materialer i stedet for at begynde på bar bund, stiller det krav til alle i projektet. Til gengæld får man et resultat der fortæller en historie.“

For Roskilde Brolægning, som har udført brolægningsarbejdet, er projektet et eksempel på hvordan kvaliteten i eksisterende materialer kan bevares og videreføres gennem godt håndværk.

„Vi kender Roskilde, og ved også at byens rum har deres egen historie. Derfor er det særligt tilfredsstillende at være med til et projekt hvor så meget som muligt er bevaret og genbrugt,“ fortæller brolæggermestrene Michel Elkjær og Casper Svarrer.

Roskildes borgmester Tomas Breddam (til venstre) får Brolæggerprisen af Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen. Foto: Jakob S. Frederiksen.


Resultatet er ifølge lauget et byrum hvor historiske materialer møder nutidige behov, og hvor bæredygtighed ikke er tilført som et ekstra lag, men er tænkt ind i selve måden pladsen er blevet til på.

Tre nominerede finalister

Roskilde Kommune var en af tre finalister til prisen. De to andre var Aarhus Kommune på baggrund af Rundhøj Torv i Højbjerg. Den anden var ingeniør Henrik Majlund.

Brolæggerlauget har siden 1986 uddelt Brolæggerprisen til en bygherre, rådgiver, institution eller kommune der på særlig vis bidrager til at udvikle, styrke og synliggøre brolæggerfaget. Ifølge lauget anerkender prisen både det klassiske håndværk, den tekniske kvalitet, den arkitektoniske forståelse og de løsninger der viser vejen for fremtidens belægninger og byrum.

Tidligere vindere er blandt andet Slots- og Ejendomsstyrelsen, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Vejle Kommune, Tønder Kommune, Vordingborg Kommune og Kerteminde Renæssancehavn.

PROJEKTET
Bygherre: Roskilde Kommune.
Rådgiver: Masu Planning ApS.
Hovedentreprenør: Scheller, Hougaard & Petersen A/S. Brolægning: Roskilde Brolægning ApS


Klumme: Træregistrering

Klumme: Træregistrering


En systematisk træregistring skaber grundlaget for prioritering, planlægning og langsigtet forvaltning. Illustration: Eyal Peleg.


Med en opdateret træregistrering kan vi løfte blikket, men der skal være forbindelse mellem den info vi samler og det vi vil bruge den til.

Klumme af Eyal Peleg

Vi taler meget om behovet for flere træer i vores byer. Om 3+30+300, kronedække, biodiversitet, klimatilpasning og robuste træbestande. Det er vigtige diskussioner at tage. Men de forudsætter noget helt grundlæggende: at vi ved hvilke træer vi allerede har.

Det lyder indlysende. Alligevel møder jeg jævnligt kommuner og andre træforvaltere som kun har et begrænset overblik over deres træbestand. De ved selvfølgelig godt at træerne står der. Men de mangler et samlet billede af arter, størrelser, vitalitet, aldersfordeling og placering.

Uden den viden bliver træforvaltningen let reaktiv. Man forholder sig til det enkelte træ når der opstår et problem. Et træ taber en gren, får svamp, mistrives eller står i vejen for et projekt. Så bliver det undersøgt, beskåret eller fældet. Herefter går man videre til det næste. Det kan være nødvendigt, men det er ikke det samme som at forvalte en træbestand.

Man kan løfte blikket

En opdateret træregistrering giver mulighed for at løfte blikket. Måske viser registreringen at en meget stor del af træerne tilhører få arter. At mange træer er plantet i samme periode og derfor også bliver gamle omtrent samtidig. At bestemte arter mistrives på bestemte voksesteder. At nyplantede træer igen og igen får problemer i etableringen.

Det interessante kan opstå når man begynder at se på tværs af de enkelte træer. Et træ i dårlig vitalitet siger ikke nødvendigvis meget. Men hvis mange træer af samme art eller på samme type voksested viser samme udvikling, begynder der at tegne sig et billede.

På samme måde kan en registrering vise hvor træbestanden er ensartet, hvor den er sårbar, og hvor der med fordel kan tænkes anderledes ved kommende plantninger. Det er viden som kan bruges. Ikke kun til at planlægge den næste beskæring, men til at træffe bedre beslutninger om fremtidens træbestand.

Synliggøre værdierne

En registrering kan også synliggøre de værdier som allerede findes. Store, gamle træer er ikke bare store og gamle. De kan have betydning for stedets karakter, kulturhistorie, biodiversitet, skygge og sammenhængen i den grønne struktur. Hvis disse værdier ikke er kendte og synlige, risikerer de også at fylde mindre når der træffes beslutninger om arealerne.

Det gælder ikke mindst når andre hensyn kommer i spil. Byudvikling, ledninger, trafik, klimatilpasning og nye anlæg skal alle finde plads i den samme by. Her kan et godt og tilgængeligt datagrundlag være med til at sikre at træerne bliver tænkt ind tidligt og ikke først når projektet er tegnet og konflikterne er opstået.

Hjælp til at beslutte

En træregistrering har dog ikke værdi i sig selv. Det er fristende at registrere så meget som muligt når man nu er i gang. Resultatet kan blive lange registreringsskemaer med oplysninger som ingen vil bruge. Det gør registreringen dyrere og langsommere og kan gå ud over kvaliteten af data.

Det første spørgsmål bør derfor ikke være hvilke oplysninger vi kan registrere. Det bør være hvilke beslutninger registreringen skal hjælpe os med at træffe. Til at planlægge pleje? Til at skabe en mere robust arts- og aldersfordeling? Til at følge nyplantede træers udvikling? Til at beskytte værdifulde træer? Eller til at prioritere hvor der mangler træer og kronedække?

Og måske lige så vigtigt: Hvem skal bruge oplysningerne? En registrering som primært skal støtte den daglige drift, stiller ikke nødvendigvis samme krav som der skal bruges i strategisk planlægning eller som grundlag for en langsigtet træstrategi. Det afgørende er at der er en forbindelse mellem de oplysninger vi samler ind og det vi vil bruge dem til. Formålet bør styre registreringen.

For mig er det netop forskellen på en kortlægning og egentlig træforvaltning. Kortlægningen fortæller os hvad vi har. Forvaltningen begynder når vi bruger denne viden til at beslutte hvad vi vil bevare hvad vi vil ændre, og hvilken træbestand vi ønsker at give videre.


SKRIBENT:

Eyal Peleg er anlægsgartner og certificeret træplejer, rådgiver og direktør i Trækontoret ApS


Naturkriminaliteten blomstrer

Naturkriminaliteten blomstrer


En naturlig tilgroet skænt Vejle Fjord blev fældet af lodsejeren som fik fjordudsigt fra sin villa. Men skrænten og bevoksningen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen hvor terrænet er fredet. Foto: Henrik Gregersen.


Opdyrkning, rydning, indgreb, dræning, opfyld, jordarbejde. Der er nok over 800 årlige sager om natur- og miljøkriminalitet, der skal styr på og forebygges.

En naturlig tilgroet skrænt ved Vejle Fjord blev fældet af lodsejeren som fik fjordudsigt fra sin villa. Der var bare lige dét ved det at skrænten og bevoksningen ligger inden for strandbeskyttelseslinjen hvor terrænet er fredet. Så det endte i år med en bøde på 100.000 kr. til lodsejeren. Tidligere i sommers oplyste JydskeVestkysten, at en lodsejer slap for politianmeldelse selv om personen sidste år begik et overgreb mod den beskyttede natur på sin jord og overtrådte både vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven.

Det er to nye eksempler på naturkriminalitet hvor natur ulovligt udsættes for skader eller ødelæggelser. Det oplyser fagforeningen DM på Dm.dk og Naturmonitor. Men der kan på landsplan være tale om flere hundrede sager.

Skal adresseres effektivt

„Vi kan høre fra vores miljøteknikere ude i kommunerne at der sker en stigning i de ulovlige indgreb i den beskyttede natur,“ siger Janne Gleerup, forperson for DM. „Når det sker oftere og oftere, og sagerne samtidig bliver mere alvorlige, er det vigtigt at vi bliver ved med at skærpe opmærksomheden på at vi er nødt til at gøre noget. Det er jo indgreb der kan skade biodiversiteten og vandmiljøet, så det er vigtigt at vi får adresseret det effektivt.“

Foreningen anbefaler at kommuner og andre myndigheder systematisk indberetter overtrædelser til relevante styrelser. Samtidig mener foreningen at der bør etableres mulighed for udtræk af politianmeldelser på natur- og miljøområdet. Så kan myndighederne bedre følge udviklingen og vurdere problemet.

Opråbet kommer efter at Folketinget i 2025 vedtog en ny politireform der vil give politiet nye ressourcer til at efterforske natur- og miljøkriminalitet, bl.a. via en ny efterforskningsenhed. Folketinget vedtog i 2025 også en strafreform der vil skærpe straffene for natur- og miljøkriminalitet med 100% og fængselsstraf i grove tilfælde. Endelig vedtog Folketinget i 2026 en handlingsplan om håndtering af bygge- og anlægsaffald.

De tre reformer blev dog ikke lovfæstet fordi Folketingsvalget kom imellem. Men det er de på vej til nu, blot med Maria Reumert Gjerding som miljøminister frem for Magnus Heunicke. I den nye lov er der dog samtidig mulighed for at give langt større bøder.

Brug for en opgradering

Der opdages flere former for naturkriminalitet. Det kan være ulovlig opdyrkning, rydning af vegetation, indgreb i beskyttet natur, dræning, opfyldning eller anden ændring af vandforhold eller ulovlig jordbearbejdning eller terrænændring. Sådan lød i hvert fald de hyppigst konstaterede overtrædelser da Naturmonitor i sommer lavede en rundspørge blandt kommunerne om naturkriminalitet.

En af dem der har oplevet øget naturkriminalitet er Sten Bøgild, miljøtekniker i Kolding Kommune i 19 år. Overgreb på naturen sker oftere, og de er blevet grovere. I Kolding Kommune har der været 30 sager på 2,5 år, i snit én sag pr. måned. Skaleres det til landsplan giver det over 800 sager om året, vurderer han.

Sten Bøgild kommer med et eksempel fra sin kommune hvor 170 træer langs et vandløb blev fældet ulovligt og solgt som træflis. Sagen blev politianmeldt, men førte kun til en bøde på 5.000 kr. „Når du laver store fysiske indgreb og fjerner 170 træer på én gang, har det store konsekvenser for alt fra flagermus, fugle og insekter, og det ændrer også negativt på tilstanden i vandløbet,“ siger han.

Brug for en ny mentalitet

Han mener også at der er brug en ny mentalitet. „Hvis man kigger på fødevarekontrollen er der no mercy. Hvis du kommer til at undlade at skrive noget om allergener med småt, så falder hammeren,“ siger Bøgild der støtter tanken med et større overblik.

„Vi skal kende omfanget af problemet, og politianmelde de værste syndere. Desuden skal vi i gang med mere oplysningsarbejde ude hos lodsejerne. Jeg vil meget hellere bruge tiden på at lave forebyggende arbejde end på at lave politianmeldelser,“ forklarer Sten Bøgild.

Janne Gleerup, forperson for DM lægger vægt på at vi får et retvisende billede af problemets omfang, karakter og udbredelse. „Det skal ikke træde i stedet for god dialog, vejledninger og lokale løsninger, men udviklingen går den forkerte vej, og derfor er vi nødt til at få et nationalt overblik.“ Også for at dem som decideret bryder loven kan få den rette straf, tilføjer hun.

Velkendt i skovbranchen

Dansk Skovforening har flere gange peget på miljøkriminalitet i skovene. Bl.a. vokser antallet af sager hvor der efterlades byggeaffald i skovene.

Direktør Anders Frandsen forklarer at hvis man som skovejer - eller lodsejer i det hele taget - oplever at ens areal har været udsat for skader på grund af publikum, kan man søge erstatning hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV. Skaden skal dog anmeldes til politiet senest otte dage efter at skaden er opdaget.

Selv om der betales erstatning f.eks. for ulovligt byggeaffald, er det dog ikke givet at sagerne opklares. „Det kræver ofte mange ressourcer at efterforske bagudrettet, og vi kan i hvert fald se at det nok ikke har højeste prioritet hos politiet. Vi har dog sager hvor skovejeren kan anvise hvem gerningsmanden er. Og her kan det være frustrerende og føles retsløst at der ikke gøres noget ved sagerne,“ siger Anders Frandsen.

Han støtter de nye forslag, men anbefaler også at specialenheden i miljøkriminalitet bør hjælpe hele politistyrken med at afdække miljøkriminalitet fordi den indgår i den samlede, daglige prioritering af politiets opgaver.

Måske mere papirarbejde

DM’s forslag om øget rapportering og indberetning i kommunerne kommer i en tid hvor kommunerne i forvejen er presset på miljøområdet.

Men ifølge Janne Gleerup er problemet med naturkriminalitet for alvorligt til at det ikke skal prioriteres at registrere og indberette. „Det helt centrale er at der er de fornødne ressourcer så man kan oprette sagerne og forfølge dem. Det er altså et ressourcespørgsmål,“ siger hun.

Janne Gleerup oplever dog også at stadig flere af foreningens medlemmer udsættes for chikane og trusler i den slags sager. Det skal ledelsen være opmærksom på så medarbejderne får hjælp hvis det foregår, „så vi ikke ender med at sagerne smuldrer fordi det bliver for vanskeligt, og fordi omfanget af kriminaliteten bliver usynliggjort.“

Sten Bøgild i Kolding Kommune mener også at ekstra papirarbejde er værd at tage med når det handler om at bekæmpe naturkriminalitet, også selv om det skaber mere papirarbejde. Men flere sager skaber ikke kun mere papir, de skaber også mere fokus.

„Hvis man eksempelvis kun fangede 30 vanvidsbilister om året, ville det ikke få så stort fokus. Men tallet er langt højere, og Rigspolitiet ved nøjagtigt hvor mange der sigtes for vanvidsbilisme. Man er nødt til at vide præcist hvad omfanget af problemet er for at gøre noget ved det,“ siger han.

Naturmonitor har spurgt justitsminister Nicolai Wammen (S) hvornår den særlige politienhed til efterforskning bliver nedsat, og om ministeren vil oplære den øvrige politienhed til at håndtere miljøkriminalitet. Ifølge ministeren er den særlige politienhed endnu ikke nedsat, men han håber at melde nærmere ud i efteråret. Den konkrete organisering fastlægges endeligt når den er forelagt forligskredsen.

Af Søren Holgersen 

Gå i dybden og læs hele artiklen "Opråb fra kommunal miljøtekniker: Alt for meget miljøkriminalitet bliver ikke straffet" på dm.dk HER.


Asbestaffald er her tippet af i en skov i Dronninglund Storskov. Skovrider i Naturstyrelsen Nordsjælland Falck Maag fortæller til Naturmonitor at der er mange arealer hvor det er relativt nemt at komme af med sådan noget uden at det opdages. Regningen for en typisk oprydning er ifølge Naturstyrelsen Nordsjælland 5.000-25.000 kr. alt efter forhold og mængde. Foto: Dansk Skovforening.


FAKTABOKS: Miljøkriminalitet for mange milliarder

Miljøkriminalitet er blandt de mest udbyttegivende kriminalitetsformer i verden. Det konkluderes i en en ny rapport fra Hvidvasksekretariatet der er en del af National enhed for Særlig Kriminalitet. Se selv på hvidvask.dk.

Hvidvasksekretariatet vurderer i rapporten at hvidvask af midler der stammer fra miljøkriminalitet, udgør en betydelig trussel i Danmark, og at risikoen er størst på områder for svindel med affald og jord.

Rapporten henviser til tal fra den internationale organisation Financial Action Task Force som anslår at udbyttet fra miljøkriminalitet på globalt plan er i størrelsesordenen 700-1.800 milliarder kr. årligt.

Miljøkriminalitet i Danmark består bl.a. af overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven, fiskeriloven, kemikalieloven, skovloven og landbrugsloven. Det er den type sager som regeringen med et nyt lovforslag vil slå hårdere ned på.


Secret Link