Lav plads til lavets langsomhed

Der findes næsten 1.000 arter af lav i Danmark. Laverne spiller en nøglerolle i mange økosystemer og er både fødekilde og habitat for alt fra fugle og gnavere over insekter til mikroskopiske dyr som hjuldyr og bjørnedyr. Også som kamouflage og redemateriale kommer laverne sine omgivelser til gavn ligesom de kan agere første led i succesionen på ek sempelvis klitheder fordi de tåler tilsanding og stærkt sollys (og sågar rumrejser). Foto: Wikimedia commons.

Lav er hverken flora, fauna eller svamp, men er væsentlig for biodiversiteten og nok en af naturens mest undervurderede organismer

I vores voldsomme og tempofyldte verden kan det virke ufatteligt at der er plads til lav. Det er der måske heller ikke. 76% af Danmarks lavarter er på rødlisten for truede arter, og lav vokser kun med 1 millimeter om året.

Den slags langsomhed skal man lede længe efter i menneskenes vækstfokuserede verden. Og stadig findes der lav, denne helt unikke organisme der hverken kan betegnes som flora eller fauna — eller en svamp for den sags skyld.

Nogle af de hyppigste forekomster af lav herhjemme er på kirkegårdene hvor det kan vokse på sten og gærder som henstår urørte i årtier og århundreder. Men faktisk kan det vokse lige så godt i skove, på heder og på bytræer hvor chancen bare er større for at de bliver fjernet. Eller dét de vokser på bliver det.

Vi kaldte det flisepest

Lav er mildest talt misforstået, måske på grund af sin langsomhed eller sin væsensforskellighed fra de planter, dyr og svampe vi normalt beskæftiger os med. Tag bare kaldenavnet ‘flisepest’ som bliver brugt bredt dækkende om belægninger af bl.a. lav, alger og andet på belægninger.

Det emmer ikke af det biologiske mirakel som lav vitterligt er. Mange firmaer tilbyder at fjerne flisepest, eksempelvis højtryksrensning, kemisk behandling (algefjerner), varmtvandsrensning og sågar nanoimprægnering.

Der er dog færre måder at sikre at lav vokser frem igen. Her kræves to faktorer som sjældent spiller sammen med den menneskelige trang til fremdrift: tid og uforstyrrethed.

Forskningskoordinator Sascha Hellmann Hansen, forfatter til Københavns Universitets Videntjenestes videnblad om lav, opfordrer alligevel landets grønne fagfolk til at møde lavet på lavets præmisser. For lav er en væsentlig del af naturens samspil, pointerer hun.

„Jeg forstår ikke altid folk som spørger hvorfor lav er vigtigt. Det er lidt som at spørge hvorfor fodbold er vigtigt. Men lav har deres plads på jorden, de har et ærinde. De laver økosystemer, de kan være pionerarter i klitheden, de stabiliserer mikroklima og understøtter succession over tid. Og sidder lav på et træ i en skov, så er der kulstof og kvælstof og mineraler. Når det falder ned, bliver det en del af kredsløbet. Og så er der rigtig mange arter som er tilknyttet laver, bl.a. insekter der bruger lav til kamouflage, snegle der spiser frugtkroppene og fugle der bruger lav til reder,” siger Sascha Hellmann Hansen.

Arktisk rensdyrøkonomi

I det nordlige Europa og på tundraer udgør de såkaldte rensdyrlav — en hel gruppe af lavarter — grundlaget for hele den arktiske rensdyrøkonomi. Laverne er bogstaveligt talt det der holder liv i de store dyrehold om vinteren når der ikke er andet at spise.

I klitheder fungerer laver som pionerarter i den biologiske succession. De tåler tilsanding og stærkt sollys og kan etablere sig hvor næsten intet andet kan. De stabiliserer sandet så andre arter kan komme til og etablere sig, og efterhånden som laverne dør og nedbrydes, bidrager de til opbygningen af et tyndt organisk lag der giver grundlag for at andre organismer kan etablere sig.

Og selv vi mennesker har haft gavn af lav. Vi har farvet garn med det, brugt det i øl og brød, udvundet D-vitamin af det og brugt det i parfumeindustrien.

Kirkegårde er lavets helle

Den symbiose som lav består af, er en biologisk strategi der er så vellykket at den tilsyneladende er opstået uafhængigt af hinanden flere steder i evolutionens historie. Sascha Hellmann Hansen nævner at forskere arbejder med en hypotese om at laverne er opstået flere forskellige steder uafhængigt af hinanden. Det tyder på at denne symbiose er så god at den opstår af sig selv — hvis der bare er tid nok.

Og tid er der på kirkegårdene. Danmark er ikke et land med meget natursten, og det gør kirkegårdene vigtige med deres gamle monumenter, belægninger og diger i kalksten, granit, sandsten, skifer mv. som i mange tilfælde har stået urørte i generationer.

Hver stentype tiltrækker sine egne lavarter, så når gravstederne og stendigerne varierer i materialevalg, varierer også sammensætningen af lav. Selv overfladernes struktur — fra grove til glatte — har de individuelle lavarter tilpasset sig. En nordvendt fugtig murstensflade har helt andre lejere end en sydvendt tør granitsten.

I England har man i mange år haft øje for kirkegårdenes potentiale som alsidigt levested for laverne. Over en tredjedel af Englands cirka 2.000 lavarter er fundet på kirkegårde, og på en enkelt kirkegård kan der stå over 100 arter. Den bevidsthed er nu også ved at vokse frem i Danmark.

I bekymrende kategorier

På den danske rødliste er 992 lavarter vurderet. Hele 76% befinder sig i bekymrende kategorier — regionalt uddød, kritisk truet, truet, sårbar eller næsten truet. Kun 24% betragtes som livskraftige. I Danmark vokser cirka 250 arter udelukkende på sten, og kun 18% af disse stenboende arter er i livskraftig tilstand.

Lav kan godt overleve en enkelt rengøring, men det tager årtier at genetablere et rigt lavsamfund på en sten. Renses kirkegårdens sten og diger regelmæssigt, er det ensbetydende med at nulstille uret på en organisme der normalt tæller i årtier.

En af de ‘facts’ som Grønt Miljøs reporter har gået og fortalt siden en konference i 2010’erne er at lav udgør cirka 7% af den samlede biomasse på jorden. Den påstand skyder Sascha Hellmann Hansen dog hurtigt ned. Det er der intet videnskabeligt belæg for, men tallet bliver alligevel ved med at cirkulere i lav-interesserede kredse. „Tallet stammer angiveligt fra en enkelt forsker der på et tidspunkt fremlagde et løst estimat på en konference. Det er sidenhen blevet gentaget som kendsgerning,” siger hun.

Sådan beskyttes lavene

Hvis du gerne vil skabe lidt plads og ro til lav, er rådene enkle og konkrete. Det vigtigste er at undlade at rense sten og diger. Lad biodiversiteten sidde. Sørg for at der altid er nogle få sten som kan stå uforstyrret i mange år. Og registrer arterne, f.eks. via Danmarks Svampeatlas eller Artsobservationer.dk.

Et andet praktisk råd: Hvis lavklædte sten eller stammer skal flyttes eller fældes, kan lavsamfundet bedre overleve hvis man anbringer dem på et sted med tilsvarende sol- og fugtighedsforhold. Lavsamfundet er tilpasset præcis det mikroklima det lever i, og kan ikke bare transplanteres til en solrig sydmur fra en fugtig nordvendt kirkegårdssten.

Endelig er registrering af lavarter en konkret måde at bidrage til den nationale viden om lavernes udbredelse. Danmark har cirka 1.000 lavarter, og jo mere vi ved om hvor de er og de levesteder de kræver, jo bedre kan vi beskytte dem.

Lavet og luften

Lav filtrerer ikke hvad det optager fra atmosfæren. Alt der er i luften — støv, regn, tungmetaller, kvælstofforbindelser — sætter sig på lavernes overflade og trænger ind i dem. Det gør lav til en præcis biologisk målestation for luftkvalitet, for analyserer man et lavsamfund, kan man kortlægge hvilke stoffer der er i luften på det pågældende sted.

Det er også grunden til at for meget kvælstof er en alvorlig trussel. Efterhånden er problemet udbredt næsten overalt i Danmark. Klitheder er særligt følsomme fordi de er næringsfattige systemer, og laverne her trives præcis fordi der er lidt kvælstof. Svinefarme og bilernes NOx-emissioner har ændret den balance.

Bykantskivelav er dog usædvanlig tolerant og klarede perioden godt. Den trives i byerne og tålte tilsyneladende svovl i luften bedre end de fleste andre arter. Til bykantskivelav hører bl.a. den karakteristisk gule almindelig væggelav man ser på vejtræer i byerne, og som folk ofte tror er et tegn på at noget er ved at spise træet. Det er vel at mærke ikke tilfældet, fastslår Sascha Hellmann Hansen.

Lav kan leve i rummet

I 2005 sendte ESA to lavarter — Rhizocarpon geographicum og Xanthoria elegans — i kredsløb om jorden i godt 14 døgn uden nogen beskyttelse, monteret på ydersiden af den russiske Foton-M2-satellit. De blev eksponeret for vakuum, store temperatursvingninger, det fulde spektrum af solens UV-stråling og kosmisk stråling. Da de kom tilbage til jorden, viste analyserne fuldstændig overlevelse og uændret evne til fotosyntese.

I februar 2008 sendte ESA Expose-E til Den Internationale Rumstation ISS med 664 biologiske prøver, heriblandt Xanthoria elegans. De blev monteret udenpå ISS’s Columbus-modul og var i 18 måneder eksponeret direkte for rummet — uden beskyttelse. Resultatet: Lavet overlevede.

Efterfølgende forsøg på satellitterne Foton M3 og på ISS har gentagne gange vist lavernes evne til at opretholde fysiologisk aktivitet og fotosyntese efter rumeksponering. For astrobiolger åbner det for diskussionen om panspermia, altså hypotesen om at liv kan transporteres mellem planeter via meteorer.

„Vi udforsker livets grænser. Man kan fryse det, tø det op, vakuumtørre det og eksponere det for stråling — og alligevel overlever livet,” udtalte forsker ved ESA, René Demets, til Science Daily i 2012.

Kilder: Sascha Hellmann Hansen: Videnblad Park og Landskab nr. 06.08-18, marts 2025. IGN, Københavns Universitet. Sascha Hellmann Hansen. Interview maj 2026. Esa.int.

FAKTABOKS: Lav er en unik organisme bygget med tvivlsomt samtykke

„Jeg ville egentlig kalde dem lavsvampe i stedet for laver,” siger forskningskoordinator Sascha Hellmann Hansen fra Københavns Universitet og fortsætter: „Det er svampen der er kroppen. Men vi kalder det symbiose selv om vi ikke er sikre på om der er samtykke fra algen. Det er mest svampen som siger ‘kram, nu bor du her’. Men algen får jo noget beskyttelse ud af det, og svampen får en kilde til sukkerstoffer.”

Lav hører formelt til svampene, men er en symbiose mellem en svamp og en alge eller cyanobakterie, en såkaldt dobbeltorganisme. Svampen omkranser sin partner og udgør en beskyttende krop, mens algen laver fotosyntese og bidrager med sukker til svampen til gengæld.

Størstedelen af laver lever i symbiose med grønalger. Kun cirka 10% har cyanobakterier som partner. Til gengæld er det en vigtig gruppe, fordi cyanobakterierne som det eneste kan fiksere kvælstof direkte fra atmosfæren.

Men alger og cyanobakterier er ikke det samme, selv om de begge kan udgøre kernen i en lav. Cyanobakterierne er bakterier og hører til prokaryoterne, mens alger er eukaryoter — biologisk fundamentalt forskellige.

Taksonomisk er lav altså svampe, men Sascha Hellmann Hansen foretrækker af pædagogiske grunde betegnelsen lavsvampe, fordi folk bedre forstår at svampen er organismens krop.