LEDER GM4 – Strøninger og blokke
Fjeld har vi meget af på Bornholm, Færøerne og Grønland, men ellers må vi nøjes med de mindre og større sten som istiden har efterladt rundt i landskabet. Lige efter istiden var der et mylder af dem overalt, men lige siden er de ryddet for landbrug og brugt som ressource i gravhøje, byggeri, veje, diger og moler. Kun få steder kan vi opleve ‘stenstrøninger’ hvor store sten næsten ligger som de gjorde efter istiden, beskyttet af skov og andet svært tilgængeligt landskab, og ofte skjult af førne, mos og myretuer.
Istidens sten blev ikke kun efterladt på overfladen og i pløjelaget. De blev også efterladt nede i jorden hvor de dukker op under gravearbejder og grusgravning. Istidens stenrigdom findes stadig, bare længere nede. Grønt Miljø fortalte f.eks. i 2017 om en såkaldt vandreblok på omkring 80 tons der blev fundet ved et anlægsarbejde på Ølby Lyng ved Køge. Det var for dyrt og besværligt at få stenen op og flyttet til et passende sted, så den blev — på fuld legal vis — sprængt i stykker. Det er givetvis mange andre eksempler på. Størst på hitlisten over bevarede blokke er Hesselagerstenen på Fyn med sine 1000 ton.
Nané Køllgaard Pedersen forklarer i sin nye bog ‘Nye stenlandskaber’ hvordan de store sten giver landskabet mere karakter og variation og skaber en masse nicher for floraen og fauna — og derfor bidrager til den biodiversitet vi satser så meget på i natur- og parkforvaltningen. Stenene fortæller også om landskabets natur- og kulturhistorie. De store af dem har også et æstetisk og rekreativt potentiale. De er landmarks i landskabet. Små stykker fjeld der fungerer er rekreative fikspunkter.
Nané lægger stor vægt på at udføre aktiv naturpleje hvor vi f.eks. anlægger nye stenstrøninger der ligner de oprindelige eller bare fritlægger de skjulte sten. Denne hensigt fremstår også klart i bogens titel. Man kan sige at de anlagte stenstrøninger ikke har nogen historisk autenticitet. Man kan også sige at man ikke gør andet end når vi — med mange bevæggrunde — retablerer eller bevarer hede, overdrev og andre natur- og kulturtyper.
Når vi ikke har mere fjeld end vi har, gælder det om at bevare det vi har så godt som muligt. Vi skal ikke bare bevare kulturhistorien som er blevet et anerkendt motiv. Vi skal også bevare naturhistorien selv om udtrykket ikke altid er ægte. Det gælder de stenstrøninger som Nané Køllgaard Pedersen har kastet lys over. Og det gælder de store vandreblokke. Når de bliver opdaget, skal de ikke sprænges eller køres i knuseværket, men bevares. Det burde der være en lovgivning for.