Den fiktive, frostfri dybde
I denne have blev der sidst i februar gravet ned for at se hvor dybt frosten i januar og februar var nået ned efter næsten to måneders konstant frost. Frosten var dog meget overfladisk, nok delvist fordi der var et ret tykt og isolerende snedække i den – med klimaændringernes ind tog – usædvanligt kolde og snerige vinter.
Standarden er mindst 75 cm når afløbsrørene skal sikres, men det afhænger meget af jordarten og klimaet, lyder det fra Rørcentret.
Den såkaldt frostfrie dybde betegnes som 75 cm eller det der ligner. Det er den dybde hvor frosten ikke når ned – og hvor byggeri og anlæg derfor ikke får problemer med frosthævninger. En tilsvarende frostfri dybde findes for afløbsledninger, og den er også på mindst 75 cm målt til bundløbet jf. afløbsnormen DS 432. Så dyb frost har vi praktisk talt aldrig i Danmark, navnlig ikke de lunere vintre klimaændringerne har skabt. Der kan derfor være grund til at overveje at lempe kravene, hedder det i Kloaktuelts decembernummer fra Rørcentret på Teknologisk Institut. Herfra vil gerne høre fra kloakfolks erfaringer med afløbsledninger – der ikke har fulgt standarden. Rørcentret har selv set mange eksempler på at de 75 cm ikke er holdt, men hvor ledningerne alligevel har virket uden vrøvl i mange år.
En skønnet værdi
Inge Faldager, seniorprojektleder på Rørcentret, understreger over for Grønt Miljø at de 75 cm ikke er noget man har målt, men noget man skønner. Helt tilbage fra forskrifter for kloakanlæg i starten af 1900-tallet står der 75 cm som frostfri dybde. Og den har man beholdt siden. Da afløbsnormen DS 432 blev revideret i 2020 blev det foreslået at den frostfri dybde skulle sættes til de 120 cm som gjaldt for vandledninger. Det blev dog nedstemt fordi der ikke var undersøgelser der viste at det var nødvendigt.
Standardens krav
DS 432 siger at afløbsinstallationer skal udføres så „forudsigelige temperaturpåvirkninger ikke medfører en utilfredsstillende bortledning“ og at installationerne derfor skal beskyttes mod kulde så der ikke opstår isdannelser.
I DS 432 hedder det videre: „Ledningers bundløb og vandspejl og vandlåse bør placeres mindst 0,75 m under terræn.“ Det hedder dog samtidig: „Sikring mod frost kan også foretages med isolering og/eller med varmekabler.“
Erfaringer viser ifølge Rørcentret at en jorddækning på højst 75 cm ikke er nok til at hindre frost. Den frostfri dybde afhænger nemlig af hvilke materialer der brugt som tilfyldning, materialernes vandindhold samt jordoverfladens beskaffenhed i vintertiden.
Varmepumpen nedefra
Generelt kan man regne med at frosten går dybere ned i jorden når dens varmeledningsevnen er lille. Det hænger sammen med at der om vinteren går en varmestrøm op fra varmemagasin som solen i sommerens løb har dannet i de dybere jordlag. Uden isolering og varmekabler vil den frostfri dybde derfor svinge meget afhængig af jordarten, oplyser Rørcentret.
For meget permeable jordarter som grus, singels og makadam er den frostfri dybde så dyb som 2,2 meter. Herefter følger sand, sandet grus og bundsikringsgrus (1,4 meter), sandet moræneler (1,2 meter) moræneler (0,7 meter), silt, ler i kapillær kontakt med grundvandet (0,6 meter) og tørv med højt grundvandsspejl. Inge Faldager oplyser at listen nok er ‘mere teori end praksis’.
Tesen er rigtig
Grønt Miljø: „Hvad kan man bruge et krav om frostfri dybde på 75 cm til når den frostfri dybde i praksis svinger fra 40 cm til 220 cm afhængig af jordarten? Og er der nogen der lægger rørene så dybt? Op til 220 cm?
Normalt forestiller man sig at permeable materialer som f.eks. grus og skærver og bundsikringsgrus leder vandet godt så der ikke er noget vand som kan danne frost. Og omvendt med ikke permeable jordarter som moræneler og tørv der ikke leder vandet godt og som derfor ikke danner frost. Men det er altså lige omvendt på grund af varmepumpen nedefra. De ikke-permeable jordarter fører varmen længere op så der ikke dannes is. Derfor det tilsyneladende paradoks. Er det rigtigt opfattet?“ Faldager: „Din tese er rigtig, men i Danmark er frostfri dybde en ‘fiktiv ting.“
Isolering og varmekabler
Varmepumpen kan udnyttes ved at anvende en isolering så man ikke behøver gå ned i frostfri dybde. Isoleringen kan bestå af terrænbatts eller skumplast. I sand- og grusjord skal både bredden og tykkelsen af isoleringen være større end i silt- og lerjord.
Frostsikringen kan også foretages med varmekabler af den slags der bruges til frostsikring af tagrender og nedløbsrør. Varmekablerne skal føres ind i afløbsledningen til mindst 75 cm under terræn. Metoden er dog ikke almindelig i Damark, og da den koster energi, er det næppe en fremtidsløsning.
Tørre og nedsivning
Såkaldt ‘tørre’ ledninger, f.eks. tagvandsledninger før nedløbsbrønde, skal ikke lægges i frostfri dybde, men blot så dybt at de ikke ødelægges ved havegravning mv. Normalt lægges tørre ledninger med et jorddække på 30-40 cm.
I anlæg med nedsivning tillades en mindste lægningsdybde på 60 cm for selve nedsivningsdelen, men ellers følges de almindelige regler. Når sivedræn tillades lagt højere oppe end normalt, er det fordi man ønsker at der er mest mulig ilt til stede omkring sivedrænene så ilten nedbryder forureninger. sh
KILDER
-
Rørcentret, Teknologisk Institut (2025): Frostsikring af afløbsledninger Kloaktuelt 213/2025.
-
Dansk Standard (2020): Afløbsinstallationer.
-
Inge Faldager (2026): Emailkorrespondance 3.3.2026.