Fremtidens bund er blandet med kalk

BEFÆSTELSER. Leret råjord med kalk erstatter bundsikringsgrus – og måske hele befæstelsen

Kalkstabilisering af jord er en af de metoder der skal nedsætte forbruget af grus­gravenes sand, grus og sten til byggeri og anlæg og hvad der følger med af gravning, transport og kli­maaftryk. Typisk handler det om at kalk­stabili­sere råjorden så man undgår at bruge bundsikringsgrus

Der stabiliseres allerede omkring 3-4 millioner tons jord pr. år i Danmark. Det er altså ikke ny teknologi der skal overvejes. Den er i gang, også i udlandet. Og både til større og mindre vejprojekter, rørgrave og land­skabsopgaver med f.eks. volde og opfyldninger.

Kalkstabilisering giver store besparelser da der ikke skal bortkøres jord og købes grus, forklarer Finn Andersen fra Faxe Kalk A/S. I langt de fleste projekter giver kalkstabilise­ring samtidig betragtelige øko­nomiske besparelser, så man slår to fluer med ét smæk. Det gør også anlægsgartnere der med en trak­tor­fræser og en tromle helt kan undgå at flytte jord og grus.

Ikke i råstofinitiativet

Der er andre metoder end kalkstabilisering som kan bi­dra­ge, sådan som Rå­stofinitia­tivet har vist det i sit projekt. Her drejer det sig om ikke at overdimensionere, at genbru­ge de be­fæs­­telser og materialer der er på stedet og udvikle produkter der kan udnytte mindre lødigt råstof.

Råstofinitiativet har ikke arbejdet med kalkstabilisering af råjord og bundsikringslag, men her ligger der ikke desto mindre et stort potentiale der kan formindske grusgravning til an­lægsformål.

Andre interessant metoder lurer i baggrunden, bl.a. at sortere råjorden på stedet i ønskede fraktioner. Så kan man i bedste fald bygge veje og andre befæstelser helt uden sand og grus og dermed helt standse behovet for jomfruelige grus­grav­pro­dukter.

Venter yderligere boom

Kalkstabilisering er kendt som en måde at stabilisere leret råjord og blødbund på som det bl.a. hed i bogen ‘Befæstelser’ fra 2002. Vejdirek­toratet har siden udviklet metoden der bl.a. er omtalt i Grønt Miljø i 2007 med henblik på at spare på grus, transport og dermed penge. Konklusionen var at man kun­ne spare det meste af bundsik­ringslaget væk.

„I dag er kalkstabi­lisesering blevet standard i store anlægsprojekter, og anvendelsen breder sig hastigt til mindre projekter,“ forklarer Finn Andersen fra Faxe Kalk A/S.

Vejdirektoratet opdaterede sidste år de tidligere vejregler for kalkstabilisering af jord, og nu er endnu en opdatering på vej, siger Finn Andersen: „Med de nye vejregler der kommer i slutningen af 2025, forventer vi et yderligere boom i anvendelsen da man helt kan und­gå grus og sand til bundsikring.“

I de kommende vejregler bliver der bl.a. indført to kvaliteter: Den ene der fo­reta­ges på stedet som vi kender det. Den anden der blandes på værket. Det oplyser Caroline Hejle­sen fra JUN Hejlesen & Hansen, ekspert i kalkstabilise­ring.

Fræser brændt kalk ned

Kalkstabilisering foregår ifølge Finn Andersen ved at tilsætte 1-2% brændt kalk (CaO) til lerjord. Det ændrer lerjordens karakter så den bliver velegnet til indbygning på lige fod med grus. Styrken stiger over tid.

Hvis kalksta­biliseret lerjord skal anvendes som bundsik­ringsmaterialer, så skal man bruge 2% brændt kalk hvilket sikre en høj pH, siger Caroline Hejlesen. Hun anbefaler også at jorden bør have et lerind­hold på mindst 10% og højst 3% organisk materialer.

Løsningen kan altså ikke anvendes på sandjord, men her er bundsikringslag heller ikke nødvendigt. Kalksta­biliseret jord bø ikke indbygges under vandspejl da der på sigt kan sænke styrken i den kalkstabi­liserede jord. Caroline Hejlesen fraråder også at indbygge kalk­stabiliseret jord i søer hvor den forhøjede pH kan give dyrelivet problemer.

Ved bygning af veje, jernbaner og pladser foregår kalksta­bili­sering typisk ved at udlæg­ge brændt kalk på overfladen, køre henover med en fræser og herefter komprime­re den fræsede jord. Det giver typisk en styrke der er væsentlig over 100 MPa – der hvor bundsik­ringsgrus typisk ligger. Ved optimering af processer og kalk­dose­ring kan man iføl­ge Finn Andersen øge styrken.

Kan erstatte stabilt grus

Ifølge Caroline Hejlesen kan kalkstabiliseret jord ikke bare anvendes som bundsikring. Den har også potentiale til i fremtiden at kunne erstatte stabilt grus, om ikke andet, så på veje op til en vis belastning.

„Tænk at det i fremtiden vil være muligt at bygge en ny vej nærmest uden brug af sand og grus. Det betyder transporten af jord, sand og grus falder voldsomt hvorved der opnås break-even på CO2 samtidig med at det giver bygherre en økonomisk besparel­se,“ siger hun.

Muligt at gå hele vejen

Finn Andersen, er kalkstabilise­ring kun relevant for erstatning af bundsikring, eller er der også et perspektiv for at erstatte bærelag med kalksta­biliseret jord?

„I princippet er det muligt at gå hele vejen med kalkstabili­sering blot design tilpasses til den lave permeabilitet med passende dræn. Det kan dog ikke umiddelbart anbefales at lade den kalkstabiliserede overflade stå nøgen. Det er muligt, men der kan være tendens til at overfladen bliver fedtet. Endvidere kan den hø­je pH være et problem nogle gange. Vi har dog leveret til hestefol­de hvor overfladen er den kalk­stabiliserede jord. Og det har ikke nogen negativ effekt på hestene. Så man skal heller ikke overdrive problemet.“

Du oplyser at kalkstabilise­ring udføres på lerjord. Hvordan definerer du lerjord i den­ne sammenhæng? Kan det  være almindelig moræ­nejord?

Ja, typisk moræneler med et lerindhold på over 10%. Det jeg mener når jeg siger lerjord, er blot at der ikke er tale om muldjord. Muldjord kan ikke stabiliseres. En nem test på om jorden er egnet, er: Jorden skal være formbar. Man kan lave figurer af det. Den våde jord er klistret og hænger ved skoene når man går.“

Er der et perspektiv i at sortere jord med sigter og vand så man får brugbare produkter til befæstelser uden at bruge kalk?

„Det er der nogle grusgrave der er begyndt med. Ved vaskning får man brugbar sand og sten ud af jorden. Det er dog en dyr proces. Tror kun det er relevant i en grusgrav eller hos en jordmodtager der har jorden i forvejen. Det ville ikke kunne betale sig at ‘køre jorden til vask’. Så ville det væ­re klart billigere og hurtigere at stabilisere på stedet.“

KILDER
Finn Andersen (2025): Kalkstabilise­ring. Ressourceproblemer i anlægsbranchen. Lhoist 31.3.2025.
Finn Andersen (2025): Lhoist Western Eu­ro­pe. Kommunikation juni-oktober 2025.
Morten Larsen (2025): Kalkstabilise­ring af lerjord til alternative råstoffer. SR-Gruppen A/S.
Jan Aagaard (2014): Kalkstabilisering. Hvor svært kan det være.
Caroline Hejlesen (2025): Stabiliseret jord som bundsikring. JUN Hejlesen & Hansen. Trafik & Veje, maj 2015.
JUN Hejlesen & Hansen ApS (2025) Jun Nyt.

Entreprenører og rådgivere

• Dansk Anlægsteknik. Kører med traktorfræser og små mobile og kompakte anlæg der er lette at stille op. Har nyhedsvideoer på Facebook og LinkedIn. Søg på Dansk Anlægstek­nik. Kalkstabil.dk.
• Jysk Jordstabilisering. Kører primært med traktorfræser til mellemstore projekter. Han har et fint galleri med billeder fra projekter. Jysk-jordstabilisering.dk.
• SR-Gruppen. Meget stor entreprenør med mange fræsere. Laver man­ge store jobs til vejanlæg i hele landet. Fint galleri med billeder af projekter og udstyr. Sr-gruppen.dk.
• Jan Aagaard. Konsulent med megen viden om kalkstabilisering. God hjem­meside med introduktion til kalksta­bilise­ring. På bloggen omhandler han også potentiale ved for eksempel cykelstier. Ythat.dk.