Efter 20 år halter biodiversiteten stadig i genoprettede vådområder
BIODIVERSITET. Der skal ifølge nyt studie andre prioriteringer til for at vende skuden, bl.a. større, afgræssede naturområder ved nær eksisterende naturområder med høj biodiversitet
Biodiversiteten halter stadig i de genoprettede danske vådområder efter mere end to årtier. Det fremgår af et nyt studie fra Københavns Universitet der også viser at tid alene ikke vil ændre udviklingen. Det er områderne for små og tørre til, og tilstrømningen af kvælstof fra landbruget ser ud til at fortsætte.
Plantediversiteten er væsentlig højere, når genoprettede vådområder besøges af græssende dyr. Foto: Marta Baumane.
Genopretning af naturområder er ellers lige nu i politisk høj kurs. Etablering af vådområder står højt på politikernes grønne prioriteringsliste i Danmark og mange andre lande. Med den grønne trepart vil Danmark investere stort i at genskabe naturområder i de kommende år, og her er nye vådområder et vigtigt fokus. Alt sammen fordi gevinsten lyser klart på forhånd: De våde naturområder kan reducere kvælstofudledninger og hjælpe et lidende havmiljø. De kan samtidig optage CO2. Og rumme en stor biodiversitet. Ja, men ikke nødvendigvis.
En tredjedel mangler
At etableringen af vådområder bliver gjort med omtanke understreges i det nye studie der er den første detaljerede undersøgelse af biodiversiteten i genskabte vådområder i Danmark. Den beskriver genopretningen som en ‘beskeden succes’. For trods årtiers genopretning er biodiversiteten gået i stå langt fra målstregen.
„Vores undersøgelse viser at artsrigdommen er væsentligt lavere i de genoprettede vådområder sammenlignet med oprindelige, nær-naturlige vådområder. De ny vådområder er domineret af få konkurrencedygtige plantearter mens mere sjældne og sårbare planter og mosser ikke formår at etablere sig. Konkret mangler omkring en tredjedel af de arter vi ser i nær-naturlige områder, og det er alle de sjældne arter der mangler,“ forklarer Marta Baumane fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Baumane er hovedforfatter bag studiet der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Applied Ecology.
I studiet har forskerne undersøgt biodiversiteten af plantearter både gennem tilgængelige data om vådområder i hele landet og eget feltarbejde på 12 forskellige lokaliteter fordelt i de tre ådale i Omme, Odense og Tryggevælde. Alle undersøgte vådområder er oprettet i årene efter årtusindskiftet.
Forskerne kunne bl.a. se at der kun var få eller ingen mos-arter efter genopretningerne. Også den artsrige slægt star, der er typisk for naturlige vådområder, var underrepræsenteret i de genskabte vådområder. Her fandt forskerne kun 5 almindelige arter af star mod 10 forskellige arter i nær-naturlige vådområder.
Mere tid er ikke løsningenForskningen leverer anbefalinger til fremtidige genopretninger af vådområder, bl.a. græssende dyr, mindre næringsbelastet drænvand og en beliggenhed nær eksisterende naturområder med høj biodiversitet. Foto: Marta Baumane.
Af resultaterne står det også klart at problemerne med den haltende biodiversitet ikke er løst med mere tid alene så længe de bagvedliggende årsager ikke ændres.
„Ventede vi 20 år mere og kom tilbage igen, så er det tvivlsomt om vi ville se nævneværdige forbedringer. I registerdataet kan vi gå tilbage og finde optællinger der viser at områderne har været i stilstand i de seneste 10 år, og vi må antage at det skyldes en række bagvedliggende faktorer som ikke har ændret sig,“ siger Marta Baumane. „Der er fortsat høje koncentrationer af kvælstof i jorden, og vandløbene er godt nok blevet genslynget, men er stadig dybt nedgravede så vådområderne langs med dem er for tørre.“
De mængder kvælstof som befinder sig i jorden, stammer delvist fra tidligere landbrug på arealet, men strømmer også vedvarende til fra nabogrunde med aktivt landbrug i dag. Samtidig er mange områder for små og præget af ufærdige genopretninger af vandløb, viser forskningen. Disse områder bærer f.eks. stadig præg af uddybede åer og bække og kunstige dræn som fortsat udtørrer områderne. Det gør det svært at udvikle genskabte vådområder til naturlige økosystemer.
Flere tiltag der gavner
På baggrund af den nye forskning peger Marta Baumane og hendes kollegaer på en række konkrete tiltag der kan give bedre vilkår for biodiversiteten i både gamle og nye genoprettede vådområder.
Et af tiltagene er græssende dyr. Områder med græsning har nemlig markant større artsrigdom af planter end områder der er overladt til sig selv, viser studiet. Ifølge forskerne skyldes det at græsning skaber et mere varieret landskab og dermed gunstige forhold for flere forskellige arter. „Græsning reducerer især overvæksten af høje græsser og skaber plads til blandt andet lavtvoksende plantearter og mosser der ellers bliver udkonkurreret,“ forklarer Marta Baumane.
Et andet tiltag er at reducere den mængde næringsbelastet drænvand som ledes til fra omgivende marker. Det skal sikre fuld genopretning af vandløb så områderne får de rigtige betingelser som egentlige vådområder.
Et tredje tiltag er at skabe større naturområder. Naturlig græsning, vandforhold og mindre næring er nemmere at opnå i større sammenhængende områder end i små isolerede arealer omgivet af landbrug. Det harmonerer også med den sidste anbefaling til fremtidige projekter: at de placeres i nær eksisterende naturområder med høj biodiversitet hvorfra planter og andre organismer kan sprede sig til de nye vådområder.
Ikke prioriteret nok
Projekterne i undersøgelsen vidner ifølge forskerne om en politisk tilgang til genopretning af vådområder hvor målet næsten alene har været at reducere næringtab fra marker til vandløb for at forbedre vand- og havmiljøet. En slags rensningsanlæg i det åbne land. Biodiversitet nævnes næsten altid i projektbeskrivelserne, men uden defineret mål.
„Hvis vi fortsætter med at behandle landets naturområder ensidigt som en teknisk løsning på vores udledning af næringsstoffer og CO2, vil det fortsætte med at koste os biodiversitet,“ siger Marta Baumane der bakkes op af professor Hans Henrik Bruun:
„For ikke at gentage samme fejl i nye naturområder bør biodiversitet prioriteres højere i fremtidige projekter, f.eks. i forbindelse med Den grønne Trepart,“ siger han. „Hvis Danmark skal nå sine biodiversitetsmål, kræver det en langt mere ambitiøs indsats.“
KILDER
Efter 20 år halter biodiversiteten stadig i genoprettede vådområder. Biologisk Institut, Københavns Universitetet 2025.
Marta Baumane, Lars Baastrup-Spohr, Kaj Sand-Jensen, Irina Goldberg, Kenneth Thorø Martinsen,Hans Henrik Bruun (2024): Nutrients, isolation and lack of grazing limit plant diversity in restored wetlands. Journal of Applied Ecology. hBesjournals.onlinelibrary.wiley.com.