En hund med næse for kulsvamp

TRÆPLEJE. Den sorte labrador Alfa er efter flere års træning blevet en naturplejehund, der kan opsnuse stor kulsvamp og dermed blive et effektivt værktøj i træplejerens værktøjskasse

Kulsvamp er svær at opdage, men det er muligt at få hjælp fra specialtrænede hunde der kan snuse sig frem til den farlige svamp. I det hele taget er hun­de en mulighed man som are­alfor­valter kan drage fordel af når man skal kortlægge planter, dyr eller svam­pe i naturen. Det kunne man bl.a. se på Bytræseminaret i november hvor et samarbejde mellem en svampeekspert og erfarne hundeførere ledte til et af de mere kuriøse indslag på seminaret. Den sorte labrador Alfa var på scenen og viste sine evner til at opsnuse kulsvamp, både frugtlegemer og råd. Den anderledes svamp Stor kulsvamp (Kretschmaria deusta), ofte blot kaldet kulsvamp, er en blandt mange vednedbrydende kulkernesvampe der hører hjemme blandt sæksporesvampene (Ascomycota). Kulsvamp er imidlertid den eneste der optræder som parasit på levende træer. Så godt som alle øvrige vednedbry­den­de ascomyceter i Danmark optræder kun på dødt ved og giver ikke anledning til risikotræer. Kulsvampens indfaldsveje er typisk sår på stammebasis, rodudløb og rødder i jordoverfladen. Råddet er koncentreret i det nederste af stammen og toppen af de store holderød­der. Råddet er en gråmuld hvor cellulosen nedbrydes på en sådan måde at cellevæggene bliver fyldt med huller. Det er grunden til at råddet er næsten umuligt at detektere med soniske rådmålere der sender lyd gennem træer. Her duer kun fysisk rådmåling hvor en tynd nål bores ind i træet. Til sidst knækker det svam­peangrebne træ lige omkring jordoverfladen og falder i fuld længde til fare for omgivelser­ne. Træer med kulsvamp er desuden ubehagelige at fæl­de da faldretningen er ufor­udsi­gelig. Faktisk kan træer med kulsvampråd være farlige at fælde før de er i risiko for at vælte. Svær at se og opdage På risikotrækurser og i publikationer om risikotræer gør vi derfor en del ud af kulsvamp. Herunder hvordan man opdager frugtlegemer og genkender svampen. For modsat de fleste andre svampe der er involveret i skabelsen af risikotræer, har kulsvamp små og ofte godt skjulte frugtlege­mer. De sidder typisk inde mellem rodudløb, og der er man­ge forvekslingsmuligheder. Omkring halvdelen af de henvendelser om kulsvamp der kommer til Institut for Geovi­denskab og Naturforvaltning pr. mail og sms, viser sig at være falsk alarm. Et andet problem ved kulsvamp er at frugtlegemer dukker op på et vilkårligt tidspunkt i rådforløbet. Man kan af og til opleve små frugtlege­mer på træer hvor der endnu ikke er udbredt råd i stammebasis. Men det sker også at der kun er få eller slet ingen frugtlegemer på træer med udbredt kulsvampråd, selv i de tilfælde hvor kulsvampens angreb er nået helt ud til barken.   Så ser man måske de såkald­te ’indsunkne’ barkområder selv om fænomenet i virkeligheden skyldes at vækstlaget under barken er dræbt af svampen så området ikke følger med resten af træets tyk­kelsesvækst. Gode huskeregler Et vitalt træ med et enkelt mindre frugtlegeme, f.eks. mellem ellers sunde rodudløb, vælter sandsynligvis ikke. Go­de huskeregler er at handling er nødvendig i disse tilfælde:

• Der er massiv forekomst af kulsvamp frugtlegemer et eller flere steder.
• Der er tre eller flere frugtlegemer fordelt omkring stammens basis.
• Der er kraftige kronesymp­tomer sammen med forekomst af kulsvamp.

Den sidste huskeregel skyldes at kronesymptomer indi­kerer et uvitalt træ idet kulsvamp sjældent selv udløser tyndløvet krone. Hos svække­de træer er der risiko for at rådudviklingen går hurtigt og dermed tabet af stabilitet. Hund kommer til hjælp

Der er sjældent andre tegn end frugtlegemer på kulsvam­pens tilstedeværelse. Derfor er det nødvendigt at inspicere stammebasis grundigt for det sorte fællesstroma og specielt mellem rodudløb hvilket er tidskrævende og forbundet med en vis usikkerhed. Alle disse forhold gør at blandt alle de typiske risikotræ-svampe er kulsvamp sværest at opdage. Så det var meget interessant da der kom en henvendelse om en potentiel kulsvamphund fra folk med erfaring i at optræne hun­de til at finde specifikke ting i naturen, f.eks. invasive arter som bjørneklo eller beskyttede dyr som flagermus og hasselmus. Oplæring af en hund til at finde kulsvamp forudsætter at hunden med sikkerhed kan op­snuse kulsvampens kønnede og ukønnede former. Endnu vigtigere er det at træer uden kulsvamp undersøges og afvises hurtigt og sikkert. Heri ligger den store besparelse af tid ved tilsyn af træer, og man kan undgå yderligere undersøgelser og unødige fældninger. Oplæring af Alfa Da Alfa var 4 måneder be­gynd­te hans ejer, certi­ficeret naturplejehundefører Anet­te Bach Vinter, den ba­sistræ­ning som er altafgøren­de for en specialsøgshund – eller en na­turplejehund som det kaldes når den er trænet til at finde dyr, planter og svampe. Hunden bliver oplært i at markere på den relevante færtkil­de og i at bli­ve dirigeret. Den­ne type hund skal kunne arbejde i alle miljøer og får derfor også en grundig miljøtræ­ning, så den kan abstrahere fra forstyrrelser i omgivelser­ne, f.eks. trafik, mennesker og andre dyr. Da Alfa var 3 år gammel, blev Anette kontaktet af He­de­lund Hunde og blev forespurgt om muligheden for at træne Alfa på stor kulsvamp. I samarbejde med Iben M. Thomsen, seniorrådgiver på Københavns Universitet, startede Alfa sin færtindlæring på kønnede og ukønnede frugtlegemer samt på råd fra ved. Anette har trænet Alfa på stor kulsvamp i 2½ år. Han er certi­ficeret som naturplejehund via en engelsk organisation og er  klar til operative opgaver. I søget (søgningen) på stor kulsvamp skal hunden kunne dirigeres over større afstande og den skal kun søge på de træer som er relevante for den specifikke opgave. Den skal lære at søge hele vejen rundt om hvert træ så det sikres at alle relevante områder bliver undersøgt. En meget vigtig læring er at hunden ser bort fra andre svampe som naturligt vokser på træer. Derudover skal den se bort fra andre færtkilder som findes i naturen, f.eks. blade, dyreekskrementer, grene, jord mv. Fordele og begrænsninger Alfa kan bruges hele året, dog højst 4 timer pr. dag inkl. pauser, afhængig bl.a. af miljø, vejret, størrelse på træerne samt antallet af træer. Er det 20 træer på linje eller et stort område med spredte træer? Alfa reagerer også på opskåret ved med kulsvamp råd, men det er endnu ikke klart om hunden kan detektere et indre råd i stående træer uden frugtlegemer. Her kræves yderligere afprøvninger. En hund som er trænet til at finde stor kulsvamp, kan ikke samtidig bruges til at finde andre svampe da føreren med sikkerhed skal kunne identificere fundet. Hunden kan heller ikke bruges til at finde f.eks. flagermus eller egern der også er tilknyttet træer. Her må anvendes andre specialtrænede naturplejehunde. Hvis et træ har en massiv ydre forekomst af kulsvamp eller udbredte plamager af frugtlegemer flere steder, kan hunden blive forvirret over det store omfang af fært, og hvor han skal markere. Men sådan­ne træer bør opdages uden brug af en specialsøgshund. En trænet hunds næse er langt mere følsom og kan tjekke for kulsvamp hurtigere og med større sikkerhed end et menneskes øjne. Naturple­jehunden vil være særligt nyttig til at opdage små og næsten skjulte forekomster af kulsvamp frugtlegemer, dvs. give et forvarsel. Den væsentligste fordel ved hunden er at inspektion for frugtlegemer kan ske hurtigt, ikke mindst afvisning af forekomst. En naturplejehund har desuden nemmere ved at arbejde på skråninger og ved træer omgivet af anden beplantning, dog ikke vækster med lange torne. Den samlede vurdering Når hunden har markeret et eller flere steder på et træ, bør de afmærkes med f.eks. spraymaling til brug ved den op­følgende vurdering af træet. Naturplejehundeteamet kan alene vurdere om træet er angrebet af kulsvamp, dvs. afvise eller påvise. Teamet kan heller ikke vurdere graden af angreb eller træets samlede tilstand og stabilitet. Derfor skal de fundne træer have en vurdering efter at hundens arbejde er udført. Med oplysninger fra na­tur­plejehunden i hånden udføres det følgende tilsyn med fokus på de markerede træer. Husk at træer der er frikendt for kul­svamp, stadig kan have andre, nok så åbenlyse problemer. I den samlede vurdering af træer med kulsvamp kan det være en fordel selv at bekræfte forekomst af frugtlege­mer, med lup om nødvendigt. Alt efter placering og omfang af kulsvamp, træets øvrige tilstand og risikovillighed på stedet besluttes en handling. Det kunne være et skærpet tilsyn hvis træets stabilitet vurderes som acceptabel. Det kunne være en fysisk rådmå­ling hvis det indre råd ønskes kortlagt. Eller det kunne som sidste udvej være en fældning. Husk at resultatet af enhver inspektion af træer for kulsvamp og andre vednedbry­dende svampe er et øjebliksbillede. Det gælder uanset om man bruger hund eller selv udfører inspektion. Tilsyn skal gentages med jævne mellemrum, især for gamle træer på steder med megen færdsel. KILDER Skov, S.; Thomsen, I.M. (2024): Risiko­træ­er. Forlaget Grønt Miljø. Skov, S.; Thomsen, I.M. (2026): Fysisk råd­måling i bytræer. Park og Landskab Videnblad 5.26-40. Videntjenesten.ku.dk Thomsen, I.M.; Skov, S. (2007): Vurde­ring af risikotræer 5. Park og Landskab Videnblad 5.26-26, Videntjenesten.ku.dk Thomsen, I.M.; Skov, S. (2007): Tøn­dersvamp og kulsvamp. Park og Landskab Videnblad 5.26-07, Videntjenesten.ku.dk Thomsen, I.M.; Skov, S.; Vinter, A.B.; Kublitz, H: (2026): Opsporing af kulsvamp med hund. Park og Landskab Videnblad 5.26-41. Videntjenesten.ku.dk Naturplejehunde.dk. Lantra.co.uk. Bosh.nu. SKRIBENTER Iben M. Thomsen er seniorrådgiver på Institut for Geovidenskab og Na­tur­forvaltning, Københavns Universitet. Anette Bach Vinter, NPH Team, og Helle Kublitz er certificerede natur­ple­jehundeføre­re. Artiklens basis er Iben M. Thomsen og Anette B. Vinters indlæg på By­træse­minar 2025. I Grønt Miljø i december var der en kort reportage med alle indlæg samt en enkelt lang om by­træar­bo­retet. I Grønt Miljøs januarnummer blev yderligere fire uddybende artikler bragt.