Skip to main content

Kombinerer det rekreative med infrastruktur

PROJEKT. I Viborg danner en ny park både sted og forbindelse i Banebyen der er vokset frem på tidligere jernbane- og industriarealer

Hvis du så Royal Run på TV i pinsen, har du muligvis allere­de fået et glimt af Bane­byparken i Viborg. Den 9. juni løb hovedparten af de 17.497 lokale deltagere med kronprins Christian i spidsen nemlig ad Ba­ne­bystien som er rygrad i den nye park.

Den ligger som en 300 meter lang udposning på den slyngede sti der både er ho­vednerve i Viborgs nyeste bydel og forbindelse til resten af byen. Parken er også i sig selv struktureret af stier da ople­velsesruter er et centralt element i Banebyparken der blev åbnet i 2023.

Fra industri til ny bydel

Banebyen ligger dels på tidligere jernbaneterræn, dels i et industriområde der blev etableret i 1960’erne, men efterhånden var tømt for funktioner. I 2012 begyndte Viborg Kommune en omdannelse hvor Vandkunsten, som vinder af en arkitektkonkurrence, formede hovedlinjerne til en ny bydel.

Allerede fra starten omfattede den to hovedstier og en park. Mod nord løber Hærve­jen tværs gennem Banebyen med et gågadeagtigt udtryk og forbindelse til centrum via en slynget bro over jernbanen.

Vinkelret på det skaber Bane­bystien sammen med Baneby­parken en grøn forbindelse på langs af bydelen og videre til Søndersø, den sydligste af Viborg bys to store søer.

Borgerinddragelsen startede med naboer og foreninger fordi der endnu ikke var beboere at spørge. Senere fulgte workshops med nyindflytterne om parken og et projektfor­slag udarbejdet af Arkitema. Dermed havde C.F. Møller et solidt grundlag for at give den 10.000 m2 store park dens endelige udformning i tæt samarbejde med Viborg Kommu­ne og Energi Viborg, fortæller landskabsarkitekt Anne Sofie Frydenlund fra C.F. Møller.   „De store strøg var tegnet, og borgernes input var der allerede, så vi kunne gå direkte til konkretiseringen af skitser­ne der havde det landskabeli­ge, mødestedet og det legen­de som hovedelementer,“ siger hun.

Rumdannelse om stien

Banebyparkens nordlige del har et parkagtigt udtryk med klippet græs og staudeflader mens der længere mod syd er store partier med udsået enggræsblanding der giver et mere ’vildt’ udtryk. Træerne er bl.a. stilkeg, småbladet lind og fuglekirsebær. Foto: Julian Weyer.

Det hele samler sig om pavillonen der er centrum i Bane­by­­parken og også indgår i for­tællingerne. Siderne er trappeformede, så man kan gå op på og hen over bygningen som på den måde også indgår i dets overordnede forløbste­ma. Pavillonen rummer toiletter, udekøkken og mulighed for opbevaring af grej for de faste brugere, bl.a. naboer, dagplejere og daginstitutioner.

Den åbne midterdel har et cirkelformet hul i loftet der giver mulighed for at studere stjernehimlen – og sammenlig­ne med det store stjernekort på væggen. I parken ligger og­så et par stjernebilleder formet i store sten som kan aflæses fra toppen af pavillonen.

Et andet væsentligt greb er at parken ikke har nogen markeret afgrænsning mod omgivelserne, for det spiller ikke sammen med visionerne.

„Parken skal fungere som hele Ba­nebyens nære nabo, og derfor er der fuld åbenhed ud til de omgivende boligbebyggelser. På den måde bliver parken en integreret del af landskabet i den nye bydel,“ fortæller Anne Sofie Frydenlund.

De nærmeste naboer er bl.a. rækkehuse der rummer et se­niorbofællesskab, og længeformede boligblokke. Mod syd ligger en af de gamle industribygninger og venter på nye funktioner.

Vådt og tørt bassin

Banebyparken håndterer også regnvand fra bydelen og er derfor udformet i tæt samarbejde med Energi Viborg. Regnvand fyldte ikke meget i den oprindelige planlægning af Banebyen, men blev et me­re og mere aktuelt emne da parken skulle konkretiseres, fortæller Ricco Bødker Andersen, afdelingsleder for Byplan i Viborg Kommune.

„For 10-15 år siden var der endnu ikke lige så mange kraftige nedbørshændelser som i dag, så selv om det er lidt svært at forestille sig, var regnvand ikke noget stort tema tilbage i 2012, hvor den nye bydel var på tegnebrættet,“ konstaterer han.

Højest i terrænet ved Brovej ligger en sø med permanent vandspejl der håndterer det ’daglige’ regnvand og også har plads til ekstra vand ved større regnskyl. Kommer der endnu mere vand (10-15-års hændelse), er der overløb i en betonkanal under Banebystien til dalen – en tør lavning nord for stien. Herfra kan vandet løbe videre ad stien der har let fald, og lave kanter af cor­ten­stål, til et underjordisk rør­bas­sin ved Hærvejen. Sidste back up er regnvandsbassinet under en ny parkeringsplads ved Viborg Station. Søen og dalen er formelt set tekniske anlæg, men også en fuldt integreret del af det rekreative tilbud og parkens oplevelsesruter.

Både parkagtigt og vildt

Banebyparken har bevidst en lidt mere rå stil end bymidten i øvrigt, bl.a. som reference til fortiden som industri og baneareal. Den nordlige del, hvor pavillonen ligger, har et parkudtryk med klippet græs. Længere mod syd er der store partier med såede hjemmehøren­de urter der støtter et mere ’vildt’ udtryk og biodiversitet.

Pavillonen er centrum i parken og rummer bl.a. toiletter og udekøk¬ken. Siderne er trappeformede så man kan gå op på og over bygningen som på den måde også indgår i Banebyparkens stitema. De mange tulipaner refererer til stedets fortid som tulipangartneri. Foto: Julian Weyer.

Træerne kobler sig både på stien og fortællingerne. Ved søen understreger allétræer stiens forløb mens træerne andre steder står mere spredt. Arterne er bl.a. stilkeg, småbladet lind og fuglekirsebær. Plantebede med stauder og buske skal give farver og tyngde, især i den lille sansehave der ifølge Anne Sofie Fry­denlund henvender sig til alle aldersgrupper, også ældre.

Farver, lyde og taktile udtryk lægger op til bevægelse og leg der er et grundtema i hele parken. Om foråret blomstrer store mængder tulipaner overalt, også som en historisk reference da området tilbage i tid – før industrien kom til – rummede et tulipangartneri.

Banebystien, der er parkens ’hovedfærdselsåre’, har belægning af asfalt med brunlig nistret overflade der spiller sammen med sidestierne i Slotsgrus. Ved pavillonen er der fast belægning af in situ-støbt beton. Den er også brugt på den lille trekantede uden­dørsscene der udsprang af workshops med foreninger i parkens tilblivelsesproces.

Interaktiv lydformidling

Parkens fire oplevelsesruter lægger op til at gå på opdagelse via interaktiv lydformid­ling. Langs sidestierne står ni ’story tellers’ henvendt til børn. Her aktiveres fortællingen ved at dreje på et rat. Fire farver refererer til hvert sit te­ma: områdets historie, natur, fantasi og sanser. Idéen er at aktivere børnenes nysgerrighed og lægge op til at bevæge sig gennem parken for at kom­­­me til næste post.

Hver fortælling tager udgangspunkt i en person, f.eks. sporarbejderen Søren som man skal hjælpe med at bygge spor til jernbanen. Her starter legen på et lille stykke stiliseret jernbanespor.

Generelt er mange af legeredskaberne utraditionelle, f.eks. beton­kug­ler, liggende og ståede træstammer, hæn­gekøjer og trædesten med klokkelyde. Langt de fleste redskaber er placeret direkte i græsset, men enkelte større installationer står i gummibelægning der fungerer som faldunderlag.

Ved pavillonen giver runde bordbænkesæt i træ mulighed for at slå sig ned, og rundt om i parken står enkle siddemøbler af træplanker og bænke i beton med træsæde. Affaldsbeholdere, skilteholdere, lysmaster og stikanter er udført i stål med rustrød overflade.

Belysningen er begrænset til lave lysmaster langs Baneby­sti­en og lamper i pavillonen. „Vi har holdt lidt igen med belysningen da naboerne er tæt på og ikke skal generes af kunstigt lys fra parken,“ forklarer Anne Sofie Frydenlund.

Gode ambassadører

Anlægsarbejdet tog sin begyndelse i december 2022, og områdets fortid fornægtede sig ikke helt. Undervejs stødte entreprenøren på flere funda­mentrester, og især et større fundament gav hovedbrud da betonen var stenhård og ret vanskelig at fjerne.

I august 2023 kunne borgmester Ulrik Wilbek så indvie parken. I stedet for traditionel snoreklipning markerede han åbningen ved at hoppe fra trædesten til trædesten og derved afspille en lille melodi af klokkelyde. På den måde fik parkens særlige aktivitets-set up en hovedrolle i indvielsen.

Da Grønt Miljø besøger parken en sommeronsdag i 2025, summer gravemaskiner i baggrunden, i gang med endnu en bebyggelse. På Banebystien siver en lind strøm af cyklende og gående forbi og oplever parken i farten, og flere børn i selskab med voksne er i fuld gang med at afprøve oplevel­sesru­terne.

Alt i alt ser det umiddelbart ud til at viborgenserne har taget den nye park til sig. Det bekræfter parkforvalter Lotte Vad Blichfeldt der midlertidigt er ansvarlig for driften af Ba­nebyparken. „Der er lidt delte meninger om længden på græsset, men det er ikke usædvanligt. Vi har også været ude for at naboers kommentarer til græsslåningen i virkeligheden gjaldt deres eget græs da der jo som sagt ikke er nogen markeret græn­se mellem boligbebyg­gelser­nes friarealer og parken,“ fortæller hun.

En anden succesindikator er at beboerne i seniorbofællesskabet, en af de nærmeste naboer, er så stolte over at bo ved parken at de holder øje med affald og hundeefterla­denskaber. „De er gode ambassadører for parken,“ konstaterer Lotte Vad Blich­feldt.

Hurtigste tid på Royal Run 5 km var i øvrigt 15:44 min., så det er ikke sikkert at de mest rapfodede løbere nåede at se ret meget af Banebyparken. o

PROJEKTET

  • Bygherre: Viborg Kommune.
  • Totalrådgiver: Viborg Ingeniørerne.
  • Landskabsarkitekt: C.F. Møller.
  • Hovedentreprenør: Jokumsen A/S.
  • Gartnerentreprise: Bach og Nørgaard.
  • Pavillon: Vils Entreprenørforretning A/S
  • Legeredskaber: Elverdal A/S.
  • Pris: 19 mio. kr., heraf 4 mio. til arealkøb.

Kilder
Anne Sofie Frydenlund, C.F. Møller. Interview 26.06.2025.
Ricco Bødker Andersen, Lotte Vad Blichfeldt og Morten Gottlieb Brunt­se, Viborg Kommune. Fælles interview 27.06.2025.
Viborg-folkeblad.dk 18.08.2023: Nyhed om indvielsen af Banebyparken.
Cfmoller.com.
viborg.dk.
energileg.dk.

SKRIBENT
Tilde Tvedt er freelancejournalist og redaktør, landskabsarkitekt MDL.